Læs mere om DANVAs vigtige arbejde i forbindelse med forhandlingerne om den grønne trepart.
Den nylige Grøn Trepart-aftale fokuserer på klimaindsatser som skovrejsning og CO2-reduktion, men grundvandsbeskyttelse blev ikke prioriteret, selvom behovet er presserende. Over halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer indeholder pesticidrester, og der er akut brug for grundvandsparker, der kan beskytte sårbare områder mod forurening.
Aftalen omfatter skovrejsning på 250.000 hektar landbrugsjord, men mangler klare mekanismer for at kombinere dette med grundvandsbeskyttelse. Muligheden for at skabe synergi mellem skovrejsning, pesticidfri zoner og CO2-reduktion er dermed ikke udnyttet.
Forslag om multifunktionelle løsninger, der inkluderer vedvarende energi og CO2-rabat til landbrug, som afstår arealer til grundvandsbeskyttelse, blev ikke en del af aftalen. Dette kan forsinke arbejdet med at sikre rent drikkevand.
Udtagning af jord til skovrejsning bør ske de steder, hvor det giver den største effekt for både fjorde og drikkevand. DANVA hilser aftalen, som Folketinget har indgået om den grønne trepart, velkommen, men kalder på samtidighed i udrulningen til fordel for drikkevandet.
Regeringens ”Grønne Trepart”-aftale tilbyder en ramme, hvor vi kan beskytte drikkevandet og samtidig øge biodiversitet, natur og økologisk landbrug. Men det kræver en konkret og effektiv implementering, skriver Maria Reumert Gjerding, Michael Kjerkegaard med flere.
Ved møde med trepartsminister Jeppe Bruus fremhævede DANVA vigtigheden af at sikre danske drikkevandsboringer, som fortsat er truet af pesticider, og opfordrede ministeren til at overveje grundvandsbeskyttelse som en driver for at tage landbrugsjord ud af produktion, understøttet af Grøn Fond.
DANVA hilser det nye ministerium for udrulning af plan for aftalen om den grønne trepart velkommen. Håbet er, at beskyttelsen af drikkevandet kan få en større plads og blive mere konkret i den politiske forhandling.
Den grønne trepartsaftale bidrager til beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning men også med tiltag til at forbedre spildevandsrensning samt en afgift på overløb.
Der er delte meninger om, hvordan grundvandet skal beskyttes, i hvilken grad der er grund til at øge beskyttelsen, samt hvor hurtigt det bør ske. DANVA satte en række aktører stævne på en konference på Nationalmuseet for at se, om det er muligt at blive enige om forslag til løsninger, selv om man er uenig om problemets omfang. Det skete under kyndig ledelse af journalist, radiovært og debattør Lars Trier Mogensen.
Hensynet til fremtidens drikkevand er på spil i regeringens arbejde med en plan for omstilling af dansk landbrug. Regeringen har imidlertid ikke udpeget repræsentanter for drikkevand til udviklingen af planen, hvorfor DANVA arbejder for at komme med i processen.