Styresignal

DANVA og Danske Vandværker fremsender hermed høringssvar til det udkast til styresignal (journal nummer 14-4539191), som Skattestyrelsen har sendt i høring den 6. maj 2019 om ændring af praksis for opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i vand- og spildevands-selskaber.

Grundet høringens meget tekniske indhold er nærværende høringssvar opdelt i to afsnit. Et indeholder generelle bemærkninger, som opsum-merer branchens mest centrale budskaber, og et andet indeholder konkrete bemærkninger af mere teknisk karakter.

1. Generelle bemærkninger

DANVA og Danske Vandværker er brancheforeninger, der repræsenterer en meget stor andel af de danske vand- og spildevandsselskaber. DANVA og Danske Vandværker har været dybt involveret i de mange skattesager, der har kørt vedrørende vandsektorens skattemæssige forhold, herunder særligt de skattemæssige indgangsværdier. DANVA og Danske Vand-værker har deltaget aktivt i den følgegruppe, der har været nedsat sammen med Skattestyrelsen med henblik på at skabe en ensartet tilgang til håndteringen af de skattemæssige indgangsværdier.

På grund af den dybe involvering i grundlaget for dette styresignal undrer det DANVA og Danske Vandværker, at sektorens to brancheforeninger ikke har modtaget udkastet til styresignalet som høringspart.

Danske Vandværker og DANVA mener det er kritisabelt, at hørings-udkastet har været så lang tid undervejs, som det er tilfældet. Det sene offentliggørelsestidspunkt vil medføre ekstraarbejde for vore medlemmer, særligt i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2018. Desuden har visse vandselskaber reelt ikke haft mulighed for at forholde sig til kommentarerne i styresignalet inden de formelt set har været nødt til at anmode om genoptagelse inden for fristen i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 2.

Den praksis som styresignalet på nuværende tidspunkt lægger op til, medfører store ekstraomkostninger hos forsyninger, hvortil der ikke synes at være omkostningsdækning via reglerne om omkostningsgodtgørelse ved skattesager. Det er dybt utilfredsstillende, at Skatteministeriet har været ansvarlig for en ukorrekt forvaltning, og nu efterfølgende lægger op til, at vandselskaberne skal udføre og finansiere væsentlige dele af oprydningsarbejdet. Givet at der ikke efter gældende regler kan sikres omkostningsgodtgørelse, må det retfærdige alternativ være, at forsyningerne blot stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for Skattestyrelsen, som dernæst har mulighed for at lave beregningerne.

Der er blandt andet tale om udgifter til ekstraarbejde i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber og opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra indtrædelse i skattepligt frem til 2018, samt en større genbereg-ningsøvelse af sambeskatningsforhold i holding-selskaber.

DANVA og Danske Vandværker foreslår, at det fra sag til sag kan aftales, om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget afstemmes/fastlægges i samarbejde med Skattestyrelsen, før de enkelte indkomstårs skattepligtige indkomst ændres. Hvis afskrivningsgrundlaget ikke er endeligt fastlagt, når indkomsten for de efterfølgende år opgøres, vil det i nogle tilfælde beslaglægge en del ressourcer at skulle genbesøge opgørelsen af indkomsten i årene efter skattepligtstidspunktet.

Det er efter vores bedste vurdering meget uhensigtsmæssigt, at vandselskaberne ikke kan få omkostningsgodtgørelse ved at følge Skattestyrelsens forslag om at tilbagekalde klagerne fra Landsskatteretten for at få en smidigere sagsbehandling ved en genoptagelse af sagerne hos Skattestyrelsen, Store Selskaber. En konsekvens kan meget vel være, at flere forsyninger lader Landsskatteretten afgøre sagerne baseret på indsendelse af beregninger og dokumentation til Landsskatteretten jævnfør principperne i genoptagelsescirkulæret eller accepterer, at Landsskatteretten hjemviser deres sager til fornyet behandling for på denne måde at sikre sig godtgørelse af omkostningerne.

Der er desværre en del uklarheder i det udsendte høringsmateriale, som DANVA og Danske Vandværker i de følgende afsnit vil anmode Skatte-forvaltningen tage stilling til. Især finder branchens det uhensigts-mæssigt, hvis styresignalet lægger op til, at åbenlyst forkerte ejendomsvurderinger i en række tilfælde skal ligge til grund for den skattemæssige værdi.

