Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
23. november 2015
DANVA takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte høring, ligesom foreningen påskønner dialogmødet tidligere i år.
Overordnede betragtninger til udbudsregulering
Der er offentligt ejede koncerner, hvor der er behov for at anvende forskelige udbudsdirektiver, da forskellige forsyningsarter kan være omfattet af forskellige direktiver (vand/spildevand, fjernvarme/fjernkøling). Det er derfor med tilfredshed, at vi kan konstatere, at regeringen er opmærksom på behovet for samspillet mellem lovforslaget (L 19 - udbudsloven), forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet. Dette må dog ikke føre til uhensigtsmæssig parallelitet, således at forsyninger omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet skal belastes med særligt danske regler fra udbudsloven (L 19); regler der måtte være udtryk for en national, strengere/bureaukrati-fremmende implementering.
Det er vores holdning, at samfundet har brug for, at der vejledes om alle udbudsdirektiver. Lovgiverne forudsætter, at myndigheder/forsyninger efterlever alle udbudsregler – men kompleksiteten er notorisk stor på udbudsområdet, hvorfor den daglige brug af reglerne bliver yderst vanskelig. Vi ønsker således at opfordre til, at det ikke alene laves vejledningsindsats i forhold til udbudsloven – men også i relation til reglerne fra de øvrige udbudsdirektiver. Der må i den forbindelse være muligt at lave nogle juridiske betragtninger i forhold til koncessionsdirektivet og dets relevans – herunder til vand- og spildevandsområdet, se foreningens betragtninger i bilaget.
Lovgiverne og centralforvaltningen bør således have fokus på reguleringens anvendelse i hverdagen. Målgruppen for forsyningsdirektivet er ikke lille; det fremgår af det udsendte materiale, at der er tale om ca. 324 ordregivende virksomheder og ca. 1100 tilbudsgivere fordelt på ca. 292 udbud på årligt plan. Dertil kommer, at udbuddene angår store beløb og fordrer involvering af mange mennesker. Det skrevne afspejler vores holdning om, at et hvert lille skridt ikke bør kræver involvering af udbudsadvokater, da reguleringen er uforståelig m.m.
I høringsbrevet er angivet, at hvis bekendtgørelserne ikke indeholder en konkret stillingtagen til bestemmelser i direktivet, hvor der er valgfrihed, er det fordi, det foreslås, at det er de muligheder, som direktivet lægger op til, der finder anvendelse. Dette bør klart være angivet i bekendtgørelserne.
Idealet, om at en bekendtgørelse skal være så ”selvbærende” som muligt, er lang fra opfyldelse i disse to bekendtgørelse, hvor der er mange henvisninger til anvendelse af bestemmelser i udbudsloven. I stedet burde de anvendte udbudslovsbestemmelser – udover henvisningen - gentages i sin helhed i bekendtgørelse eller et bilag hertil, således at læserne ikke skal jonglere med bekendtgørelsen, direktivet og udbudsloven. Hvis den gældende lovteknik ikke kan imødekomme dette, så understreger dette netop behovet for skriftlig vejledning.
Begrebet ”offentlig myndighed”, se § 10, skal have en klar definition i bekendtgørelsen.
Der er en del syntax-fejl og meningsforstyrrende opbygning af sætninger, ikke mindst i bekendtgørelsen om forsyningsvirksomhedsdirektivet: § 5, § 6, § 8, § 11 og § 15 stk. 2. I nævnte bekendtgørelse mangler der desuden hjemmelsgrundlag for retsakten.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Susanne Vangsgård
DANVA