DANVA og Danske Vandværker har modtaget udkast til Nationalt Risikobillede 2025 og er blevet bedt om, at fremsende bemærkninger til kapitlet om vand- og fødevarebårne sygdomme.

DANVA og Danske Vandværker har ingen kommentarer til afsnittet om vand- og fødevarebårne sygdomme. Dog bemærkes, at afsnittet med fordel kunne suppleres med viden om legionella, da Danmark i 2023 havde 313 forekomster af legionærsygdom i Danmark heraf 35 dødsfald. Legionellabakterien udvikles typisk i varmtvandsinstallationer indenfor skel, og dermed er det Social- og Boligstyrelsens ansvarsområde.

På den baggrund anbefales

  • at berøre legionellarisici i det nationale risikobillede, da risikoen for sygdomstilfælde formentlig øges i beredskabssituationer.
  • at Social- og Boligstyrelsen tilføjes høringslisten, hvad angår vand- og fødevarebårne sygdomme, specifikt legionella.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

 

Susan Münster

Danske Vandværker