DANVA mener, at den økonomiske regulering af vandsektoren skal være enkel, gennemsigtig og inddrage selskabernes bestyrelser. Reguleringen skal udnytte de kompetencer og den viden, der findes i vandselskaberne og deres bestyrelser, så der kan sikres en fortsat effektivisering af branchen.
DANVA mener, at prisloftsreguleringen har vist sig at være alt for bureaukratisk, uden at det har resulteret i præcise og hensigtsmæssige rammevilkår for det enkelte selskab. Prisloftet bør derfor afskaffes og erstattes af en model, hvor man lægger ansvaret for selskabernes økonomi ud til selskabernes bestyrelser og ejere. Herved sikrer man, at beslutningerne bliver truffet på baggrund af et langt højere informations-niveau, end hvad der er muligt i et prisloft. Til gengæld skal bestyrelserne stå på mål for deres beslutninger gennem en høj grad af åbenhed omkring opnåede resultater. Branchen bør derfor gennemføre en for offentligheden fuldt gennemsigtig performance benchmarking af vandselskaberne. Dette vil både sikre konkurrence mellem selskaberne og vidensdeling, så de mindre effektive kan lære af de bedste.
Hvis der alligevel viser sig at være et politisk flertal for at fortsætte med et prisloft, er det helt centralt for DANVA, at det forenkles og giver mere ansvar og handlefrihed til det enkelte vandselskab. Tilsynet bør målrettes, og der bør gives handlefrihed til selskaber, der præsterer godt. Det betyder, at en tilknyttet benchmark model ikke behøver at være så præcis, da den alene skal anvendes til at afgøre, hvilke selskaber, der kan klare sig selv, og hvilke, der har behov for besøg af et målrettet tilsyn af branchens regulator eller et besøg af branchens eget rejsehold.
Et andet vigtigt skridt mod afbureaukratisering er at indføre reelle fireårige prislofter. Årlige prislofter afføder meget bureaukrati uden at levere synlige resultater. Tværtimod har det betydet unødvendige udsving i taksterne. DANVA kan ikke se, at der er behov for årlig opfølgning i en branche, hvor branchen selv ønsker at realisere effektiviseringer, og hvor hovedparten har fulgt målsætningerne om at effektivisere mere end regulator har krævet. Et fireårigt prisloft er en oplagt mulighed for afbureaukratisering. Herved får vi nedbragt vandselskabernes ressourceforbrug til dokumentation, reduceret bemandingen på Forsyningssekretariatet samt nedbragt omkostningerne til revisions- og advokatbistand.
Der skal også være gennemsigtighed under et prisloft. DANVA ønsker på vegne af branchen at drive performance benchmarking, da der kan opnås oplagte synergieffekter mellem performance benchmarking og procesbenchmarking. Desuden har DANVA gennem mere end 10 år opbygget en i vandsektoren international førende benchmarking. Men vi er nødt til at bede Miljøministeren om hjælp til at definere, hvordan vi éntydigt opgør forhold som forsyningssikkerhed, energieffektivitet, miljøbelastning m.v.
Den økonomiske regulering på drift og vedligehold, som vi har kendt siden 2010, er vi nødt til at udbygge, så der også fokuseres på den samlede vandpris. Det er vi nødt til, fordi der i mange år fortsat vil være behov for store investeringer. DANVA er imidlertid af den opfattelse, at branchens fokus på investeringer skal ske gennem øget erfaringsudveksling og asset management programmer evt. sat i system via certificerede ledelsessystemer, som vi kender fra andre områder. Det vil i modsætning til en mekanisk økonomisk regulering baseret på en benchmark model med totalomkostninger medvirke til, at branchen bliver bedre til foretage de rigtige valg, så risikoen for over-/under- og fejlinvesteringer kan bringes ned.
Det er en kompliceret opgave at foretage investeringer i en branche, hvor levetiderne af aktiver er op imod 100 år.