Økonomiske rammer

Til Energistyrelsen

Indledende vil DANVA gerne takke for muligheden for at kommentere på nærværende bekendtgørelsesændringer. Dog undrer vi os over, at bekendtgørelseshøringen sker i så umiddelbar forlængelse af høringen om ændringer til vandsektorloven, at der næppe kan være taget stilling til de høringssvar, som ellers kunne forventes at medføre ændringer til lov-udkastet og derfor have effekt på bekendtgørelsen.

DANVA vil derfor gerne henvise til det høringssvar, som er givet til udkastet til lovændringerne, hvor det beskrives, at vandsektoren i 2025 er på vej til at få udmøntet effektiviseringskrav på 3,8 mia. kr. på trods af, at den politiske aftale sigter mod 2,5 mia. kr. Dette er blandt andet båret af et stærkt stigende generelt effektiviseringskrav, som DANVA har påpeget er fastsat på et fejlagtigt grundlag. Det er uholdbart at stille så store effektiviseringskrav på et fejlagtigt grundlag, og det generelle effektivi-seringskrav bør derfor suspenderes, indtil der foreligger en retvisende model.

DANVA har herudover tidligere fremhævet, at de eksisterende regler for kontrol med overholdelse af indtægtsrammer er meget uhensigts-mæssige. Dette skyldes, at de, udover at være svært gennemskuelige, ikke giver mulighed for, at vandselskaberne kan sikre sine budgetterede og tilladte indtægter, med mindre man indfører løbende justeringer af taksterne, med et større samfundsøkonomisk tab til følge.

Den økonomiske regulering skaber i sin nuværende fortolkning barrierer for totaløkonomisk optimale løsninger. Dette sker i form af en unødig striks begrænsning for vandselskabernes mulighed for at genplacere midler fra salg af aktiver, for dermed at optimere sin totaløkonomi og struktur.

Konsekvenser af skattesagen

Som det fremgår af § 17, stk. 5, træffer Forsyningssekretariatet afgørelse om at nedsætte selskabets økonomiske ramme for det følgende år eller ligeligt over seks år, såfremt selskabet modtager indtægter fra tilbage-betalt skat eller sambeskatningsbidrag. DANVA antager, at de renter, som følger af den tilbagebetalte skat eller sambeskatningsbidrag, ligeledes er omfattet af muligheden for periodisering over en seksårig periode og beder Energistyrelsen bekræfte denne antagelse.

At Forsyningssekretariatet træffer afgørelse om at nedsætte den økono-miske ramme forventes naturligvis at skulle ske i overensstemmelse med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget om ændring af vandsektor-loven, som netop har været i høring, hvor det fremgår at ”de penge, som vandselskaberne skal have tilbage i skat efter dommene i skattesagen, skal tilbage til forbrugerne i form af lavere priser, i det omfang at skattebetalingen historisk er opkrævet 1:1 hos forbrugerne via taksterne.” (DANVAs understregning).

Skattebetalinger kan overordnet set finansieres på fire måder:

1. Opkrævning 1:1 hos forbrugerne via taksterne
2. Udskydning af anlægsinvesteringer (midlertidig likviditet)
3. Låneoptag til en større andel af investeringerne (midlertidig likviditet)
4. Ekstraordinære effektiviseringsgevinster (midlertidig likviditet, grundet tilpasninger)

Såfremt et selskab har anvendt mulighederne 2, 3 eller 4 vil dette være kommet til udtryk ved, at selskabet ikke har opkrævet sin regulatoriske indtægtsramme (tidligere prisloft) og dermed ikke har sendt skatte-regningen videre til forbrugerne. DANVA finder det direkte i strid med den politiske aftale og den i loven givne bemyndigelse, hvis der ikke tages højde for, at nogle selskaber historisk har forskånet forbrugerne for den uretmæssige skatteopkrævning, som selskaberne er blevet pålagt.

DANVA foreslår derfor, at vandselskabet efter anmodning til Forsynings-sekretariatet kan få reduceret nedsættelsen af indtægtsrammen som følge af tilbagebetalt skat og sambeskatningsbidrag, såfremt selskabet ikke har opkrævet skattebetalingen 1:1 hos forbrugerne via taksten.

Små selskaber inkluderes i benchmarking (§ 6)

Det fremgår ganske tydeligt af den politiske aftale at: ”Med henblik på at ensrette reguleringen omfattes alle øvrige vandselskaber med en debiteret vandmængde mellem 200.000 m3 og 800.000 m3 vand fremover af en indtægtsramme med et generelt effektiviseringskrav og benchmarking (individuelt effektiviseringskrav) samt alm. skattepligt.”

DANVA frygter dog, at det ud af ændringerne til bekendtgørelsen kan tolkes således, at kommunale selskaber med en debiteret vandmængde under 200.000 m3 ligeledes skal omfattes af kravet om benchmarking og dermed pålægges de meget store administrative byrder forbundet hermed, set relativt til disse selskabers størrelse. DANVA foreslår derfor, at det præciseres i bekendtgørelsen, at selskaber under 200.000 m3 fortsat er undtaget benchmarking og indtægtsrammeregulering, men kan modtage en 4-årig regnskabsmæssig kontrolramme.

