Høringssvar på ændring af vandsektorloven, vandforsyningsloven, spildevandsbetalingsloven m.v. og bekendtgørelsesudkast med hensyn til styrkelse af kontrol med takster, regulativer og vedtægter – jeres j. nr. 2022-16977
DANVA gør opmærksom på, at dette høringssvar primært går på den del af høringsmaterialet, som omhandler styrkelse af kommunernes kontrol med takster, regulativer og vedtægter. Vi har et særskilt høringssvar for den del, som går på den økonomiske regulering.
Foruden de følgende principielle og væsentlige bemærkninger i nærværende høringssvar har vi indsat uddybende og mere tekniske bemærkninger i dels de foreslåede lovændringer, dels forslaget til bekendtgørelse, jævnfør vedlagte bilag.
1. Potentielt bedre kommunal kontrol med takster m.v. skal vejes op mod det øgede bureaukrati. Derfor er evaluering vigtig.
De foreslåede ændringer i vandforsyningsloven, spildevandsbetalingsloven og udkast til bekendtgørelse har potentiale til at give en mere ensartet og klarere administration, en mere effektiv sagsbehandling og en højere grad af forbrugersikkerhed.
Da der er tale om meget omfattende regelændringer, er det dog vanskeligt på nuværende tidspunkt for DANVA at vurdere, om den øgede dokumentationsbyrde for forsyningerne bliver en større ulempe end de nævnte fordele.
Derfor finder vi det afgørende, at det skrives ind i lovudkastet, at der skal ske en evaluering af reglerne inden for en overskuelig årrække. I forlængelse heraf bør man tilføje sun-set bestemmelser i bekendtgørelsen, således at man bliver nødt til at forholde sig til indholdet af reglerne ude i fremtiden og vurdere behovet for ændringer.
Under de følgende overskrifter beskriver vi problemstillinger, der skal tages hånd om for at skabe mest mulighed klarhed og enkelhed og undgå unødigt bureaukrati. Se også supplerende bemærkninger i bilagene, i særdeleshed bilag 2 med bekendtgørelsesudkastet.
2. Afgørende med en fyldestgørende og klar beskrivelse af samspillet mellem ændringerne i vandforsyningsloven/betalingsloven og den økonomiske regulering
Vi kvitterer for de omfattende lovbemærkninger i relation til de bestemmelser, der fungerer som hjemmel til bekendtgørelsen, ligesom vi kvitterer for udkast til bekendtgørelse.
Men vi er stadig langt fra, at der, med de fremsendte udkast, er en fyldestgørende og klar beskrivelse af samspillet mellem ændringerne i vandforsyningsloven/betalingsloven og den økonomiske regulering, hvilket giver anledning til bekymring.
Et eksempel på en væsentlig udfordring er forholdet mellem hvile i sig selv princippet og den økonomiske regulering. Umiddelbart mangler der sikkerhed for kompatibiliteten. Det fremgår således flere steder i lovudkastet, at forsyningernes indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i overensstemmelse med hvile i sig selv princippet. Samtidig er det en del af ændringerne af den økonomiske regulering, at vandselskaberne skal lånefinansiere i stort omfang. DANVA forventer derfor, at mange forsyninger, når hvile-i-sig-selv princippet opgøres, inden for en given årrække samlet set vil have markant flere år med underskud end med overskud på grund af krav om høj lånefinansiering, samt at en typisk forsynings samlede underskud vil være markant større end dens overskud inden for årrækken. Spørgsmålet er, om selskaberne dermed bryder med hvile i sig selv princippet?
Der er et stort behov for en afdækning af dette i lovbemærkningerne og en uddybning i en vejledningsform, forinden reglerne træder i kraft. DANVA vil anbefale, at den omtalte beskrivelse drøftes mellem centralforvaltningen og brancheorganisationerne.
Et andet eksempel er, at forsyningerne efter bekendtgørelsesudkast om kontrol med bidrag og takster m.v. skal redegøre for afvikling af opsparede midler. Vandselskaberne kan have henlæggelser i henhold til den økonomiske regulering. Det bør derfor fremgå udtrykkeligt af lovbemærkninger, bekendtgørelse og vejledning, at vandselskaberne gerne må have henlæggelser.
