Høringssvar vedr. Bekendtgørelsesudkast til udmøntning af forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven)

Vi skal indledningsvist gøre opmærksom på, at DANVA ikke har modtaget høringsmaterialet vedrørende nedenstående bekendtgørelser, men anmoder om fremover at blive optaget på høringslisten. DANVAs medlemmer er væsentlige interessenter, som berøres af de pågældende bekendtgørelser.

1. Bekendtgørelse om udledningsbaseret markregulering for 2027,
2. Bekendtgørelse om udlednings- og gødningsregnskab mv. for 2027,
3. Bekendtgørelse om virksomheders anvendelse af gødning og dyrkningsrelaterede tiltag.

Den kommende kvælstofregulering vil bremse udbringning af spildevandsslam til landbruget

Rensning af spildevand er identificeret som kritisk infrastruktur. En nødvendig følge af spildevandsrensningen er en kontinuerlig produktion af spildevandsslam. Slammet kan have forskellig kvalitet, og mulighederne for afsætning og anvendelse er derfor reguleret.

I forbindelse med den kommende kvælstofregulering oplever DANVAs medlemmer en faldende efterspørgsel efter A-slam til udbringning på landbrugsjord. Der er usikkerhed om, hvilken betydning den nye regulering får for de fremtidige muligheder for at afsætte slammet og i yderste konsekvens kan de begrænsede afsætningsmuligheder gøre det vanskeligt for renseanlæggene at håndtere de producerede slammængder. Det kan dermed udfordre den fortsatte drift af spildevandsrensningen.

DANVAS bemærkninger til høringsmaterialet

DANVA støtter op om kravene til måling af kvælstof (N) og fosfor (P) i slamfraktionen, jf. bilag 2, § 57, samt kravene om prøvetagning af slam fra slamsugere, som fremgår af bilag 2.1 og bilag 2, pkt. 5 b.

DANVA støtter desuden op om den foreslåede regulering af perioden for udbringning, jf. § 36 i bilag 3 – Udkast til bekendtgørelse om virksomheders anvendelse af gødning og dyrkningsrelaterede tiltag.

DANVAs bemærkninger til Bilag 5: Miljørapport over ændringer i kvælstofreguleringen ved indførelsen af ny udledningsbaseret markregulering

Afsnit 5.1.8 Reguleringens betydning for miljøfarlige forurenende stoffer, med særligt fokus på denne passus: Der forventes ikke, at erhvervet vil tilpasse sig ved at anvende mere organisk gødning på nationalt plan, end der gøres i dag, og dermed forventes ikke en stigning i miljøfarlige forurenende stoffer (som typisk kan komme fra husdyrgødning og slam). Udbringning af slam er reguleret i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jodbrugsformål (affald til jord-bekendtgørelsen), hvori EU’s slamdirektiv er implementeret

DANVA hæfter sig ved formuleringen, der forventes ikke at erhvervet vil anvende mere organisk gødning, end der gøres i dag. Organisk gødning omfatter spildevandsslam. Mange af DANVAs medlemmer oplever en faldende efterspørgsel af afsætning af spildevandsslam til landbruget, og er blevet varslet om betydelige prisstigninger. Hvis slammet ikke kan afsættes til landbruget, er der behov for kortsigtede midlertidige løsninger indtil nye permanente løsninger kan etableres. Kortsigtede løsninger, er f.eks ekstra lagerkapacitet samt mulighed for eksport af slammet til eksempelvis Tyskland allerede fra start 2027.

Kvælstofreguleringens konsekvenser for udbringning af organisk gødning i form af spildevandsslam er en utilsigtet konsekvens af den kommende regulering, som kalder på handling for i at sikre forsyningssikkerheden og kontinuerlig spildevandsrensning. Ophobning af spildevandsslam kan desuden udgøre en potentiel risiko for menneskers sundhed.

Store investeringer i nye teknologier til håndtering af spildevandsslam.

Slamhåndtering fremadrettet er en væsentlig og akut problemstilling for mange af DANVAs medlemmer. Flere forsyninger har allerede etableret pyrolyseanlæg, mens andre undersøger mulighederne for monoforbrænding.

Investeringer i slamhåndteringsteknologier er en langstrakt proces, der bl.a. omfatter myndighedsgodkendelser, udbud samt etablering og idriftsættelse af anlæg. Afhængigt af teknologivalg kan investeringerne udgøre 25 mio. kr. til op mod 1 mia. kr., og processen kan strække sig over 5-10 år.

Derfor er det bydende nødvendigt, at forsyningerne sikres økonomiske rammer til at kunne foretage de store investeringer i fremtidige slamhåndteringsløsninger som kræves, hvis slammet ikke længere kan udbringes på landbrugsjord.

For at kunne nyttiggøre fosforen i biochar eller aske fra termiske processer kræves yderligere teknologisk behandling, men disse er endnu ikke er markedsmodne. Fosforen risikerer derfor at gå tabt fra kredsløbet, hvilket er i modstrid med den nationale ressourcestrategis mål fra 2013 om 80 % genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam. DANVA anbefaler derfor, at der afsættes midler til udvikling af teknologier til at sikre fosforgenanvendelse fra biochar og slamaske.

Afsætning af slam fra januar 2027 – behov for kortsigtede midlertidige løsninger

Det er afgørende, at der allerede ved ikrafttræden af kvælstofreguleringen findes alternative afsætningsmuligheder for spildevandsslam. På kort sigt kan eksport være den eneste løsning, hvilket forudsætter tilstrækkelige myndighedsressourcer til at behandle de nødvendige eksporttilladelser. Alternativt skal der sikres tilstrækkelig oplagringskapacitet, herunder at kommunerne har ressourcer til at udstede de nødvendige tilladelser. Da spildevandsrensningen ikke kan indstilles, er der behov for en akut løsning på ophobningen af de store mængder slam, som reguleringen kan medføre.

Dette høringssvar fremsendes ligeledes til Klima, Energi-, og Forsyningsministeriet som nu er ansvarlig for affaldsområdet herunder spildevandsslam.

Vi står gerne til rådighed for uddybning og videre dialog om ovenstående. Kontaktperson: Caroline Kragelund Rickers ckr@danva.dk mobil: 2449 2213.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
Adm. direktør
DANVA