Forligskreds skal vurdere udformningen af effektiviseringskrav

En ny politisk aftale om finansiering af klimaløsninger falder sammen med offentliggørelsen af Forsyningssekretariatets effektiviseringsanalyse. 3,85 mia. kr. vurderer vandsektorens regulator, der kan spares frem mod 2030, selvom sektoren de seneste ti år har leveret besparelser på ca. 2,7 mia. kr.

Forsyningssekretariatet deklarerer sin effektiviseringsanalyse med: den er usikker men konservativ. Oversat til dansk betyder det vist, at estimaterne i virkeligheden kan være større.

Det kommer jeg tilbage til, men jeg kan allerede nu slå fast, at analysen er præget af flere fejl, ligesom antagelserne ganske rigtigt er usikre. Jeg nævner den politiske aftale om finansiering af klimaløsninger i samme åndedrag som Forsyningssekretariatets analyse af effektiviseringspotentialet, fordi der i stemmeaftalen om klimaløsninger er indskrevet det helt usædvanlige, at politikerne i 2021 skal vurdere, om Forsyningssekretariatet stiller effektiviseringskrav på den rigtige måde. Og der er i høj grad brug for at ændre metoden. Hvis de nye krav omsættes til virkelighed og også kommer til at gælde klimaløsninger, der skal imødegå oversvømmelser, så vil vandselskaberne ikke have råd til at påtage sig disse ekstra tillægsgivende opgaver.

Skal et vandselskab investere 100 mio. kr. i en klimaløsning på overfladen, så får det gennem 25 år kun lov til at opkræve ca. 82 mio. kr. fra vandkunderne. Underfinansieringen udhuler vandselskabet, der kommer til at mangle penge til blandt andet driften. Den samlede størrelse på de krav, Forsyningssekretariatet lufter i den seneste analyse, svarer i runde tal til, at hele driften skal standses.

Det skøre af det hele er, at til trods for, at vandselskaber i dag udliciterer ca. 85 pct. af alle anlægsprojekter til private virksomheder, og projekterne altså gennemføres til den laveste pris, så stiller Forsyningssekretariatet alligevel effektiviseringskrav til vandselskabets investering. Hvad er mere effektivt end at vælge en privat virksomhed i fri konkurrence til at udføre opgaven?

Virkeligheden er også, at vandselskaber bliver sat over for effektiviseringskrav, der ligger mange gange højere end produktivitetsudviklingen i samfundet generelt. Og hvordan Forsyningssekretariatet kan proklamere, at dets analyse er både usikker og konservativ, når man i sin opgørelse tæller forhold med flere gange? Det har jeg endnu til gode at forstå.

Men der er håb. DANVA kan dokumentere, at der er flere fejl i analysen, og at flere antagelser herudover er urealistiske. Der er helt sikkert et potentiale for at levere sektorens ydelser billigere end det sker i dag, men potentialet er langt, langt lavere end Forsyningssekretariatets analyser postulerer. Analysen er i sin nuværende form ikke egnet til at danne grundlag for politisk arbejde. Og, som nævnt, skal politikerne nu vurdere måden effektiviseringskrav fastsættes på.

Det er tiltrængt.