Vandsektorloven og de tilhørende bekendtgørelser har stor indflydelse på vandselskabernes økonomi. Derfor udbyder DANVA et grundlæggende kursus for de medarbejdere og beslutningstagere, der ønsker at vide, hvordan den totaløkonomiske regulering og benchmarking fungerer.

I mange vandselskaber er der stigende fokus på den økonomiske regulering. Dette skyldes bl.a. stigende effektiviseringskrav og behov for tillæg. Vandselskaberne skal i reguleringen tænke langsigtet og kunne overskue eksempelvis konsekvenserne af forskellige investeringsstrategier. Der sættes på kurset fokus på vandselskabets rammer og muligheder, bl.a. i forhold til benchmarking, mål og andre tillæg.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledelse og andre medarbejdere, der er i berøring med den økonomiske regulering af vandselskabet - og som har brug for at forstå de grundlæggende mekanismer i den økonomiske regulering.

Personer med stor erfaring med økonomisk regulering henvises endvidere til DANVAs årlige 1-dags kursus i økonomisk regulering, hvor der kun fokuseres på at blive opdateret på den sidste nye viden inden for relevante emner. Kurset ligger normalt efter sommerferien.

SE PROGRAM HER

Undervisere
Thomas Riis, PwC
Bertel Ifversen, DANVA
Jens Plesner, DANVA
Morten Karstein Jensen, DANVA
Oliver Mejlvang Pedersen, DANVA