Frem til den 31. december kan du sende forslag ind til oplæg på IWA World Water Congress & Exhibition, der foregår 11.-15. september 2022 i Bella Center, København.
DANVA og de deltagende aktører fra vandbranchen genoptager nu planlægningen af IWA kongressen, som blev udskudt fra 2020 til 2022. Det er nu tid til at indsende abstracts, så vi igen kan få så mange danske præsentationer som muligt med i programmet. Alle, som tidligere har fremsendt abstracts (til den aflyste kongres i 2020) blev tilbudt at præsentere på en digital World Water Congress i maj 2021 og alle, der ønsker at deltage med en præsentation i 2022, skal derfor sende abstract igen. Der er selvfølgelig sket noget på to år, og nye initiativer, løsninger og teknologi skal jo også med, så fat pennen og tag fat i samarbejds-partnere og kolleger og lad os få mindst det samme antal abstracts afsted som sidst.
Det overordnede tema er fortsat ”Water for smart liveable cities”, og vi håber, at flere tusinde deltagere fra hele verden vil komme til København til en stor international og fysisk begivenhed i Bella Centret.
Konferencen skal køre i 19 parallelle spor, og i Call for content opfordrer IWA til at indsende forslag til oplæg indenfor disse temaer:
Læs mere i IWA's folder her.
Udover de tekniske faglige sessioner og workshops vil kongressen også indeholde et politisk high-level summit med fokus på kongressens tema og implementering af FN’s verdensmål. Desuden afholdes et 2-dages program rettet mod forsyninger herunder Utilities Leaders Forum samt fora samt fora dedikeret til hhv. grundvand, regulatorer, store vandforbrugende industrier samt Young Water Professionals.
Udstillingsområdet og den danske pavillon bliver også et spændende sted at indhente ny viden og inspiration. På den danske stand vil der blive afholdt flere events og oplæg af fagfolk, der kan inspirere både danske og udenlandske besøgende.
Danske erfaringer og know how vil også blive præsenteret på Business seminars, og Københavns Kommune inviterer til en Masterclass om klimatilpasning.
Næste møde holdes torsdag 2. december hos DI i København. Tilmelding til bs@danva.dk
Hold dig opdateret på worldwatercongress.org
Kontakt det danske kongressekretariat: Helle Katrine Andersen på 3027 5042 eller hka@danva.dk, Anders Bækgaard på 4027 7500 eller ab@danva.dk, Miriam Feilberg på 2244 1452 eller mfe@danva.dk, Birgitte Skjøtt på 5090 3391 eller bs@danva.dk
Download folder her.