REPLIK: L&F tager fejl, når de mener, at forsyningsmonopolerne skal styres stramt. Når forsynings-selskaberne tager ansvar for egen udvikling, bliver forsyningen billigere for kunderne, skriver Carl-Emil Larsen i debat-indlæg på Altinget.
Områdechef i L&F, Niels Peter Nørring, påstår i Altinget 17. marts, at produktiviteten i forsyningssektoren ligger under industrien og landbruget. Desværre er oplysningerne fejlagtige.
L&F har nemlig ikke kigget ordentligt efter i tallene. Det er korrekt, at hvis man ser på den samlede overordnede totalgruppe Forsyning, så ligger den i henhold til Danmarks Statistik i en periode fra 2001 til 2015 med en lav produktivitetsudvikling.
Men hvis man dykker ned i analysen, viser den, at både vandforsyning og spildevandshåndtering har en højere produktivitetsudvikling end såvel industri som landbrug.
Siden 2001 har produktivitetsudviklingen i vandforsyning ligget på 3,72 procent og 3,07 procent for spildevandsanlæg. Til sammenligning var industriens produktivitetsudvikling på 2,96 procent. Landbrugets udvikling var på samme niveau som industriens, altså mindre end vandsektorens.
Hvis man samtidig medregner, at vandforsyninger ikke drives af profit, hvor man ligesom i industrien og landbruget kun styrer efter de mest lukrative markeder og købestærke kunder, så er billedet endnu mere sigende.
Vandselskaber er pligtige til at håndtere vand på alle tider af døgnet hele året rundt, også i områder, som er mere udgiftstunge på grund af få spredt placerede kunder, for eksempel i landkommuner. At vandsel-skaberne så samtidig kan fremvise en højere produktivitetsudvikling på de vilkår, understreger, at grundlaget for debatindlægget fra L&F er fuldstændig fraværende.
Det er måske på tide, at L&F ikke per automatik peger på eksterne faktorer. Vandselskaberne er både foran i forhold til produktivitetsudvikling, samtidig med at de effektiviserer mere end forventet.
Vandselskaberne har siden 2010 gennem effektiviseringer af egen drift sparet vandkunderne for op imod 2 milliarder kroner. Oven i købet er det sådan, at industrien og landbruget modsat husstande har fået afgiftsfritagelse, storkunderabat og reduktioner på op til 60 procent for spildevandsrensning via den såkaldte trappemodel.
Samtidig er 85 procent af alle anlægsopgaver i vandsektoren konkurrenceudsat til private leverandører, mens det for driftsopgaver gælder 50 procent. Denne konkurrenceudsættelse ligger langt over gennemsnittet for kommuner og stat. Den gør håndtering af vand billig og understøtter beskæftigelsen i alle områder af landet.
Vandselskaberne løser effektivt deres kerneopgaver og skaber vækst, velfærd og velstand i verdensklasse. Danmark er nemlig førende inden for vandteknologi, hvilket kommer danske vandkunder til gavn, og samtidig understøtter det industrien i forhold til eksporten.
Når det er sagt, så anerkender vandsektoren, at der skal leveres effektivitet, hvilket også fremgår af forsyningernes fælles vision ”Vi forsyner Danmark”, der er et supplement til regeringens forsynings-strategi. Det mål understøttes af vandsektorens indfriede effektiviseringspotentialer.
DANVA er samtidig af egen drift ansvarlig for udvikling af et nyt kodeks for god selskabsledelse i forsyninger. DANVAs initiativ og arbejde flugter både regeringens og forsyningernes ønske. Det arbejde foregår i samarbejde med Forsyningsministeriet og Finansministeriet, KL, varme og affald med flere.
Vandsektoren er kendetegnet ved, at den konstant matcher udviklingen i samfundet. Vandselskaberne lever af egen drift mere end rigeligt op til forventningerne fra husstande, virksomheder, myndigheder og lovgivere.
Det faktum gør, at grundlaget for debatindlægget fra L&F desværre er forfejlet.
Carl-Emil Larsens debatindlæg blev bragt på Altinget.dk den 23. marts 2017.