På DANVAs afløbskonference den 26. november blev der præsenteret mange gode forslag, der kan løse problemet med de stigende vandmængder.
Tekst: Birgitte Skjøtt. Foto Britt Dalén Cramer + oplægsholdere.Byerne bliver presset af vand fra alle sider – både højt grundvand og stigende nedbør, der kan give oversvømmelser, vandløb, der går over sine bredder, og ved kysterne stormflod og stigende havvand.
”Klimaændringerne er en stor udfordring, og det højtstående grundvand er et problem, som vandselskaberne ikke må håndtere med den nuværende lovgivning,” sagde DANVAs sekretariatschef Helle Katrine Andersen i sin velkomst til de cirka 50 fysiske deltagere og de 50, der var med online.
DANVA og KL har lavet en samfundsøkonomisk analyse, der viser, at det en rigtig god ide, at vandselskaberne får lov til at håndtere det overflade-nære grundvand. Rapporten indeholder positive business cases fra Aarhus, Herning, Odense og Herlev.
”Det er også en topprioritet for DANVA at få ændret effektiviserings-kravene i lovforslaget til en ny klimalov. Ellers vil klimaindsatsen gå i stå,” understregede Helle Katrine Andersen.
Vandet var der først – byerne kom senere, og nogle bygninger er ikke placeret de mest hensigtsmæssige steder.
”Vand skal indtænkes som driver i byplanlægningen,” sagde Katrina Wiberg fra Arkitektskolen i Aarhus. Hun deltager i projekter med VandCenter Syd og Odense Kommune samt vandselskab og kommune i Fredericia, hvor der samarbejdes på tværs af forskellige fagligheder og findes løsninger med udgangspunkt i vandets strømningsveje.
Aarhus Vand, HOFOR og VandCenter Syd satte fokus på vandselskabernes udfordringer i et fælles oplæg og spurgte retorisk, hvem der egentlig har ansvaret for at løse de problemer, vandselskaber ikke må tage sig af – og foreslog, at vandselskaberne får Vandsvar for det hele.
"Vi skal have ændret lovgivningen, så det er muligt for vandselskaberne, at løse problemerne med stigende grundvand i bebyggede områder og nye udstykninger, hvor vandselskabet har ansvaret for vand- og spilde-vandshåndtering. Vores vision er, at vandselskabet bliver driftsoperatør for det samlede vandkredsløb,” sagde Inge Halkjær fra Aarhus Vand.
Det stigende grundvandsspejl skyldes også et faldende vandforbrug.
”Grundvandsspejlet er steget 1 meter på 30 år, og vi har brug for en national indsats mod det overfladenære grundvand,” sagde Susanne Skov-Mikkelsen fra HOFOR.
”Samfundsøkonomisk er det en rigtig god ide, at vandselskaberne håndterer det overfladenære grundvand,” sagde Uffe Gangelhof fra VandCenter Syd.
De viste en video, der viser problematikken og løsninger på vandproblemerne. Se video her.
Rudersdal kommune har 94 overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder, og der er en dårlig kvalitet i Furesø, Søllerød sø og Vejle sø. Det vil politikerne have gjort noget ved, og konsulent Birgit Paludan har i samarbejde med Novafos udviklet en afløbsstrategi til området.
”Vi har analyseret forskellige løsninger til, hvordan kommunen får mest skadesreduktion for pengene og et bedre vandmiljø. Resultatet blev en anbefaling om fuld separat-kloakering, og det har politikerne bakket op om,” fortalte Birgit Paludan.
”Vi har et gammel og slidt afløbssystem, der flere steder er 70 år gammelt. Vi havde møder i projektgruppen hver 14. dag og holdt workshop for teknik- og miljøudvalget,” fortalte Bettina Kreiberg fra Novafos og tilføjede, at både politikere og borgere bakker om beslutningen om fuld separat-kloakering.
Aarhus Vand har en rammeaftale med både en rådgiver og en entreprenør og laver klimatilpasningsprojekter i samarbejdet Vandpartner. De har nu stor erfaring med etablering af regnvandsbassiner, nedsænket boldbane, wadier og vejbede.
”Det er vigtigt at være enige om, at det er i orden at fejle, når man laver nye projekter. Og det er også nødvendigt med konflikter for at nå frem til de bedste løsninger,” sagde Vibeke Bundesen fra Aarhus Vand, som også har stor erfaring med borgerinddragelse i samarbejde med kommunen.
VandCenter Syd har stor erfaring med lokal afledning af regnvand bl.a. gennem vejbede og har lavet VUDP-rapporten: Forskningsbaseret anvisning i plantevalg, etablering og drift af LAR-vejbede.
Landskabsarkitekt Lærke Kitt Sangill understregede, at det er meget vigtigt at være bevidst om plantevalg og gerne vælge planter, der er smukke og giver større biodiversitet og flere bier.
”Beplantningen spiller ind på både vandteknik, kvalitet, miljø og økonomi,” sagde hun og oplyste, at VCS har fået støtte til et MUDP-projekt om holistiske vejbede.
”Vi skal både rense, tilbageholde, forsinke og aflede regnvand og har også behov for at kunne håndtere overfladenært grundvand,” sagde Uffe Gangelhof og tilføjede, at klimaændringerne giver en stor usikkerhed ift. byudvikling.
Martin Sørensen fra VCS fortalte om en ny fleksibel metode, hvor der placeres Rockwool-batts under vejbedene. Dette giver en stor kapacitet til opsugning af vandmængderne, og der skal kun graves 30 cm for lave disse fleksible løsninger.
Digital overvågning og styring af vandet hen, hvor der er plads i afløbssystemet, er et vigtigt redskab i klimatilpasningen.
Malte Ahm fortalte om smart monitorering af vandskredsløbet med plug’n’play IOT og DONUT-projektet: Distributed Online monitoring of the urban water cycle. Der er indbygget intelligens i systemet og selv-diagnotiserende sensorer.
”Vi kan forudsige vandstande og opstuvning ud fra nedbørs-prognoser,” fortalte han og oplyste, at der kører 50 enheder i Aarhus, og der laves korrelationer mellem målinger af overløb og modeller med Machine Learning.
Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU Miljø fortalte om WaterSmartCities-projektet, der har fået 28 mio. kr. fra Innovationsfonden. Det består af fire områder:
Der laves modeller for byudvikling og vand-infrastruktur i Odense og realtids-styring i Aarhus og København. Ved hjælp af regnradar og vejrmodeller kan der laves forecast af vandkvalitet og stofmængder, herunder ammonium-koncentrationer. Læs mere på www.watersmartcities.ennv.org
På afløbskonferencen var der også oplæg om:
Læs DANVAs og KL’s rapport ” Samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser for løsninger til håndtering af terrænnært grundvand” her.
3VAND viste en række budskaber i denne video: