Indtægtsrammer

Til Forsyningssekretariatet

DANVA finder det meget relevant, at Forsyningssekretariatet har udarbejdet en vejledning om overholdelse af indtægtsrammerne, da reglerne herfor er blevet meget komplekse. Der er dog en række problemer i vejledningen:

• Det fremgår ikke tydeligt af vejledningen, hvornår en underdækning anses for opkrævet. Dette har været omtvistet i blandt andet en klagesag, og DANVA finder det uheldigt, at vejledningen ikke giver et klart svar på dette meget centrale spørgsmål.
  
  
• Såfremt Forsyningssekretariatet fastholder den nuværende praksis på området, så betyder det, at vandselskaberne af rent tilfældige årsager ikke får mulighed for at opkræve hele indtægtsrammen. Dette svarer til et effektiviseringskrav, der rammer tilfældigt og er af tilfældig størrelse. Det finder DANVA meget utilfredsstillende, og problemet bør løses snarest – enten via Forsyningssekretariatets praksis beskrevet i denne vejledning eller via nye regler i lov og bekendtgørelse.
  
  
• Det er meget uhensigtsmæssigt, hvis ikke vejledningen følger opgørelsen af indtægter i årsregnskabet.
  
  
• Vejledningen præciserer nogle forhold, men den kan ikke ændre på, at reglerne er unødvendigt komplekse og fortsat er svære at forstå.

Disse punkter, samt nogle tekniske detaljer, er uddybet nedenfor. DANVA står naturligvis til rådighed for en uddybning eller yderligere diskussion af indholdet.

Hvornår anses indtægter for opkrævet?

Afsnit 1.3 i vejledningen er ikke i overensstemmelse med gældende praksis. Selskaber vil ofte, i årets indtægter, indregne tilgodehavender eller indtægter, som først reelt er modtaget efter årsskiftet. Dette er ganske almindelig praksis ifølge årsregnskabsloven. Muligheden for periodisering af eksempelvis tilslutningsbidrag er ligeledes modstridende med den beskrevne praksis i høringsmaterialet, hvor modtagne indtægter betragtes som opkrævet.

DANVA finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis Forsyningssekretariatet med en unødvendig og administrativ tung praksisændring tvinger selskaberne til at ændre opgørelsen i forhold til årsregnskabet. DANVA formoder, at der i vejledningen er tale om en misforståelse, som bør præciseres.

Underdækning

Som illustreret i tabellerne 3.2 og 3.3, så har større selskaber i en lang periode kun mulighed for at opkræve en realiseret underdækning det efterfølgende år. Selskaberne anvender jævnfør vandforsyningslovens § 53 årlige takster. Taksterne skal gennem en legalitetsgodkendelse i kommunalt regi og offentliggøres inden ikrafttrædelse. Derfor er det nødvendigt at fastsætte det kommende års takster, inden selskaberne har en realistisk mulighed for at være bekendt med en eventuel under-dækning. En underdækning kendes i sagens natur først, når alle årets indtægter er opgjort.

Det er således ikke muligt for et selskab at opkræve en underdækning allerede det efterfølgende år. Det medfører, at større spildevands-selskaber i praksis ikke har mulighed for at opkræve en underdækning, som er realiseret i år 2017, 2018, 2019 eller 2020. Tilsvarende har større drikkevandsselskaber ikke mulighed for at opkræve en underdækning realiseret i år 2017, 2018, 2019, 2020 eller 2021. DANVA finder dette meget uhensigtsmæssigt.

DANVA har tidligere forespurgt Forsyningssekretariatet, hvornår et tidligere års underdækning kan anses for opkrævet jævnfør den økonomiske regulering. Dette er aktuelt, eftersom indtægterne hos et vandselskab af flere ikke-påvirkelige årsager kan svinge i forhold til budgetteret. Dette kan eksempelvis være variation i vandforbrug, restancer fra kunder, tilslutninger grundet byggemodninger mm. Variation i de nævnte forhold vil af tilfældige årsager i mange tilfælde medføre, at de faktiske indtægter bliver lavere end det budgetterede.

Det er DANVAs overbevisning, at selskaber som i et givent år aktivt vælger at opkræve tidligere års underdækning, per definition opkræver denne. Den første opkrævede krone må således være netop opkrævning af tidligere års underdækning. Hvis der alligevel opstår en underdækning i det givne år, vil der være tale om en ny underdækning, som skal håndteres efter dette års gældende regler for underdækning og fremtidig opkrævning heraf. DANVA vil gerne opfordre Forsyningssekretariatet til at præcisere sin vejledning i forhold til opfattelsen af, hvornår en underdækning kan anses for opkrævet.

Under forudsætning af, at Forsyningssekretariatet ikke deler DANVAs opfattelse af, hvornår en underdækning er opkrævet, er betydningen, at selskaberne ikke har en realistisk mulighed for at opkræve de ønskede indtægter. Dette skyldes, at det under gældende regler ikke er tilladt bevidst at budgettere med at overskride sine indtægtsrammer for at ”gardere” sig imod udsving i eksempelvis vandforbruget.

Konsekvensen for selskaber, som budgetterer med at opkræve sine indtægtsrammer, er således, at udsving, som medfører en underdækning i de kommende års indtægtsrammer ikke kan opkræves, mens udsving som resulterer i en overdækning automatisk bliver fratrukket indtægtsrammen. Denne asymmetri er uhensigtsmæssig, og reguleringen giver dermed ikke selskaberne en realistisk mulighed for at kunne være sikker på at opkræve sin indtægtsramme, uanset at selskabet tilsigter dette.

Overholdelse af kontrol og reguleringsperioder

Det fremgår af vejledningen, at Forsyningssekretariatet vil kontrollere overholdelsen af kontrolperioden for en given reguleringsperiode. Baseret på kontrollen (af kontrolperioden) vil en eventuel overdækning for den samlede periode blive fratrukket de økonomi-ske rammer for den efterfølgende reguleringsperiode.

Året efter er reguleringsperioden slut, og der foretages på dette tidspunkt en yderlige-re kontrol, nemlig hvorvidt det givne selskab har overholdt indtægtsrammerne i reguleringsperioden. Den efterfølgende statusmeddelelse vil således indeholde oplysninger herom. Det fremgår dog ikke af vejledningen, hvorvidt eller hvorledes denne kontrol af reguleringsperioden vil medføre korrektioner til de efterfølgende års indtægtsrammer.

Ligeledes fremgår det af vejledningen, at et selskab har mulighed for at tilbageføre en overdækning til et senere år i reguleringsperioden. Givet at en overdækning tilbageføres til sidste år i reguleringsperioden, vil der allerede være foretaget en korrektion af den nævnte overdækning, som vil være fratrukket indtægtsrammerne for den efterfølgende reguleringsperiode. Hvorledes korrigeres der for det tilfælde, at den nævnte overdækning ikke skulle være korrigeret, men blot tilbageført til sidste år i regulerings-perioden?

DANVA finder det uhensigtsmæssigt, at et selskab som overholder sine indtægtsrammer over reguleringsperioden, men har en underdækning i det sidste år af reguleringsperioden, som beskrevet ovenfor, vil modtage korrektioner til de følgende rammer.

DANVA ser meget gerne, at Forsyningssekretariatet i sin vejledning præciserer, at ’muligheden’ for tilbageførsel af difference til et andet år i reguleringsperioden ved realiseret overdækning sker automatisk. Det bør ikke være en administrativ byrde for selskaberne at forvalte, at de enkelte års indtægtsrammer overholdes inden for reguleringsperioden.

Med venlig hilsen

DANVA