Leder Forum 2020 3 (1)

Leder Forum 2023 – Det bæredygtige arbejdsliv

Der sker store forandringer i den måde vi organiserer, leder og samarbejder på. Vi står blandt andet over for et længere arbejdsliv med ekstremt højt tempo, mangel på kvalificeret arbejdskraft, inflation, energikrise og klimakrise, som lægger pres på både medarbejdere og ledere.

Kom med til Leder Forum 2023, hvor vi sætter vi fokus på netop disse problemstillinger under temaet ”Det bæredygtige arbejdsliv”. Gennem en rækken nytænkende oplæg, workshops og cases får du indblik i, hvordan vi som ledere kan være medskabere af et mere bæredygtigt arbejdsliv for os selv og vores medarbejdere.

Du kan blandt andet opleve:

·       Pernille Garde Abildgaard med oplægget ”Fokus giver Frihed”.

Oplægget handler om hvordan kan man arbejde mindre og nå mere og hvordan man sikrer høj arbejdsglæde i et arbejdsmiljø med stadig stigende arbejdspres, forstyrrelser og mange, lange møder samt en udvisket skillelinje mellem arbejde og fritid. Foredraget er et inspirerende og lærerigt indblik i den nyeste hjerneforskning, arbejdspsykologi og adfærdsforskning og viser, hvordan du - med simple værktøjer – kan optimere din kognitive kapacitet – og måske endda også blive en bedre version af dig selv. Under foredraget vil der også blive tid til, at du kan forholde dig til, hvilke værktøjer, der umiddelbart kunne virke bedst i din organisation.

·       Steen Hildebrandt med oplægget ”Bæredygtig ledelse”

Oplægget handler om medansvar for det enkelte menneske, virksomheden og samfundet med FN’s verdensmål som ramme og kompas.

·       Henrik Appelqwist med oplæg og workshop om ”Den gode kriseleder”

Med krig i Europa, inflation og en truende klimakatastrofe er kriser ikke længere kriser. De er et vilkår for vores fremtidige organisationer.  Bliv klædt på til at arbejde med ledelse under ekstremt vanskelige vilkår - om det så skyldes globale kriser, politiske beslutninger eller interne forhold. Valg af ledelsesform defineres af situationen og den håndtering, som lederen foretrækker i en given situation. Valget påvirkes af lederens adgang til ressourcer, og de eventuelle begrænsninger, som lederen oplever i en konkret situation. Når der opstår forskellige begrænsninger af ressourcer, er valget af ledelsesform afgørende for at opnå succes i en given situation. Den gode kriseleder skaber handlekraft.

·       Signe Bjørg Lyck med oplægget ” Hvordan kan vi eksperimentere os til trivsel og et bedre arbejdsliv?”

Ledere og medarbejdere skal klædes på til at håndtere en uklar og foranderlig hverdag. Men hvordan gør vi? Hvordan skaber vi gode arbejdslivseksperimenter, der flytter organisationen ind i fremtiden? Gennem konkrete eksperimenter med virksomheder, har Future Work Lab udviklet viden om udfordringer, muligheder og potentielle løsninger, der kan styrke mental sundhed i det fremtidige arbejdsliv. Bliv klogere på nogle af de konkrete eksperimenter og lær hvordan I selv begynder at eksperimentere i jeres team.

Flere navne offentliggøres løbende.

Leder Forum finder sted på Comwell Kongebrogaarden i Middelfart. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal værelser, så hvis I vil sikre jer plads på hotellet, opfordres I til at tilmelde jer hurtigst muligt. Der er reserveret værelser på andet hotel i Middelfart om nødvendigt.

Leder Forum arrangeres i fællesskab af Dansk Fjernvarme og DANVA. 

Yderligere information:

Kontakt Emilie Friis Velbæk på ev@danva.dk