Udkast til ændringsbekendtgørelser – konsekvens af vandsektorloven

27. oktober 2010

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker for modtagelsen af høringsmaterialet.

Generelt

Da det i høringen er oplyst, at ændringerne kun er af lovteknisk karakter som følge af vandsektorloven, behandler dette høringssvar også kun lovtekniske forhold.

I er meget velkomne til at kontakte os, hvis der skulle være spørgsmål til høringssvaret. I kan kontakte:

Susanne Vangsgård: Tlf. nr.: 8793 3510, e-mail: sv@danva.dk (vandforsyning) eller

Jens Plesner: Tlf. nr.:8793 3560, e-mail: jpl@danva.dk (spildevand).

Specifikke bemærkninger

DANVA kommenterer først ændringerne på spildevandsområdet og derefter ændringerne på vandområdet.

1. bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

De begrebsmæssige konsekvensændringer er mangelfulde. Der er således talrige ste-der, hvor udtrykkene ”offentlig kloakfællesskab”, ”offentligt spildevandsanlæg” mv. an-vendes (eksempelvis § 8 og § 11 stk. 3) uden at der lægges op til at ændre dette med ændringsforslaget. Desuden bør brugen af begreberne ”kloakforsyning” og ”kommunale kloakker” også ændres, da disse betegnelser ikke anvendes i vandsektorloven eller den nugældende betalingslov.

Som eksempel på uklar terminologi (der ikke er lagt op til ændring af) kan nævnes § 5, stk. 1, nr. 2): … afgræsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. Dette bør vel ændres til følgende ordlyd: … af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er omfattet af § 2, stk. 1 i vandsektorloven eller der er tale om andre anlæg. Betegnelsen ”Andre spildevandsanlæg” er anvendt som overskrift for §§ 5 – 7 i betalingsloven.

Med ændringerne lægges der op til, at det nu er spildevandsselskabet, der administre-rer og driver tømningsordninger, mens kompetencen til at fastsætte om der skal være sådanne ordninger bibeholdes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med spildevands-planlægningen. Ændringsforslaget lægger dog ikke op til ændring af bekendtgørelsens § 50 stk. 1 og stk. 2, hvilket er problematisk, da det efter betalingsloven er spildevands-selskabet og ikke kommunen, der skal fastsætte forskrifter for tømningsordninger i regulativer - med efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen (se betalingslovens § 3, stk. 2 og stk. 3).

Udformningen af den nuværende § 54, stk. 2 bør også ændres, således at det fremgår, at det er i forbindelse med forskrifter udarbejdet af spildevandsselskabet og godkendt af kommunen, der kan pålægges bødestraf ved overtrædelse af reglerne efter kap. 15.

2. bekendtgørelse om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens § 53, stk. 3

§1

Det giver umiddelbart mening at omtale ”vandforsyningsvirksomhed” i vendingen: ”…vandforsyningsledning fra et alment vandforsyningsanlæg, der ejes af en vandforsyningsvirksomhed eller et vandselskab omfattet af § 2, stk.1, i lov om …”. Det er nemlig formelt således, at der kan eksistere kommunale vandforsyningsaktiviteter som ikke foregår i selskaber, jf. vandsektorlovens § 15 stk. 2.

Når det er sagt, er det vigtigt at bemærke, at i den gældende bekendtgørelse angår § 1, stk. 1 de kommunale almene vandforsyningsanlæg og deres mulighed for at få passagebidrag – men § 1, stk. 3 angår de private almene vandforsyningsanlæg.

Der er i forslaget ikke sket nogen refleksioner over den gældende § 1, stk. 3 – og vi vurderer, at der er et behov for et samspil mellem stk. 1 og stk. 3. En mulig konsekvens af forslaget ville ellers være, at:

- Den fremtidige stk. 1 ville angå forbrugerejede/privatejede almene vandforsyninger og kommunalt ejede almene vandforsyningsanlæg – såfremt at de er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 (mere end 200.000 m3/årligt …)

- Stk. 3 vil så dernæst muligvis kun angå de små private almene vandforsynings-anlæg (< 200.000 m3 årligt …)

Hvis anførte opdeling er tilsigtet, bør det overvejes, at præcisere formuleringerne i § 1, stk. 3: ”For private almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattede af § 2, stk. 1 i vandsektorloven, kan anlæggets…”

Opsamlende er det vores vurdering, at der er behov for enten en ny formulering af den foreslåede stk. 1 – eller en præcisering af stk. 3. Det mest oplagte synes at være, at sammenskrive stk. 1 og 3 – dvs. at omtale vandforsyningerne som ”almene vandforsy-ningsanlæg”. Så ville § 1, stk. 1 komme til at omfatte alle almene vandforsyninger uanset størrelse og ejerforhold.

3. bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning

§ 1 nr.1

Det foreslås, at § 21 stk. 3 i den gældende Indvindingsbekendtgørelse ophæves. Bestemmelsen lyder:

Stk. 3. Hvis et privat alment anlæg kræver sig overtaget af kommunen i anledning af et krav om udbygning, og der ikke kan opnås enighed om vilkårene for overtagelsen, fastsættes vilkårene af By- og Landskabsstyrelsen.

Dertil kan det overordnet anføres, at den tidligere lovtekniske tradition for at samle og gengive alle relevante bestemmelse i ”emne-bekendtgørelser” var et gode for sagsbe-handlerne. De senest år har det ikke været et princip, som er blevet hyldet af Miljømini-steriet, da man er bange for, at der kan opstå usikkerhed, når et emne søges er omtalt flere steder i lovgivningen.

Grunden til at vi nævner det er, at vi formoder, at § 21, stk. 3 foreslås ophævet, da sagsbehandlere og andre kan læse (næsten) det samme budskab i vandforsyningsloven § 47 stk. 2 sammenhold med § 21 nr. 24 i Bekendtgørelse 837/2010. Bestemmel-serne lyder:

Vandforsyningslovens § 47 stk. 2.:

Hvis et alment vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vand-sektorens organisering og økonomiske forhold, ikke mener at kunne opfylde et pålæg om udbygning, kan det kræve sig overtaget af et lokalt alment vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Vilkårene for overtagelsen fastsættes i mangel af enighed af miljøministeren.

Bek. nr. 837 af 28.06.2010 – henlæggelse af opgaver til By- og Landskabsstyrelsen,

§ 21 nr. 24:

Fastsætte vilkår hvis der ikke kan opnås enighed herom mellem et lokalt alment vand-forsyningsanlæg, der er omfattet § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og et anlæg, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsekto-rens organisering og økonomiske forhold, der har krævet sig overtaget af kommunen; § 47, stk. 2. (vores understregning)

Alene af den grund at der er en fejl-citering i § 21 nr. 24 – der står, at det er overfor kommunen, at kravet om overtagelse er rejst – vil vi foreslå, at Indvindingsbekendtgørelsen bibeholder en § 21 stk. 3 med et tilpasset indhold. Dermed vil der i en nyere be-kendtgørelse blive synliggjort hvem, der har kompetencen (lex specialis).

§ 1 nr. 2

Vi vil gerne opfordre til, at det foreslåede overvejes en ekstra gang, herunder om det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med intentionerne i den gældende regulering.

Med andre ord er vi ikke overbevidste om, at anvendelsen af vendingen ”privat vandforsyningsanlæg” blot kan erstattes med ”…et alment vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2 stk. 1 nr. 2 ….”.

Det er nemlig således, at lovgiverne i enkelte bestemmelser forholder sig til ikke-almene vandforsyningsanlæg (private vandforsyningsanlæg). Det sker bl.a. i vandforsyningslo-vens § 45 stk. 1, 2. pkt.:

§ 45. Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage for-syningen af samtlige ejendomme inden for anlæggets naturlige forsyningsområde. Mil-jøministeren kan pålægge andre vandforsyningsanlæg, der allerede forsyner flere ejen-domme, at forsyne yderligere ejendomme inden for samme bebyggelse.

§ 45 har således en konstaterende del (1. sætning) og en konstitutiv del (2. sætning). Det er vores opfattelse, at det er den konstitutive del (ikke-almene vandforsynin-ger/private vandforsyninsanlæg), som § 25 første led i Indvindingsbekendtgørelsen for-holder sig til. Det er nemlig en tydeliggørelse af, at det i forhold til de sager ikke er mini-steren, som nævnt i vandforsyningsloven, men kommunalbestyrelsen, som har bemyn-digelsen.

På samme vis fastslår Indvindingsbekendtgørelsen § 25 anden del – at det ikke er ministeren men kommunalbestyrelsen, som har bemyndigelsen i forhold til vandforsyningslovens § 47, hvor der ellers i loven står miljøministeren.

Venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA