Den 28. oktober udsendte DANVA en ny vejledning om kreditvurdering og fastsættelse af garantiprovision, når kommunerne stiller garanti for vandselskabernes lån.
Formålet med vejledningen er at give kommuner og vandselskaber et solidt fundament og at gøre processen mindre kompliceret, bureaukratisk og omkostningstung.
Vejledningen beskriver de juridiske rammer, der gælder for kommunernes garantistillelse og fastsættelsen af garantiprovision. Vejledningen indeholder også en kreditvurderingsmodel med tilhørende indtastningsvejledning. Der er således tale om et beslutnings- og dokumentationsværktøj, der kan bruges ved kommunens vurdering af garantistillelse og garantiprovision.
På dette webinar er det muligt at høre mere om vejledningen og dens anvendelse.
Indlægsholderne vil være Hortendahl og Howden, der har udarbejdet vejledningen for DANVA.
Målgruppen for webinaret er medarbejdere i kommuner og vandselskaber, der arbejder med området.
Pris: Gratis for medarbejdere i kommuner og vandselskaber.