Der har hersket en vis usikkerhed om kommunalt ejede vandselskabernes beføjelser til at bruge private aktører til at opkræve gæld med. I tre svar til Skatteudvalget præciserer Skatteministeren Karsten Lauritzen reglerne – heriblandt forskellen på opkrævning og inddrivelse.


Ministeren fastslår, at kommunalt ejede vandselskaber godt må opkræve gæld hos kunder under den nuværende lovgivning. Hvis ikke de selv vil løse opgaven, må de hyre inkassofirmaer eller advokater til at løse opgaven.

Vandselskaber må ”stå for opkrævningen af deres krav” skriver Skatteministeren, og de må ”sende rykkerskrivelser, yde henstand og indgå afdragsordninger med skyldnere eller indgå modregning med et beløb med et beløb, som den enkelte fordringshaver eller staten står til at skulle udbetale til staten”.

Private aktører ved opkrævningsopgaver

Inden for nuværende lovgivning må vandselskaberne således bruge inkassofirmaer eller advokater i forbindelse med opkrævning af gæld.

Private aktører kan stå for ”telefonrykning af skyldnere og til indgåelse af afdragsordninger” på vandselskabernes vegne. De private kan til gengæld ikke træffe forvaltningsretlige afgørelser; det vil sige, at de bl.a. ikke kan tage stilling til en skyldners indsigelse om et kravs eksistens.

Når mulighederne for at opkræve fordringer er opbrugt, skal de kommunalt ejede vandselskaber oversende disse til inddrivelsesmyndighederne, skriver Skatteministeren.

Politisk aftale om inddrivelse

I juni i år er der indgået en politisk aftale mellem samtlige partier i Folketinget om en styrkelse af den offentlige inddrivelse, der har ligget i ruiner siden EFIs sammenbrud i 2015. Med aftalen blev der åbnet for drøftelser, om forsyningsselskabernes mulighed for at overtage inddrivelsesopgaver fra Skatteministeriet.

DANVA arbejder aktuelt på at få planlagt møder, hvor den automatiske nedskrivning af indrettet gæld skal drøftes, ligesom muligheden for at flytte udvalgte inddrivelsesopgaver til private aktører vil blive genstand for drøftelserne.