Bekendtgørelse om indholdet af indsatsprogrammet

Til By- og Landskabsstyrelsen
11. marts 2010

Dansk Vand- og Spildevandsforening og Foreningen af vandværker i Danmark takker for fremsendt høringsmateriale.

Generelt

Bekendtgørelsen giver efter vores opfattelse ikke megen hjælp til miljøcentrene, når de skal udforme indsatsprogrammerne i vandplanerne. Bestemmelserne er meget overordnede og honorerer ikke de udmeldinger, der er opstillet i lovbemærkningerne til Miljømålsloven, L 15/2003.

I lovbemærkningerne til §§23-26 står bl.a. ”I det følgende gennemgås de konkrete krav til indholdet af indsatsprogrammet, som fremgår af direktivets artikel 11, og som vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Der er krav om, at der skal være grundlæggende foranstaltninger i et indsatsprogram, og derudover kan der være behov for supplerende foranstaltninger for at opfylde miljømål for vandforekomsterne.” Derefter er der i motiverne en beskrivelse af de grundlæggende foranstaltninger jf. artikel 11 – og de supplerende foranstaltninger er eksemplificeret med afsæt i nationale planer og opfølgende lovgivning (vådområder, skovrejsning, VMH III).

Det er vanskeligt at få et samlet overblik over, hvad der er hhv. generelle foranstaltninger og supplerende foranstaltninger efter styrelsens vurdering.

Vi vil gerne opfordre til, at det overvejes at lave en vejledning, så det konkrete og reelle indhold i en indsatsplan bliver tydeliggjort.

Specifikt

§1

Det understreges, at bekendtgørelsen har fokus på de supplerende foranstaltninger.

Men der er ingen direkte beskrivelse af, hvor de generelle foranstaltninger er omtalt. Indirekte kan det hævdes at være en reference til Miljømålsloven (MML). Indsatsprogrammer er omtalt i §25 i MML, og deri er der i generelle vendinger omtalt;

- foranstaltninger, der skal gennemføres i vanddistrikterne

- retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser med betydning …

- økonomiske analyser mhp. at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger.

Derudover er der pkt. 7 i bilag 2 til MML. Men dette punkt omtaler ikke eksplicit kunstig infiltration eller diffuse kilder, som bl.a. er omtalt i VRD art. 11. Dertil kommer, at pkt. 7 opremser 2 emner, som i nærværende bekendtgørelse opfattes som supplerende foranstaltninger.

Der tænkes på pkt. 7.3 og 7.4 (resume ift. beskyttede drikkevandsforekomster, sikring af drikkevandkvalitet og kontrol med indvinding og opmagasinering af vand).

Det bør for såvel miljøcentrene som berørte aktører være klart, hvilket indhold indsatsprogrammet skal have, når emnet er generelle foranstaltninger. Det kunne overvejes som minimum at referere til art. 11 i Vandrammedirektivet – eller sikre at pkt. 7 i bilag 2 til MML entydigt forholder sig til de grundlægende foranstaltninger.

Vi vil i den forbindelse fremhæve, at det er bydende nødvendigt, at der er gjort dybere overvejelser om, hvilket indhold indsatsprogrammerne skal have for, at der foreligger en ”økonomisk analyse mhp. at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger”.

Det er vores opfattelse, at en reference til Virkemiddelkataloget, ikke er tilstrækkeligt.

Der er i udkastene til vandplaner, som i øjeblikket er i forhøring, desværre ikke lagt op til, at der skal inddrages vurderinger, som tager afsæt i lokale omkostningsniveauer.

§2 ff

Der synes ikke at være meget ”supplerende foranstaltning” i bestemmelserne §2-§6.

Der skal udformes resumeer og oversigter – man af hvad? Generelle tiltag baseret på national lovgivning incl. afgiftsreglerne eller særlige lokale tiltag eller begge dele?

Det virker ikke, som om der er givet disse bestemmelser et særligt indhold i forhold til begrebet ”supplerende foranstaltninger”.

Venlig hilsen
Carl-Emil Larsen, DANVA og Bent Soelberg, FVD