Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens. DANVA takker også for, at styrelsen afviklede et webinar om AI-loven for interessenterne.

Den nye lov er en rammelov, som skal erstatte den eksisterende AI-lov (L467), og den medfører udvidet oplysningspligt, udvidede bødebestemmelser samt skærpede regler vedrørende påbud, forbud, klager og kontrol. EU vil komme med supplerende vejledning i forbindelse med AI-forordningen. Det synes dog uklart, hvordan den samlede lovgivning og praksis bliver.

Loven er et nødvendigt fundament for implementeringen. DANVA ser det som vigtigt, at loven følges op af supplerende lovgivning, vejledning og afsættelse af de fornødne ressourcer, der sikrer, at implementeringen i vandsektoren og de øvrige sektorer bliver vellykket. Vand- og spildevandsselskaberne, der er underlagt en stram økonomisk styring og tilsyn, skal have de økonomiske ressourcer til at løfte de kommende opgaver. Dette fordrer, at de lovbaserede opgaver er velbeskrevne.

Det er vigtigt, at rollefordelingen hos myndighederne bliver afstemt og velfungerende. Miljøstyrelsen, som kompetent myndighed for vandsektoren, spiller en afgørende rolle, og det er vigtigt, at styrelsen på en passende måde inddrages i implementeringen.

Leverandørerne af IT-systemerne til sektorerne skal underlægges en effektiv regulering, hvor der stilles klare og effektive krav til leverandørerne.

Vi ser frem til det fremtidige arbejde.

DANVA står naturligvis til rådighed for en uddybning eller yderligere diskussion af indholdet. Eventuelle spørgsmål eller kommentarer bedes rettet til Peter Mortensen på telefon 23701956 eller på mail pm@danva.dk

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA