Pesticider er et meget alvorligt problem for vandselskaberne

Konferencen var præget af corona. På Centralværkstedet var der kun 45 fysiske deltagere, mens 80 deltog online – også flere af oplægsholderne. På scenen ses professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø.

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø ridsede problemet med pesticider op, og flere vandselskaber fortalte om deres konkrete problemer med DMS.
Ukrudtsmidlet DPC og svampemidlet DMS topper top 25 listen i GEUS' oversigt i grundvands-overvågningen GRUMO. DPC blev forbudt i 1996, men DMS er stadig tilladt i maling, fordi biocider ikke reguleres på samme måde som pesticider. Triazoler er også et stort problem.

”Grænseværdien for pesticider er 0,1 mikrogram pr. liter både i Danmark og EU. Men i EU’s drikkevandsdirektiv er der ikke en grænseværdi for ikke-relevante metabolitter. Måske skulle vi i Danmark overveje grænseværdien for stoffer, som ikke udgør en sundhedsrisiko,” sagde Hans-Jørgen Albrechtsen. På den måde ville vandselskaberne ikke i samme grad blive tvunget til at lukke boringer og finde nye kildepladser. Det er både dyrt og nogle gange umuligt, fordi næsten alt grundvand er påvirket af pesticider. Danmark er jo et landbrugsland, og der er mange punktkilder – bl.a. gamle lossepladser og andre kemiske forureninger.

HOFORs problemer med DMS

80 % af HOFORs indvindingsboringer er på virket af pesticider og andre miljøfremmede stoffer, og det største problem er DMS.
Chefkonsulent Liselotte Clausen undrede sig over, at vi ikke tidligere har reageret på viden om truslen mod grundvandet.

”Allerede i 1972 vidste forskerne, at BAM ville blive et problem, men vi handlede ikke på det før i 90-erne. Og allerede i 1988 advarede forskerne om, at ukrudtsmidlet DPC ville blive et problem for grundvandet, men vi gjorde ikke noget før for et par år siden, hvor vi også opdagede problemerne med svampemidlet DMS,” sagde Liselotte Clausen. Hun tilføjede:

”DMS er brugt til både frugt- og bæravl og træbeskyttelse. Det er et stort problem, at træmaling med DMS stadig er godkendt,” understregede hun og tilføjede, at det i et HOFOR indvindingsområde under en kolonihave med træhuse vil vare 40 år, inden indholdet af DMS er kommet under grænseværdien.

Rensning gør vandet giftigere

Kamilla Kaarsholm er forsker på DTU Miljø og har lavet forsøg med at rense DMS væk med ozon.

”Aktivt kul kan ikke fjerne DMS, men rensning med ozon gør kun problemet værre, fordi der dannes stoffet NDMA, der er kræftfremkaldende," sagde hun.

Hun har lavet forsøg med vand fra Svendborg, der også har store problemer med DMS, og lavet forsøg med forskellige doser ozon, men vandet blev giftigere. Det ser dog ud til, at noget DMS fjernes i sand-filtrene, men dette skal undersøges nærmere.

Camilla Og Kamilla Med Mundbind Og Sodavand

Til højre ses Kamilla Kaarsholm, der går ved siden af Camilla Tang, der holdt oplæg om blødgøring.

Kan DMS fjernes med ionbytter-resiner?

Mathilde Hedegaard fra HOFOR har lavet forsøg med polymeriske resiner, som er en kultype med ensartet pore-struktur. Det foregik på Hvidovre vandværk, der siden 1996 har haft et aktivt kulfilter til at fjerne BAM og klorerede opløsningsmidler.

”HOFOR har fundet DMS på 11 ud af 14 vandværker, og jeg lavede forsøg med, om et kulfilter også kan fjerne DMS. Forsøget viste, at der dannes nitrit, som er kræftfremkaldende, og metoden er alt for dyr. Det koster 21 mio. kr. at fjerne 1 kg DMS,” fortalte Mathilde Hedegaard.

Membranfiltrering fjerner pesticider og blødgør vandet

Sammen med Sonsoles Quinzanos, der også er ansat som vandkvalitets-specialist i HOFOR, holdt Mathilde Hedegaard også et oplæg om et forsøg på Dragør vandværk. Forsøget bekræftede, at membranfiltrering er en meget effektiv metode til at fjerne DMS og andre pesticider samtidig med, at så vandet også bliver blødgjort. Problemet er, at der skal tilsættes en antiskalant, som er et kemikalie, der forlænger levetiden for membranen. Samtidig er der et stort vandspild ved metoden, som er meget energi-krævende. Problemet er også, at vandselskaberne ikke altid kan få tilladelse til at aflede koncentratet til recipient, og så bliver metoden alt for dyr.