2. Konkrete bemærkninger

2.1 - Aktiver som kan anvendes til andre formål end vand- og spildevandsvirksomhed
I høringsudkastets punkt 1, anden sidste afsnit, samt punkt 4 afsnit 15, er det angivet, at styresignalet kun gælder for de aktiver i vandselskaberne, der er en så integreret del af vand- og spildevandsvirksomheden, at de ikke kan benyttes af udenforstående, men kun af de omhandlende vandselskaber. Det er DANVA og Danske Vandværkers opfattelse, at denne formulering lægger op til, at selskaberne skal tage konkret stilling til, om og i givet fald hvilke aktiver, der kan benyttes af andre. Herefter skal der tages stilling til, hvordan handelsværdien på sådanne aktiver findes.

Det er DANVAs og Danske Vandværkers opfattelse, at sådanne eventuelle andre aktiver, i et hvert tilfælde som minimum, bør kunne medtages til den værdi de indgår i POLKA-kataloget med, idet POLKA-værdien også her vil være det bedste udtryk for disse aktivers værdi. Årsagen hertil er blandt andet, at indtægter ved salg af sådanne aktiver vil indregnes i selskabernes reguleringsmæssige indtægter og dermed mindske den øvrige tilladte opkrævning. Dermed vil selskaberne ende med at opkræve den POLKA-værdi, aktiverne indgår i indtægtsrammerne med. Over tid vil POLKA-værdierne således alligevel udgøre grundlaget for den samlede opkrævning, et vandselskab vil kunne få.

I det sidste underafsnit under punkt 4 (”Ejendomme, der kan bruges til andre formål end vand- og spildevandsvirksomhed”) anføres, at ejendomme, som kan benyttes til andre formål end vand- og spildevands-formål, kan ansættes til handelsværdien, såfremt denne er højere end POLKA. Det er samtidigt anført, at dette kun gælder i de tilfælde, hvor ansættelsen sker i medfør af ligningslovens § 2.

I relation til værdiansættelsen af ejendomme i selskaber, hvis overgang til skattepligt sker i medfør af selskabsskattelovens § 5 D, anføres det, at den skattemæssige værdiansættelse, iht. selskabsskatteloven, skal finde sted på grundlag af den seneste offentlige ejendomsvurdering – og tilfælde hvor en sådan ikke findes, så handelsværdien.

Det har igennem hele sagsforløbet været klart, at netop anvendelsen af offentlige ejendomsvurderinger ikke har givet en valid værdiansættelse af ejendomme i vandsek-toren. En lang række ejendomme er vurderet til 0 kr. eller andre beløb, som er åben-lyst forkerte. Vandselskaberne har ikke umiddelbart haft adgang til genoptagelse af disse ejendomsvurderinger i forbindelse med Skattestyrelsens ansættelsesændringer. En fastholdelse af de skattemæssige indgangsværdier baseret på de offentlige ejen-domsvurderinger, kan udløse skattepligtige ejendomsavancer, uden at der reelt foreligger en avance. Dette eksempelvis i de tilfælde, hvor en ejendom er vurderet til 0,- ved overgangen til skattepligt i 2010 og ved en efterfølgende ejendomsvurdering er ansat til en reel værdi. Eksemplet kan blive aktualiseret ved udmøntningen af forligsaftale af 22. november 2018, hvor der er indgået politisk aftale om, at vandselskaber under 800.000 m3 kan vælge at udtræde af skattepligt.

Med henblik på at undgå beskatning af avancer, der kan henføres til forskelle i princip-perne for opgørelsen af værdierne (eller rettere åbenlyst forkerte vurderinger af ejen-domsværdierne ved overgangen til skattepligt) foreslår vi, at de skattemæssige ind-gangsværdier for ejendomme, i sådanne situationer, fastsættes med afsæt i POLKA. I POLKA-kataloget indgår ejendomme i en række forskellige poster, hvor det kan være svært at sondre mellem, hvad der er ejendomme i vurderingsmæssig forstand, og hvad der er produktionsanlæg. Vi lægger derfor op til, at POLKA-værdierne reduceres med den værdi, der modsvarer den offentlige vurdering på faste ejendomme.

2.2 – Korrektioner til POLKA-værdierne
I punkt 4 afsnit 24 er følgende angivet:
”For at POLKA-værdierne kan anvendes ved fastsættelsen af de skatte-mæssige indgangsværdier på overdragelses- eller overgangstidspunktet, skal POLKA-værdierne justeres i forhold til ændringer, som er sket efter fastsættelsen af POLKA-værdien pr. 31. december 2009”.
Kan det bekræftes, at der hermed menes de nyeste POLKA-værdier, som er udmeldt inklusive de korrektioner, der er foretaget til værdien opgjort pr. 31.12.2009?

I det efterfølgende afsnit er følgende angivet:
”Foreligger der ikke en reguleringsmæssig åbningsbalance på tidspunktet for overtagelsen af aktierne, eller ved vandselskabets overgang fra skat-tefrihed til skattepligt, så skal POLKA-værdien på overdragelses- eller overgangstidspunktet beregnes manuelt til brug for den skattemæssige åbningsbalance”.
Det er uklart, hvilke situationer, der tænkes på her, hvorfor Danske Vandværker og DANVA anmoder om at få eksemplificeret, hvilke situationer, der tænkes på.

I afsnittet, der lyder:
”Vandselskaber har haft mulighed for at ændre i POLKA-værdierne, fx ved at tidligere skøn er blevet erstattet af mere retvisende skøn eller af de reelle anlæg. Hvis et vandselskab efterfølgende har foretaget en sådan ændring i de reguleringsmæssige værdier, skal der justeres herfor ved opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier”.
Der forstås herved, at det er de korrigerede og dermed de nyeste og mest retvisende POLKA-værdier, der skal tjene som grundlag for de skattemæssige indgangsværdier; dette bedes bekræftet.

2.3 – Genoptagelsesproces og omkostningsgodtgørelse
I punkt 6 oplyses det, at der er ca. 50 sager, som ikke er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, hvorfor Skattestyrelsen vil genoptage disse sager af egen drift. DANVA og Danske Vandværker sætter pris på dette, men ønsker samtidig at tilkendegive, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er kritisabelt, at styresignalet først præsenteres efter udløbet af genoptagelsesfristen i skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 2.

I forbindelse med selskabernes eventuelle genoptagelser beskrives det i punkt 6.5 under afsnittet ”Dokumentation”, at genoptagelses-anmodningen skal vedlægges de opgjorte afskrivningssaldi, samt opgørelse af den ændrede skattepligtige indkomst på selskabs- og sambeskatningsniveau.

DANVA og Danske Vandværker bemærker, at der for en del af selskaberne kan ligge en større opgave i, at fastlægge de skattemæssige afskrivningsgrundlag, men især i at opgøre den ændrede skattepligtige indkomst i alle indkomstårene frem til 2018. Dette gør sig særligt gældende for de selskaber, der indgår i en sambeskatning, hvor indkomstdisponeringen skal foretage på tværs af de sambeskattede selskaber. DANVA og Danske Vandværker lægger op til, at det fra sag til sag kan aftales, om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget afstemmes/ fastlægges i samarbejde med Skattestyrelsen før de enkelte indkomstårs skattepligtige indkomst ændres. Hvis afskrivningsgrundlaget ikke er endeligt fastlagt når indkomsten for de efterfølgende år opgøres, vil det i nogle tilfælde beslaglægge en del ressourcer at skulle genbesøge opgørelsen af indkomsten i årene efter skattepligtstidspunktet.

I forhold til spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse finder Danske Vandværker og DANVA det dybt utilfredsstillende, at vandselskaberne ikke kan få omkostningsgodtgørelse ved at følge Skattestyrelsens forslag om at tilbagekalde klagerne fra Landsskatteretten for at få en smidigere sagsbehandling ved en genoptagelse af sagerne hos Skattestyrelsen, Store Selskaber. En række vandselskaber vil sandsynligvis overveje, at lade Landsskatteretten hjemvise deres sager til fornyet behandling henset til, at selskaberne er underlagt pressede indtægtsrammer og effektivi-seringskrav, hvor omkostningsfokus er vigtigt. Dette gælder ikke mindst for de mindre vandselskaber, hvor omkostningerne til genoptagelse af indkomstopgørelsen rammer forholdsmæssigt meget hårdt.

Det bør afklares, om Landsskatteretten vil være i stand til at afgøre de enkelte sager baseret på principperne i genoptagelsescirkulæret understøttet af det af DANVA og Danske Vandværker anbefalede regneark uden en hjemvisning af sagerne, idet beregningsgrundlaget vil blive sendt i høring hos Skattestyrelsen, Store Selskaber af Landsskatteretten. På den måde vil vandselskaberne kunne opnå omkostningsgodtgørelse samtidig med en smidig sagsbehandling hos Skattestyrelsen, Store Selskaber.

