Byers vokseværk udfordrer planlægning af investeringer
Forsyningsselskaber i byer med stor vækst skal tage højde for det, når de planlægger deres investeringer. Men hvordan gør man det, når man ikke kan vide, hvor længe festen varer? Vi har talt med to mellemstore provinsbyer om deres overvejelser.
Jesper WithDet har været et chok for Ringsted på Midtsjælland, at byens absolut største virksomhed gennem mange år – svineslagteriet Danish Crown med 900 arbejdspladser – for nylig har måttet lukke. Heldigvis for de berørte arbejdspladser, kommunen og forsyningsselskabet sker det i en tid, hvor byen vokser. En ny businesspark er blevet etableret på barmark for bare tre år siden, og flere virksomheder er kommet til. Antallet af indbyggere vokser hvert år.
For at planlægge og styre sine investeringer har Ringsted Forsyning navigeret efter en spildevandsplan fra 2005, der som følge af udviklingen er blevet opdateret i 2024 og nu gælder frem til 2043. Her er nye boligområder, businesspark og omkringliggende landsbyer, som også vokser, kommet med. Den navigerer selskabet nu efter i tæt samarbejde med kommunen.
”Kommunen udstykker både private og offentlige arealer, og i takt med byggemodningen etablerer vi ledningsnet for vand, spildevand og varme. En byggemodning må ikke give problemer, så der skal være kapacitet til stede i ledningsnettet. Man har taget et aktivt valg i Ringsted om, at vi skal foretage separatkloakering overalt. Vi har allerede afsluttet 90 % af fællessystemet i Ringsted centrum,” siger Janne Hansen, der er direktør i Ringsted Forsyning.
Renseanlæg med slagteri ’in mente’
Da Ringsted Centralrenseanlæg blev etableret, byggede man det i samarbejde med Danish Crown med en kapacitet på 142.000 PE. Det var en planlagt investering, som var nødvendig med en virksomhed af Danish Crowns karakter og størrelse. Den kapacitet er der nu ikke længere brug for, men lukningen giver plads til, at byen kan vokse uden problemer. Samtidig har man effektiviseret før 2007 ved at nedlægge flere små renseanlæg, så al spildevand – bortset fra to mindre renseanlæg - føres til centralrenseanlægget.
Klimatilpasning er også en af de langsigtede investeringer, som kan give hovedbrud. Foreløbig har Ringsted Forsyning gennemført tre store klimaprojekter, og man er i gang med et fjerde ved Ringsted Station, der ligger lavt i terrænet. Byen er knudepunkt for togtransport på Sjælland, man har fået ny togstation og med elektrificeringen af jernbanen til København, tager turen nu under 30 min. Det vurderes at spille en rolle i forbindelse med byens vækst, da man får mange tilflyttere fra Storkøbenhavn.
Sammen med separatkloakeringen har Ringsted Forsyning planlagt og etableret 225.000 m3 regnvandsbassiner og flere kommer til - herunder helhedsplanen for Ringsted Å. Det er ganske meget for en by af Ringsteds størrelse (36.000 indbyggere).
”Vi har forberedt os på, hvad der kan komme. Vi har også fået udarbejdet et klimaregnskab med henblik på at blive klimaneutral. Det indgår i vores planlægning. Samtidig kigger vi på investeringer i teknologi som effektiviserer og gør vores drift bæredygtig. Der er etableret solceller på de tre renseanlæg, genanvendelse af varme fra centralrenseanlægget til rumopvarmning, bedre styring af beluftning for metan og lattergas og muligheder for overrisling af arealer før udledning til recipienter. Da vi ligger på Midtsjælland er recipienterne søer og vandløb, så vi har skrappe rensekrav. Vi kigger også på udfordringer med højtstående grundvand, som skal lægges ind i vores fremtidige investeringer,” siger Janne Hansen.
Udfordringer i Horsens
Også Horsens (63.000 indbyggere) har været i vækst med stor udbygning i de seneste 5 år. Det har udfordret langtidsplanlægningen. Væksten er dog gået næsten i stå, og i 2024 har der pludselig næsten ingen byggemodninger været og dermed ingen tilslutningsbidrag. Den pludselige nedgang har overrasket lidt, men har til gengæld givet Samn Forsyning bedre mulighed for at tage sig af andre vigtige opgaver.
”Vi har skullet projektere hurtigt, fordi bygherrerne har stået og ventet. Det har givet meget pressede tidsplaner hos os og udskydelse af andre projekter,” siger Christina Skipper Ravn, der er chef for projektafdelingen i Samn Forsyning.
Investeringsloftet betyder, at vi må være innovative og tænke ud af boksen, så vi udnytter de penge, vi har
Christina Skipper Ravn, Projektchef, Samn ForsyningSet i det lange perspektiv har selskabet løbende budgetteret med og foretaget separatkloakering i centrale bydele og i alle nye boligområder. Samtidig har man lagt en plan for, hvordan antallet af overløb skal reduceres betydeligt over de kommende år. Nogle kan fjernes via separatkloakering og bedre styring men langt fra alle. Derfor er en række overløb blevet udpeget og prioriteret, så man får mest miljø for pengene. Man afkobler arealer, erstatter de dårligste ledninger og etablerer underjordiske buffersystemer. LAR-løsninger indgår også i indsatsen.
For at få ledningsnettet til at holde længst muligt og overholde selskabets serviceniveau, er man i gang med at implementere Re-habit-programmet. Det hjælper med at udpege, hvilke ledninger der skal fornyes ud fra nogle fastsatte parametre og peger på investeringsbehovet for at bevare tilstanden af ledningsnettet.
”Vi har mange ledninger fra en periode – 1960´erne - hvor betonkvaliteten ikke var så god. Godt nok opererer vi med 75 års levetid, men det gælder desværre ikke altid. Her vil vi bruge Re-habit til at styre investeringsbehov og tids- plan, så vi opretholder god tilstand på ledningerne i jorden”, siger Christina Skipper Ravn.
Befolkningstilvæksten har ikke givet de store udfordringer i forhold til håndteringen af spildevandet, fordi selskabet laver separat-kloakering i nye boligområder. Kapaciteten i ledningsnet og på renseanlæg er derfor foreløbig stor nok. Klimaforandringer og uvedkommende vand påvirker til gengæld kapaciteten. Man har på det seneste oplevet stigende udfordringer, som man arbejder målrettet med at få løst. Implementeringen af flere indsatser er i gang for at reducere udfordringerne og skabe yderligere kapacitet på renseanlægget.
”Vi er bl.a. ved at få etableret et nyt ristebygværk, som er færdigt i foråret 2025 og er også i gang med et tungslams-projekt, som begge vil bidrage til at øge kapaciteten på Horsens renseanlæg. Derudover har vi igangsat flere forskellige indsatser i oplandet - som strømpeforing og frakobling af dræn – for at aflaste systemet,” siger hun.
Endelig er man begrænset af investeringsloftet, der er fastsat af Forsyningssekretariatet. Selskabet kan ikke foretage alle de investeringer, man gerne vil, indenfor den årrække man finder nødvendig.
”Det gør, at vi må være innovative og tænke ud af boksen, så vi udnytter de penge, vi har. Og det synes jeg vi er gode til. Men det betyder, at nogle ting må vente,” siger Christina Skipper Ravn.