Yderligere eksempler fremgår af bilagene.
3. Forsyningssekretariatet/Tilsynet skal ikke have en kompetence over forhold som er kommunens ressort
Lovudkastet lægger både åbenlyst og mindre åbenlyst op til markant mere indflydelse til det centrale tilsyn på bekostning af kommunerne og forsyningerne. Med lovforslaget får tilsynet kompetencen til at vurdere omkostningers nødvendighed. Omkostningers nødvendighed, herunder hvile i sig selv princippet, er omdrejningspunktet for den kommunale legalitetskontrol ved takstgodkendelsen. Af lovbemærkninger fremgår, hvorledes tilsynet ikke er bundet af kommunens afgørelser, mens kommunen omvendt er bundet af tilsynets. Tilsvarende fremgår det af bekendtgørelsen, at hvis tilsynet identificerer omkostninger, som ikke lovligt kan afholdes efter de gældende regelsæt, kan kommunen først godkende taksterne, når kommunen har sikret sig, at der ikke vil være omkostninger i uoverensstemmelse med vandforsyningsloven og spildevandsloven. Kompetencefordelingen gælder også, selv om kommunen har godkendt taksterne.
DANVA finder dette stærkt problematisk af flere grunde:
- Det udfordrer ressortfordelingen.
- Kompetencen til takstgodkendelse er bedst placeret hos kommunerne, der med deres lokalkendskab har de bedste forudsætninger for bl.a. at kunne vurdere, hvad der udgør nødvendige omkostninger for forsyningerne efter vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven.
- Det er tale om dobbelt administration og bureaukrati. Samtidig giver det reel risiko for mange forløb med forlænget sagsbehandling, når både kommunerne og tilsynet får kompetencer ift. takstgodkendelse, herunder tilsynets vetomulighed ift. til en allerede foretaget kommunal godkendelse.
- Lovudkastet indfører mulighed for at klage over kommunernes takstfastsættelse til Energiklagenævnet. Dermed er der kontrol med taksfastsættelsen. Det er dog vigtigt, at klageadgangen er så bred som muligt, jf. det følgende afsnit. Samtidig er der klageadgang til Konkurrenceankenævnets afgørelser, og den samme omkostning kan dermed blive behandlet af ikke blot to myndigheder men også af to klageinstanser.
4. For snæver klageadgang og manglende kompensation til forsyninger i klagesager
Det er positivt, at der nu lægges op til at give forsyningerne klageadgang til Energiklagenævnet over kommunernes godkendelse af takster og leveringsvilkår. Men det er afgørende, at klageadgangen gøres bredest muligt, samt at forsyningerne kan få kompensation for sager, de måtte vinde ved Energiklagenævnet.
Således lægges der ikke op til at give klageadgang, når kommunerne stiller påbud til forsyningerne om at levere supplerende oplysninger i forbindelse med godkendelse af takster og leveringsvilkår ud over de oplysninger, som fremgår af bekendtgørelsesudkastet. Vi kan ikke læse nogen god begrundelse for dette i lovbemærkningerne.
En bredere klageadgang vil have en præventiv virkning i forhold til at begrænse omfanget af mulige konflikter mellem kommuner og forsyninger om påbud om levering af supplerende oplysninger. Samtidig vil klageadgang indebære, at kommunerne ikke kan slippe afsted med at opkræve usaglige, overflødige eller på anden vis uhensigtsmæssige oplysninger. Omvendt vil en manglende klageadgang (som der lægges op til) medføre risiko for konflikter og ressourcespild.
Dertil kommer, at det kan være både tids- og ressourcekrævende at køre klagesager for forsyningerne. Vi mener derfor, at det er både rimeligt og giver de rette incitamenter, hvis kommunerne dækker omkostninger for de klagesager, hvor forsyningerne får medhold.