2.4 – Omvalg og efterfølgende af- og nedskrivninger
Det har i følgegruppen mellem Skattestyrelsen og DANVA/Danske Vandværker været drøftet, at reglerne om efterfølgende af- og ned-skrivninger og den gældende fortolkning heraf har nogle begrænsninger, som kan føre til, at der vil opstå positive skattepligtige indkomster til trods for, at afskrivningsgrundlagene bliver forhøjet væsentligt. Derfor er det positivt, at det i styresignalet slås fast, at betingelserne for, at omvalgsreglen i skatteforvaltningslovens § 30 generelt anses for at være opfyldt, hvis reglerne om efterfølgende af- og nedskrivninger viser sig utilstrækkelige. DANVA og Danske Vandværker er bekendte med, at der er uafsluttede landsskatteretssager om fortolk-ningen af reglerne om efterfølgende af- og nedskrivninger inden for en sambeskatning. DANVA og Danske Vandværker ønsker bekræftet, at der i styresignalet er lagt op til, at betingelserne for at kunne foretage omvalg ikke alene gælder for det enkelte vandselskab, men også for de selskaber, som vandselskabet er sambeskattet med i det om-fang reglerne om efterfølgende af- og nedskrivninger er utilstrækkelige.

Følgende fremgår af udkastet til styresignalet:
Afsnit 8:
”En anmodning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningsloven § 30 kan kun imødekommes i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af ændringen i forhold til den oprindeligt selvangivne indkomst udlignes helt eller delvist, men ikke yderligere. Se også om denne begrænsning nedenfor i afsnit 9 om ændring af af- og nedskrivninger.”

Og afsnit 9:
”Det bemærkes i den sammenhæng, at en efterfølgende ændring af de skattemæssige afskrivninger i forbindelse med genoptagelse eller hjem-visning af skatteansættelsen alene kan ske til udligning af den skattemæssige effekt af ansættelsesændringen set i forhold til den oprindeligt selvangivne indkomst. Den skattepligtige indkomst efter genoptagelsen eller hjemvisningen kan således ikke gennem en forøgelse af afskrivningsprocenten blive mindre end den oprindeligt selvangivne skattepligtige indkomst. Praksis for efterfølgende af- og nedskrivninger beskrives i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.4.1.8.”

Det bemærkes, at Skattestyrelsen indtil videre har tolket omvalgs-bestemmelsen sådan, at den låser skatteyder på den oprindeligt selvangivne skattepligtige indkomst. Det vil sige, at har skatteyder oprindeligt selvangivet en positiv indkomst (som følge af at der ikke var tilstrækkelige skattemæssige afskrivninger baseret på det af Skattestyrelsen fastsatte afskrivningsgrundlag), så vil skatteyder ikke efter den hidtidige praksis kunne få lov til at disponere sin indkomst – enten til 0,- eller et negativt resultat. Denne praksis kan medføre, at vandselskaber, eller sambeskattede selskaber, vil blive fastholdt i en skattebetaling uagtet, at selskaberne med genoptagelse reelt har mulighed for at disponere indkomsten til et nul. Herunder bemærkes at selskaber/ sambeskatningskredse normalt disponerer deres indkomst på baggrund af fremadrettede skattebudgetter med henblik på at optimere deres skattemæssige position. Havde selskaberne haft mulighed for at anvende det korrekte afskrivningsgrundlag, ville de således have disponeret de skattepligtige indkomster med henblik på at udskyde eventuelle skattebetalinger.

Herunder bemærkes videre, at der, henset til Skattestyrelsens nuværende praksis, i visse situationer også kan opstå utilsigtede store fremførte skattemæssige underskud. Dette beror på, at Skattestyrelsen i visse tilfælde har afvist selskabernes anmodninger om at nedsætte deres skattemæssige afskrivninger – dvs. selskaberne fastholdes på de afskrivningsprocenter, som blev anvendt på selvangivelsestidspunktet. Disse situationer vil også kunne medføre utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som selskaberne ikke har kunnet forudse på selvangivelsestidspunktet.

Skattestyrelsen opfordres til at sikre, at vandselskaberne, og dermed forbrugerne, ikke pålægges utilsigtede skattebetalinger, som følge af at deres indkomster har skullet disponeres på grundlag af de af Skatte-styrelsen oprindeligt ansatte afskrivningsgrundlag.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen, DANVA og Susan Münster, Danske Vandværker