Offentliggørelse af benchmarkingmodellen (§ 7)

DANVA finder det unødvendigt og uhensigtsmæssigt at udskyde Forsyningssekretariatets offentliggørelse af benchmarkingmodellen. Historisk set har det vist sig at være gavnligt, at sektoren har mulighed for at kommentere på modeludviklingen, da der flere gange er foretaget korrektioner baseret herpå.

Benchmarkingen og de underliggende komponenter af modellen må siges at være af ganske akademisk karakter, og det er kun rimeligt, at selskaberne har tid til at sætte sig ind i det komplicerede materiale. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at offentliggørelsen af modellen falder oveni, at selskaberne får deres udkast til økonomiske rammer i høring. Den eksisterende proces, hvor selskaberne har mulighed for at forholde sig til modellen inden denne anvendes til at måle selskabernes effektivitet, er klart at foretrække. DANVA opfordrer derfor Energistyrelsen til at fastholde benchmarkingmodellens offentliggørelsesdato 1. august.

Grundvandsbeskyttelse (§ 9)

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 4 nr. 6 a) og b) præciseres det, at vandselskaberne har mulighed for at indregne beløb i deres takster, som vandselskabet a) har indgået aftale om eller b) er blevet pålagt at betale. DANVA mener, at det er uhensigtsmæssigt, at denne bestemmelse er indskrænket til kun at omfatte aftaler ind-gået eller påbud som følge af vandforsyningslovens § 13 d, stk. 1, 2. pkt.

DANVA opfordrer til, at denne begrænsning fjernes, da der findes andre ligeværdige påbudsmuligheder, som selskaberne kan udsættes for, eksempelvis miljøbeskyttelseslovens § 24.

Ydermere foreslår DANVA, at ordlyden i bekendtgørelsen ændres for at specificere, at de omkostninger, som kan indregnes i de økonomiske rammer, er de samlede omkostninger som følge af aftaler eller påbud. Foreningen går selvfølgelig ud fra, at der gives tillæg for samtlige omkostninger, herunder transaktions- og administrationsomkostninger forbundet med beskyttelsen af vandselskabets drikkevandsressourcer, men dette bør fremgå tydeligt af bekendtgørelsen.

Håndtering af underdækning ved ny afgørelse (§ 17, stk. 8)

I den nye bestemmelse indføres en regel om, at en efterfølgende afgørelse truffet senere end 31. oktober, kun giver selskabet forlænget adgang til at opkræve den del af underdækningen, som ikke fremgik af den oprindelige afgørelse, og der ændres således på retsstillingen efter Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. maj 2019. Mange af DANVAs medlemmer har i henhold til deres økonomiske rammer for 2020-2021 og Konkurrenceankenævnets kendelse ret til at opkræve betydelige underdækninger frem til udgangen af 2020. DANVA går ud fra, at denne opkrævningsret ikke påvirkes af den foreslåede bekendtgørelsesændring, men at ændringen alene vil få virkning for fremadrettede afgørelser truffet efter bekendtgørelsesændringernes ikrafttrædelse. Idet vi antager, at det ikke har været hensigten at lovgive bagudrettet og reducere selskabernes rammer ekstraordinært og efter den tidsfrist, hvor et selskab skal kende sin fremtidige ramme af hensyn til budgetlægning og takstfastsættelser. For god ordens skyld ønsker vi dog denne forståelse tydeliggjort, herunder for at undgå eventuelle misforståelse ved efterfølgende regulering i forhold til rammernes overholdelse.

Oplysninger til Forsyningssekretariatets analyser (§ 27a)

DANVA foreslår, at der til § 27a, stk. 1, vedrørende Forsynings-sekretariatets hjemmel til at indhente oplysninger, som er nødvendige for analyser, tilføjes, at disse oplysninger kan indhentes under hensyntagen til de administrative byrder hos selskaberne, sådan at bekendtgørelsen også inkluderer denne del af lovbemærkningerne. I denne henseende bidrager DANVA meget gerne i arbejdet omkring hensigtsmæssig definering af spørgsmål, med henblik på at optimere spørgerammerne til de data, som allerede i dag registreres hos selskaberne.

Afgift på ledningsført vand

DANVA undrer sig over, at afgift på ledningsført vand fortsat eksisterer i den økonomiske regulering. Ligesom moms er dette en afgift, der sendes direkte videre til staten, og som end ikke indregnes i selskabernes regnskaber. DANVA finder det formålsløst, at denne statslige afgift skal forstyrre billedet af sektorens omkostninger. Eksempelvis skaber det forholdsmæssigt dårligere vilkår for drikkevandsselskaberne, som kun kan få tillæg til kommunalt eller statsligt fastsatte mål jf. § 11, stk. 1, såfremt omkostningerne er væsentlige. Dette væsentlighedskriterie er baseret på selskabets indtægtsramme, som af uransagelige årsager indeholder afgift på ledningsført vand. Afgiften på ledningsført vand skabte ligeledes forvirring for McKinsey, som i sin rapport om sektorens effektiviserings-potentialer valgte at ”opskalere” det målte effektiviseringspotentiale igennem en antagelse om, at vandselskaberne kunne effektivisere ligeså stor en andel på afgiften til staten som på selskabet øvrige aktiviteter.

DANVA foreslår, at afgiften på ledningsført vand holdes ude af den økonomiske regulering på samme måde som moms.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
DANVA