5. Det er udtryk for mistillid og over målet at indføre sanktioner med bødestraf
Indførsel af bødestraf, også for medlemmer af ledelsen i forsyningerne, er udtryk for en mistillid til forsyningerne, som vi slet ikke kan se afspejler de aktuelle udfordringer i forhold til kommunernes kontrol, jævnfør Energistyrelsens kortlægning fra 2020. Det sender også et meget uheldigt og uberettiget signal om, at forsyningerne ikke har styr på deres ting.
6. Muligheden for at indføre forrentning af almene vandforsyningers indskudskapital skal bevares
I lovforslaget forslås den nuværende vandforsyningslovs § 52 a stk. 4 ophævet. Bestemmelsen indeholder en (dog uudnyttet) hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om forretning af indskudskapital. Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med lovfæstelsen af hvile i sig selv princippet i 1998, og der blev, i forbindelse med vandsektorlov I, specifikt taget stilling til bestemmelsen, som det blev vurderet relevant at videreføre jf. Lovbemærkningerne til følgeloven (2008/1 LSF 151).
Samtidig er DANVA er ikke enig i, at forrentning af indskudskapital efter spildevandsbetalingsloven nødvendigvis kræver indsættelse en tilsvarende eksplicit bestemmelse, idet vi henviser til dennes § 1, stk. 8 med tilhørende lovbemærkninger.
DANVA er ikke enig i, at det strider mod principperne i reguleringen. I tillæg hertil skal vi spørge, hvorledes fjernelsen harmonerer med den tilpasning af modregningsreglerne og den økonomiske regulering, som skal finde sted på et senere tidspunkt for at implementere 2018–aftalens punkt 7, der ikke er medtaget i nærværende lovforslag. Ifølge 2018–aftalen skal der ske en tilpasning for at give mulighed for at anvende fri kapital fra andre forsyningsområder i vandselskaberne med henblik på, at vandselskaberne kan optimere kapitalstrukturen i forhold til et fluktuerende investeringsbehov, lånebehov samt skat.
DANVA mener ikke, at muligheden for at fastsætte en forrentning af indskudskapital skal begrænses på hverken vand- eller spildevandsområdet
7. Positivt at der åbnes op for vandbranchens vejledning om betalingsforhold og øvrige leveringsvilkår på spildevandsområdet
På spildevandsområdet er der pt. kun en samlet vejledning for betalingsforhold, og denne vejledning er nu over 20 år gammel og stærkt forældet. Det er derfor meget positivt, at der nu lægges op til, at vandbranchen/DANVA kan lave vejledninger på spildevandsområdet om såvel betalingsforhold som andre relevante forhold.
8. Der skal foreligge en vejledning til kommunernes kontrol, når de nye regler træder i kraft
Med så omfattende regelændringer er det helt nødvendigt, at der foreligger en vejledning fra Energistyrelsen til kommunernes kontrol med takster, regulativer og vedtægter, når lovens § 2 og § 3 og bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. januar 2024.
I fraværet af sådan en vejledning vil det være særdeles vanskeligt for forsyninger og kommuner at følge de nye regler, og ulemperne ved det større bureaukrati vil klart overskygge de fordele, som er tiltænkt med reglerne, jævnfør afsnit 1 herover. Dertil kommer risikoen for, at der ikke foretages hensigtsmæssige justeringer af forsyningernes takster, fordi det bliver for administrativt bøvlet.
Afslutningsvist skal vi nævne, at der er et stort behov for møder mellem Energistyrelsen, DANVA, Danske Vandværker og forsyningerne, hvor vi drøfter og når til en fælles forståelse af, hvad forsyningerne skal indsende som dokumentation til kommunerne for at få godkendt deres takster, da dette stadig er uklart og mangelfuldt beskrevet, jf. vores bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet i bilag 2.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, kan I kontakte:
- Konsulent Jens Plesner, tlf. nr.: 8793 3560, e-mail: jpl@danva.dk
- Chefkonsulent Susanne Vangsgård, tlf. nr. 8793 3510, e-mail: sv@danva.dk
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Vedlagt:
