Alting flyder – vandselskaber tager vand ind
For at redde vandselskaberne fra at lide økonomisk skibbrud skal deres økonomiske regulering moderniseres. Den nuværende lovgivning tynger vandsektoren så meget, at flere af dem inden for en overskuelig fremtid ser ind i at gå i betalingsstandsninger eller blive sat under administration.
Af Carl-Emil Larsen’Alting flyder’, er den græske filosof Heraklit taget til indtægt for at sige. Heraklit mente dermed, at tilværelsen er konstant foranderlig og holdes i balance af sine modsætninger. Reguleringen af vandselskaberne viser sig i sit 10. jubilæumsår at være så meget ude af balance, at der er brug for en ny vandsektorlov, som kan stoppe vandforsyningerne fra at gå ned med mus og mænd. Selskaberne løser flere samfundsopgaver, end de kan for at være i økonomisk ligevægt. Og forventninger fra beslutningstagere og borgere er, at vandselskaberne skal løse endnu flere opgaver f.eks. i forhold til håndtering af de stadig stigende vandmasser som følge af klimaforandringer.
Det største problem for vandselskaberne er den manglende omkostnings-dækning. Vandselskaber, der ifølge vandsektorloven skal hvile økonomisk i sig selv og have fuld omkostningsdækning, vil gerne hjælpe med klima-løsninger, minimere overløb af spildevand og oversvømmelser, sikre rent drikkevand m.m. Når de investerer danskernes penge i projekter, så udbyder de opgaverne, men efterfølgende bliver der i henhold til den nuværende økonomiske regulering sat effektiviseringskrav på anlægs-omkostningen, så de ikke får den dækket ind. Den mekanisme er forkert, fordi det ikke er muligt at spare på en allerede afholdt udgift. Derfor tærer sparekravet i stedet på selskabets driftsomkostninger.
Det er godt og rigtigt, at der stilles krav om samfundsøkonomisk fornuftige investeringer og effektiv drift. Men den måde, der stilles effektiviseringskrav på i dag, har den konsekvens, at vandselskaber kun har en omkostningsdækning på ca. 58 pct. ved afskrivning over 75 år. Det betyder, at alle nye projekter og aktiviteter giver underskud, og konsekvensen er, at flere selskaber ikke hviler økonomisk i sig selv, men er på vej i betalingsstandsning og sat under administration. Det har selvsagt ikke været formålet med reguleringen af sektoren. Problemet er samtidig, at styrelser og ministerier præsenterer politikerne for alternative scenarier om konsekvenserne af vandselskabernes økonomiske situation, effektiviseringskrav og råderum, så lovgiverne har vanskeligt ved at træffe de rigtige beslutninger om at modernisere loven.
Vandselskabers økonomi skal ifølge loven hvile i sig selv, og de skal have fuld omkostningsdækning for deres udgifter. Men udformningen af effektiviseringskravene er uhensigtsmæssige og trækker handle- og investeringskraften ud af vandforsyningerne. Derfor kan de ikke påtage sig yderligere underskudsgivende virksomhed for danskerne end de opgaver, der er allermest nødvendige. Jo flere opgaver, de tager ind, jo mere gæld får de.
Vandselskabernes økonomi skal hvile i sig selv. Alting flyder, det skal vandet fortsat også i vandselskaberne, men det sker kun, når vandsektor-loven sikrer, at forbrugerne betaler det, det koster. Hverken mere eller mindre.
