Til Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Bekendtgørelsen er ændret som følge af vandsektorforliget, som DANVA tidligere har kommenteret i vores høringssvar. Vi har derfor ikke nye bemærkninger til indholdet, men vi fastholder, at det er nødvendigt, at vandselskaber herunder også regionale selskaber får mulighed for, på en smidig måde, at sikre rettidig og tidssvarende beskyttelse af kildefelterne. Problemet er specielt relevant for forsyninger, hvor indvinding og forbrug foregår i forskellige kommuner.

Hvis forsyningens mulighed for at udarbejde indsatsplaner bortfalder, bør der indføres en pligt for kommunerne til i samarbejde med forsyningerne at gennemføre tilbagevendende revisioner af indsatsplanerne. Herved vil man sikre, at indsatsen løbende justeres i forhold til truslerne i området og til eventuelle ændringer i indvindingsstruktur og vidensniveau i øvrigt.

Baggrund og yderligere bemærkninger

Som følge af konsolideringen i vandsektoren kommer der flere og flere selskaber, hvor vandet indvindes i en anden kommune, end der hvor vandet anvendes. Derfor bør vandselskaberne sikres en direkte handlemulighed overfor beskyttelse af vandkvaliteten, da manglende eller ikke rettidig beskyttelse har indflydelse på selskabets omkostninger, i form af driftsmæssige ændringer som f.eks. yderligere rensning.

Konflikten mellem vandforbruger/vandindvinder og vandeksportør er blandt andet illustreret ved at fire omegnskommuner til København har klaget over et kommuneplantillæg givet i forbindelse med fornyelse af HOFORS indvindingstilladelser og i forlængelse af et VVM arbejde udført af Naturstyrelsen.

Hvis samme tilgang gør sig gældende i forbindelse med en indsatsplan kunne det betyde, at viljen til at iværksætte grundvandsbeskyttelse og træffe de nødvendige beslutninger hvad angår indskrænkning af lodsejernes råderet, ikke er ligeså højt prioriteret i den eksporterende kommune som i den kommune, hvor vandet forbruges. Vi har endnu ikke set eksempler, men det kan begrundes i, at kortlægningen først for nylig er færdiggjort, og i at konsolideringen er en igangværende proces, som endnu ikke er tilendebragt i de enkelte selskaber. Der er derfor stadig stort sammenfald mellem myndighedskommune og forbrugssted, men tendensen er større selskaber, der strækker sig over flere kommuner, og det er nødvendigt at denne tendens også afspejles i de reguleringsmæssige muligheder, ved at give forsyninger eller kommuner en initiativret i forhold til at iværksætte grundvandsbeskyttelse til varetagelse af forsyningernes interesse i tilfælde, hvor der er forskel på forbrugs- og indvindings-kommune, og hvor oplande strækker sig over flere kommuner.

Hvis hjemlen fjernes, bør regelsættet suppleres, så det fremgår:

  • At myndigheden har pligt til at revurdere gældende indsatsplaner, hvis der kommer nye oplysninger om eventuel forurening, eller hvis beskyttelsestiltagene i indsatsplanen er mangelfulde eller utidssvarende. Dette bør være gældende både ved nye og ved eksisterende kildepladser, men også ved beskyttelse af indvindingsoplande, der strækker sig over kommunegrænser.
  • at forsyning eller myndighed får initiativret i forhold til at iværksætte grundvandsbeskyttelse, når der er forskel på forbrugskommune og indvindingskommune.
  • at myndigheden har en generel revurderingspligt for indsatsplanlægningen, der enten følger valgperioden/kommuneplanerne eller vandplanerne. Herved er der konsistens mellem areal, sektor og ressourceplanlægning og tidssvarende virkemidler i indsatsplanlægningen, som spiller sammen med virkemidlerne i den statslige vandplanlægning.

Hvad angår konkrete initiativer for grundvandsbeskyttelse, så er det nødvendigt, at anvendelsen af regelsættet præciseres, så der ikke er tvivl om, at det er muligt at iværksætte den nødvendige grundvands-beskyttelse:

  • hvis der ikke foreligger en indsatsplan
  • hvis initiativerne heri er utidssvarende eller utilstrækkelige
  • hvis det er nødvendigt for at sikre et fremtidigt indvindingsområde udenfor BNBO

DANVA står meget gerne til rådighed for videre drøftelser af ovenstående.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Claus Vangsgård
DANVA