Høringssvar på udkast til revideret vejledning til omkostningsbekendtgørelsen

Den stagnerede klimatilpasning udgør en voksende økonomisk byrde for samfundet. Forbedret vejledning bringer os ikke videre. Det er bydende nødvendigt med ændring af lovgivningen, så denne understøtter gennemførelse af klimatilpasning i stedet for at modarbejde den, som det har været tilfældet fra og med 2021.

Det er godt, at der nu kommer retningslinjer for terrænnært grundvand. Men som det fremgår af vores bemærkninger, mener vi, at der også er for megen dokumentation og uklarhed i regler og retningslinjer på dette område.

Manglende fristforlængelse for allerede vedtagne klimatilpasningsprojekter

Høringen giver os også anledning til at nævne, at der i første kvartal 2026 var en høring af udkast til ændringer af betalingsloven og omkostningsbekendtgørelsen vedrørende forlængelse af tidsfrist for klimatilpasningsprojekter efter de tidligere regler fra 1. januar 2027 til 1. januar 2032. Der er behov for, at disse ændringer snarest gennemføres i reglerne. Sker det ikke, kan der være risiko for, at mange projekter særligt i hovedstadsområdet ikke bliver iværksat.

Fortsat tunge dokumentationskrav for klimatilpasningsprojekter

Dokumentationskravene til klimatilpasningsprojekterne er fortsat meget omfattende og komplekse, selv om det i evalueringen fra februar 2025 fremgår, at der er et stort behov for mere enkle og klare regler. Dette er en barriere for nye klimatilpasningsprojekter. En revision af vejledningen er ikke tilstrækkeligt. Det er afgørende nødvendigt med ændringer i love og bekendtgørelser – både i forhold til omkostningsbekendtgørelsen og til serviceniveaubekendtgørelsen.

Uklare regler for indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsanlæg

Det er vigtigt, at det fremgår klart af vejledningen, om indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsanlæg er omfattede, ikke er omfattede eller er delvist omfattede af omkostningsbekendtgørelsens regler. Hvis der med ”egne anlæg” menes anlæg, som et spildevandsselskab har på sin egen ejendom – og ikke f.eks. kloakledninger i veje – er det vigtigt at beskrive dette. I særdeleshed få beskrevet om et spildevandsselskabs eventuelle indsats over for terrænnært grundvand på et renseanlæg vil være omfattet. Renseanlæg vil jo typisk ligge på en ejendom ejet af spildevandsselskabet.

Vi henviser til udkastets afsnit 5, hvor det fremgår, at projekter vedrørende terrænnært grundvand, som har til formål at sikre egne anlæg, ikke er projekter, der er omfattede af omkostningsbekendtgørelsens regler. Dette virker besynderligt, da det netop fremgår af miljøbeskyttelsesloven og beregningsbekendtgørelsen, at uønsket indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsanlæg kan lægges til grund både ved kommunens fastlæggelse af undersøgelsesområder inden for kloakopland i spildevandsplanen og i spildevandsselskabets efterfølgende skadeskortlægning.

Uklare krav til angivelse af projektområdes udstrækning samt resultat af samfundsøkonomiske beregninger i aftaler med andre parter

Ifølge udkastets afsnit 9.2 er det kun i forhold til projekter til håndtering af terrænnært grundvand, at projektområdets udstrækning samt resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger skal fremgå af aftalen. Kravet gælder således ikke for klimatilpasningsprojekter eller andre spildevandsprojekter. Denne skelnen fremgår ikke af omkostningsbekendtgørelsen. Her gælder kravene om udstrækning og beregningsresultat for alle projekttyper. Vi opfordrer til, at bekendtgørelsen rettes, således at kravene kun omfatter terrænnært grundvand. I øvrigt bemærker vi, at henvisningen til ændringsloven fra 2025 i afsnit 9.2 nok skal være til § 3, nr. 3 og ikke til nr. 2.

I forlængelse af ovenstående mener vi, at kravet om, at beregningsresultat samt områdeudstrækning skal fremgå af aftalen, først og fremmest er relevant i forhold til projekter med nytte for andre parter og/eller projekter, hvor der er tale om en merbetaling. Vi mener, det giver unødig meget administration og forvirring, at disse forhold også skal fremgå af projekter med terrænnært grundvand i åbne anlæg på fremmed grund.

Omtalen af overløb forvirrer

Som noget nyt omtaler udkastet overløb flere steder. Men det fremgår ikke helt klart i hvilken udstrækning, overløb er omfattede af reglerne i omkostningsbekendtgørelsen. Det kan give mening at nævne overløb under projekter med flere formål (afsnit 3.2.4.) og projekter med andet formål (afsnit 4.4.). Men det forvirrer, når overløb nævnes i forhold til serviceniveauer og omkostningseffektivitet (afsnit 3.2.6 samt afsnit 8.2.2.). Et ”serviceniveau” betegner, hvor tit der må være skadevoldende vand på terræn i kloakopland, til forskel fra ”overløb” som betegner afledning af spildevand til en recipient.

For at undgå forvirring om status for overløb vil vi gerne have en særskilt bekræftelse på, at overløb på ingen måde kan være omfattet af serviceniveau- og omkostningsbekendtgørelserne.

Dokumentation af afledt virkning på terrænnært grundvand for projekter med et andet hovedformål er bureaukratisk

Det giver unødig administration for spildevandsselskaber at skulle dokumentere, at projekter med andet formål (f.eks. klimatilpasning) end håndtering af terrænnært grundvand ikke dimensionerer anlæg unødigt store i forhold til det officielle formål for også at kunne håndtere terrænnært grundvand, jf. afsnit 5.2.

Bemærkninger af mere teknisk karakter fremgår af det vedlagte bilag.

For eventuel uddybning af høringssvaret kan I kontakte Jens Plesner, tlf. 8793 3560, mail: jpl@danva.dk

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen DANVA