Udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur

Til Energistyrelsen

Udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur (kap 2 i graveloven); to vejledninger og bekendtgørelse om begrænsning af oplysningspligt …

DANVA bifalder, at ændringerne i graveloven (lov nr. 741/2015) bliver fulgt op med præciseringer i form af udkast til bekendtgørelse om begrænsning af oplysningspligt og undtagelse fra krav om højhastighedsforberedelse af bygninger m.v. På samme vis er det yderst positivt, at der foreligger udkast til to vejledninger herunder vejledning om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur og adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur.

Foreningen har udelukkende kommentarer til vejledningen om fælles udnyttelse … Vi har forståelse for, at vejledningen som udgangspunkt er formuleret i generelle termer, og efter vores opfattelse bør høringsfasen bruges til at gøre vejledningen mere vedkommende for de enkelte forsyningsarter, der er i besiddelse af den berørte fysiske infrastruktur. Dette vil fremme publikationens anvendelighed i hverdagen.

Der er ingen tvivl om, at dette pionerområde kræver uformelle afklaringsdrøftelser mellem aktørerne. Graveloven er ligesom direktivet meget rigid i sine fristangivelser, DANVA vil derfor opfordre styrelsen til at anbefale dialogen, og at styrelsen endvidere eksplicit angiver, at der kan være saglige begrundelser for, at der ved fristens udløb alene fremsendes delvise svar suppleret med løfter om yderligere oplysninger, når den nødvendige afklaring er sket hos netoperatøren.

Der er endvidere behov for, at vendingen ”eksisterende passiv fysisk infrastruktur” uddybes, hvilket hænger sammen med, at der ofte vil være behov for at etablere kabelbrønde for, at den eksisterende infrastruktur/overkapaciteten reelt kan benyttes.

Konkrete bemærkninger

Lovgivningen forudsætter, at det er overkapaciteten i eksempelvis spildevandsanlæg, der anvendes. I virkelighedens verden er det dog således, at der oftest skal etableres kabelbrønde/trækrørsbrønde for, at det eksisterende spildevandsanlæg kan benyttes. Dette hænger sammen med, at det er essentielt at kunne adskille træk- og tomrør fra den enkelte forsyning/forsyningsart (spildevand og fjernvarme), idet selve fiberledningen skal etableres af teleudbyderen og en installation af denne skal ske gennem en kabelbrønd, således at teleudbyderen ikke har adgangs til netoperatørens forsyningsledninger, blandt andet på grund af forsyningssikkerhed og driftssikkerhed.

Der er behov for, at vejledningen behandler en sådan problemstilling – herunder hvem der ejer en sådan infrastruktur. Det er vores vurdering, at netoperatøren, etabler, driver og ejer kabelbrønden, og at denne ligesom trækrøret er en del af lejen, da vi som netoperatører finder det uhensigtsmæssig at tillade fremmede virksomheder at foretage ændringer eller installationer på netoperatørens forsyningsledninger eller lign. infrastruktur.  Dette medvirker med andre ord til en fysisk adskillelse af overkapaciteten og den enkelte forsyningsledning, hvilket minimerer risikoen for skade på netoperatørens forsyningsledninger og forsyningssikkerheden. Se tegningen.

Ovenstående har sammenhæng med, at det er juridisk, finansielt og teknisk vigtigt, at der skabes en klar snitflade mellem netoperatøren og teleudbyderen.

Det synes ikke realistisk at forvente, at vand- eller spildevandsforsyningsselskaber vil anmode andre netoperatører om at få adgang til placering af vand- eller spildevandsledninger i deres infrastruktur/net (side 3, 11).

Formuleringen af undtagelsen i gravelovens § 9 f, nr. 8 bør i vejledningen have nogle flere sektorspecifikke begreber tilknyttet: Undtagelsen angår ”vandforsyningssystemer”, hvilket betyder, at det angår vandindvindingsanlægget samt hoved-, forsynings- og stikledninger og evt. pumper på ledninger – og derudover er vandinstallationer omfattet, se definitioner i vejledning nr. 3/2005 fra Miljøstyrelsen.

I forhold til lovens omtale af netoperatøren, der håndterer spildevand, vil vi foreslå, at der udover at anvende begrebet spildevandledninger præciseres at dette angår ”spildevandsanlæg”, som er defineret i bekendtgørelse nr. 153/2016.

I vandsektoren bruger vi i øvrigt begreberne spildevandsforsyningsselskaber og almene vandforsyninger (og ikke vandværker).

Det kan være vanskeligt at vurdere, om en anmodning om adgang er rimelig – og dernæst sandsynliggøre, at denne vurdering er korrekt. På denne baggrund vil vi foreslå, at styrelsen anbefaler, at der i den skriftlige anmodning sker en beskrivelse af, hvorfor anmodningen er at betragte som ”rimelig” (relevansen, ”proportionaliteten” og aktualiteten i forhold til det konkrete geografiske område), side 8.

I graveloven er der ligesom i den danske udgave af Broadband Directive anvendt vendingen ”objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier”, hvor læsere med kenskab til anden lovgivning kan nikke genkendende til objektive og gennemsigtige kriterier, mens ”forholdsmæssige kriterier” synes nyt. Hvis der tænkes på balancen mellem målet og omkostninger for at nå målet, ville det have været mere forståeligt, hvis ordene ”proportionale kriterier” bliver anvendt; da kravet om proportionalitet findes i anden dansk regulering herunder vejledninger, og i øvrigt indgår vendingen proportional i det engelsksprogede direktiv.

Det ville være berigende, om der skete en uddybning af begreberne ”netintegritet” og ”kritisk infrastruktur”, da de er nogle af afslagsgrundene, side 8.

Ordet ”spildevandsledninger” skal fjernes nederst side 10 i afsnittet om ”Undtagelser til adgangsforpligtelsen”.

I relation til fastsættelse af prisen for adgang til oplysninger eller anlægsopmåling tales der om ”fuld kompensation for de effektivt afholdte omkostninger forbundet med imødekommelsen …”, side 12 og 13. Vi vil opfordre til, at der står ”faktisk afholdte omkostninger” eller ”nødvendige omkostninger”. Når man er i brancher med fokus på benchmarking og effektiviseringer, opstår unødvendig tvivl om, hvad der konkret menes med den foreslåede tekst.

DANVA foreslår, at den konkrete hjemmel til partshøring i forbindelse med klagebehandlingen fremgår af vejledningen, side 18.

Derudover vil vi foreslå, at sanktioner ved manglende overtrædelse af graveloven berøres eksplicit i et særskilt afsnit.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Susanne Vangsgård
DANVA