Lær at agere på de juridiske problemstillinger

Forsyningsjurauddannelsen giver dig indsigt og overblik over den lovgivning, der sætter rammerne og regulerer forsyningsbranchen. Vi har samlet de vigtigste love, bekendtgørelser, domme og praksis på området, så du kan agere i de juridiske problemstillinger som forsyningsselskabernes aktiviteter rejser.

Vælg de relevante moduler for dig og din forsyning

Forsyningsjurauddannelsen er opbygget af to almene og fire fagspecifikke moduler.

  • Almen 1
  • Almen 2
  • Vand
  • Spildevand
  • Varme
  • Affald

Du kan tilmelde dig alle moduler eller udvælge enkelte moduler, som er relevante for netop dig og din forsyning. Modulerne kan desuden tages i vilkårlig rækkefølge.

Modulerne foregår over to sammenhængende dage. Der vil indgå aktuelle cases og værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde.

På modulerne vil der være tid til sparring og netværk med både undervisere og kollegaer fra branchen.


Fagteknisk modul: Affald

På dette modul gennemgås de nye og forventelige regler om affaldssektorens organisering. Der gennemgås grundbegreber for regulering af affaldssektoren samt rettigheder og pligter for sektorens aktører. Desuden er der fokus på de nye retlige rammer for affaldssektoren samt konkrete krav om selskabsudskillelse af alle kommunale affaldsaktiviteter samt udlicitering af forbrænding af affald og andre opgaver.

Indhold:

  • Grundbegreber og aktører på affaldsområdet
  • Krav om selskabsudskillelse af kommunale affaldsaktiviteter
  • Nye rammebetingelser for affald til materialenyttiggørelse
  • Forsyningstilsynets nye rolle på affaldsområdet
  • Aftaler mellem kommuner og kommunale affaldsselskaber
  • Forbrændingssektorens fremtid og nye rammebetingelser
  • Affaldssektoren i samspil med vandsektoren

Er uddannelsen noget for dig?

Forsyningsjurauddannelsen henvender sig til alle medarbejdere inden for økonomi, plan- og projekt, HR og kunder, herunder også direktører og ledere.

Undervisere

Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø

Peter Nymann, Advokatfirmaet Energi & Miljø

Andre førende advokater og rådgivere for forsyningsbranchen.

Kursusleder

Louise Andersen, DANVA

Pris

Prisen omfatter undervisningsmateriale, overnatning og forplejning