DMS erfaringer i Frederikssund

Eva Hansson fortalte, at Novafos har fundet DMS på 11 ud af 17 vandværker, og grænseværdien var overskredet på Marbæk Vandværk, hvor nogle boringer derfor er taget ud af drift.

Ole Silkjær var ordstyrer, og Eva Hansson deltog virtuelt.

”Før vi opdagede DMS havde vi masser af vand, men nu er den tilgængelige vandressource tæt på behovet. I Marbæk har vi mistet 900.000 m3 vand pr. år,” fortalte hun.

Novafos har samarbejdet med Region Hovedstaden om opsporing af en punktkilde ved Marbæk, og der laves nu forsøg med en afværgeboring. Problemet er, at udledningstilladelsen ikke er helt på plads, fordi indholdet af jern overskrider grænseværdien for udledning af vandet til recipient.

”Vi leder med lys og lygte efter nye vandressourcer og forsøger hele tiden at optimere vandindvindingen, men det kan blive nødvendigt at rense vandet,” understregede Eva Hansson.

Vand på flaske er et sjældent syn på en DANVA konference, men nødvendigt i år pga corona-restriktioner. Men der var vand fra hanen på bordene!

Ole Silkjær oplyste, at det tager 10 år at etablere en ny kildeplads, og der er ingen garanti for, at vandet bliver ved med at være rent. Han opfordrede til at få ryddet op i punktkilder i det åbne land for at beskytte grundvandet.

Vandressourcen kan reddes med UV og H2O2

Hos Novafos indeholder 50 % af vandet DMS – dog under grænseværdien, og 12 ud af 17 vandværker har DMS i vandet bl.a. i Bagsværd. Peter Lysholm Tüchsen fra Novafos og Ronny Rahbek fra Insatech fortalte om et MUDP-projekt med afprøvning af RemUVe-metoden.

UV lys og H2O2 nedbryder både pesticider, klorerede opløsningsmidler og medicinrester ved at slå de kemiske bindinger i stykker. Insatech har opfundet en ny type UV-lampe med kvartsrør og et bredspektret lys, og konklusionen på forsøget i Bagsværd er, at det er muligt at fjerne DMS med den metode. Behandlingen koster 80 øre pr. kubikmeter vand. Der opstår dog nogle biprodukter i processen bl.a. nitrit, der er kræft-fremkaldende. Det kan dog fjernes med et aktivt kulfilter. Det største problem er energi-forbruget til metoden.

INSA – samarbejde om innovation

HOFOR, VandCenter Syd, Aarhus Vand, TREFOR og DTU har lavet en 3-årig aftale om INSA: Innovationssamarbejde til sikring af rent drikkevand med fokus på pesticider. Sekretariatet ligger hos DTU, og det er åbent for, at flere vandselskaber kan deltage i samarbejdet.

Her to HOFOR medarbejdere: Sarah Christensen og Sonsoles Quinzanos med mundbind.

Øvrige oplæg

På konferencen var der også oplæg om indvinding og planlægning, vand-behandling og drikkevandskvalitet. DANVAs direktør Carl-Emil Larsen satte fokus på dispensation til pesticider, revision af EU’s drikkevandsdirektiv, BNBO og nedgravning af mink, der måske kan true grundvandet nogle steder.

”Kommunerne har ansvaret for de boringsnære beskyttelsesområder, og det er bekymrende, at man ikke er kommet længere med BNBO-indsatsen. Vi er i dialog med KL og miljøministeren om problemet for at sikre fremdrift i sagen,” sagde Carl-Emil Larsen. Næste etape bliver at lave en indsats i de grundvandsdannende oplande. Her er DANVA i dialog med Landbrug og Fødevarer om at finde en løsning.

DANVA har også meget fokus på materialer i kontakt med drikkevand og står i spidsen for DK-vand ordningen med krav til rør, ventiler og fittings.

Pia Jacobsen fra Aarhus Vand stillede mange spørgsmål.

Hans Jørgen Albrechtsen Stiller Spørgsmål

DANVAs nye medarbejder Sten Kloppenborg, der arbejder med certicering af materieler i kontakt med drikkevand, var mikrofonholder. Her er det Hans-Jørgen Albrechtsen, der stiller spørgsmål.