Kommunikation og markedsføring - Sådan undgår du greenwashing, skjult reklame og spambøder.

Er greenwashing et problem, når vandselskaberne kommunikerer om drikkevand, spildevand og klimatilpasning? På dette webinar får du viden om og redskaber til at styre uden om faldgruberne og kommunikere præcist og korrekt, ’når du udarbejder kommunikations- og markedsføringskampagner.

Webinaret har fokus på vandselskaber, multiforsyningsselskaber og andre virksomheder i forsyningssektoren, og du får et godt kendskab til reglerne i markedsføringsloven og bliver sat i stand til at vurdere, hvornår din virksomheds kommunikation er inden for rammerne af lovgivningen.

Du får gode råd, når vi gennemgår de former for kommunikation og markedsføring, som typisk giver anledning til spørgsmål i praksis.

På webinaret lærer du at:

Vurdere, hvor grænserne går, så du undgår at udsætte virksomheden for risici, dårlig medieomtale og bøder

Bruge miljø- og klimaanprisninger og undgå greenwashing
Håndtere spamreglerne

På webinaret får du indblik i:

Forbrugerombudsmandens nye kvikguide om grøn markedsføring/greenwashing

Hvad er servicemeddelelser og hvornår må du henvende dig til nogen pr. mail eller telefon i markedsføringsøjemed (permission marketing)? Hvordan skal du formulere en samtykketekst?

Hvad må du (ikke) frit anvende fra internettet? Hvad gælder i forhold til YouTube?

Hvad er din risiko ved en konkret kampagne, og hvilke sanktioner kan du møde? Hvad er Forbrugerombudsmandens rolle, og hvordan håndterer du henvendelser fra Forbrugerombudsmanden?

Den nye bødemodel i markedsføringsloven, som har mange lighedstræk med GDPR-bødemodellen

Hvad bør du være opmærksom på med hensyn til skjult reklame fx brug af bloggere, influencere, sociale medier og apps? 

Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med markedsføring og/eller kommunikation i et vandselskab, et multiforsyningsselskab, eller en anden virksomhed i forsyningssektoren, uanset din uddannelsesmæssige baggrund.

Kurset har en praktisk tilgang til emnet, og der er mange eksempler og cases undervejs.

Om underviseren
Heidi Højmark Helveg er praktiker og solid ekspert i markedsførings- og medieret. Hun var på den baggrund medlem af markedsføringslovsudvalget, som har udarbejdet den gældende markedsføringslov. Heidi har undervist i en lang årrække for bl.a. DI og Dansk Energi.