Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker for modtagelsen af denne vejledning, der er central for vandsektoren og de kommunale myndigheder – og foreningen har valgt at bidrage med en del specifikke kommentarer, se venligst bilag. 

Overordnet vil vi bifalde, at ministeriet prioriterer vejledning som er et stykke praktisk værktøj i forbindelse med den snart forestående godkendelse af takster.

Det er vores vurdering, at vejledningen ikke er tilstrækkelig gennembearbejdet, at der er unødvendige gentagelser, og at sproget er uensartet – desuden er det utydeligt, om det angivne er en anbefaling eller et legalt baseret krav.

Generelt er der kommet en del nye eksempler og informationer; det er væsentligt at sikre, at disse ikke rejser nye spørgsmål og tvivl. Blandt andet kan det overvejes, om den omfattende omtale af regulativet er relevant.

Det er DANVA´s vurdering, at der er behov for at synliggøre, at der er sammenhæng mellem vandforsyningsplanen og taksterne. Det er således vigtigt, at formålene og hensynene i de indledende bestemmelser i vandforsyningsloven reflekteres i de takster, der fastsættes og godkendes.

Vandsektorloven og de dertil hørende økonomiske rammer for vandselskaberne spiller en afgørende rolle for vandselskaberne og deres vilkår. I udkastet til vejledning har de komplicerede regler for de økonomiske rammer efter vandsektorloven følgelig fået sit eget afsnit i kapitel 7. DANVA mener dog ikke, at håndteringen er hensigtsmæssig. Krav og regler mv. kan ikke på denne måde isoleres fra hinanden i beskrivelsen; de bør i stedet sammentænkes for at opnå en konsistent vejledning uden modsætninger. Udkastet indeholder desværre flere elementer, hvor der er behov for ændringer og præciseringer, hvis risikoen for misforståelser og begrænsninger skal undgås.  Nedenfor er nævnt nogle eksempler.

  • Kontrollen med overholdelsen af de økonomiske rammer varetages af Forsyningssekretariatet, hvorfor der er behov for at præcisere kommunernes kontrol i forbindelse med takstgodkendelsen nærmere.
     
  • Reglerne om den økonomiske ramme giver forsyningerne en fleksibilitet ved ikke at kræve overholdelse år for år - men indenfor en periode – og denne fleksibilitet må ikke blive begrænset gennem kommunernes årlige takstgodkendelse.
     
  • Det er i vandsektorloven og de økonomiske rammer forudsat, at forsyningerne også skal kunne anvende henlæggelser til eksempelvis teknologiudvikling mv. – og dette skal også fremgå af vejledningen om takstgodkendelse.
     
  • Der er ikke balance i vejledningen, idet der især beskrives krav og konsekvenser for vandselskaberne i forhold til godkendelsen af takster. Selskaberne pålægges således en bevisbyrde, der qua konsekvenserne og selskabernes handlemuligheder næppe synes rimelig. Endelig mangler der i høj grad en beskrivelse af, hvilke hensyn kommunerne sagligt og lovligt kan varetage i forbindelse med varetagelse af godkendelsesopgaven.  Dette er særligt vigtigt, da kommunerne efter vandsektorlovens adskillelse mellem myndighed og drift nu først som myndighed skal godkende det grundlag, de efterfølgende selv skal betale eksempelvis vejbidrag eller anlægsbidrag ud fra.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Susanne Vangsgård
DANVA