EU’s reviderede byspildevandsdirektiv er vedtaget – den danske implementering kan begynde

En markant nyskabelse i direktivet er det udvidede producentansvar (EPR), der skal sikre, at mindst 80 % af omkostningerne til rensning for miljøfarlige stoffer dækkes af forureneren – først og fremmest medicin- og kosmetikindustrien. Direktivet er resultatet af to års intensivt arbejde med høringssvar og forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet.

Selvom ambitionsniveauet i det endelige direktiv ikke helt matcher Kommissionens oprindelige forslag, er det lykkedes at bevare de væsentlige elementer, herunder kravet om rensning for miljøfarlige stoffer. Mest afgørende er, at det udvidede producentansvar er fastholdt trods betydelig modstand fra medicin- og kosmetikindustrien.

3 år til implementering i national lovgivning

Danmark og andre EU-medlemslande har nu tre år til at få direktivet indført i den nationale lovgivning. Miljøministeriet har flere gange, senest på DANVAs temadag om Byspildevandsdirektivet den 9. oktober 2024, fremlagt en foreløbig tidsplan for denne implementering.

I den nærmeste fremtid vil EU i samarbejde med embedsmænd fra medlemslandene drøfte mulige udformninger af EPR-systemet. Dermed påbegyndes en uformel dialog om det udvidede producentansvar og etableringen af en EPR-organisation, der skal administrere økonomiske bidrag fra producenterne til spildevandsselskaberne, som står for rensning af miljøfarlige stoffer.

DANVAs fokusområder

DANVA har fulgt processen med det nye direktiv tæt og bidraget med faglig viden til relevante interessenter. En central prioritet bliver det udvidede producentansvar, men også andre områder kræver opmærksomhed.

Direktivet vil stille krav om energineutralitet på renseanlæg – et mål, der i høj grad understøtter den danske vandsektors målsætning om at opnå energi- og klimaneutralitet inden 2030.

Derudover skal både tilslutningstilladelser for tilsluttede virksomheder og udledningstilladelser for renseanlæg revideres hvert tiende år. DANVA hilser dette krav velkomment, samtidig med at vi understreger, at revideringerne skal integreres med selskabernes langsigtede planlægning, som ofte strækker sig over længere perioder end de fastsatte 10 år.

Fokuspunkt: Samspil med anden lovgivning

Byspildevandsdirektivet vil være retningsgivende for spildevandsselskabernes håndtering af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, slamhåndtering, energiproduktion og monitorering af udledninger af klimagasser i de kommende år.

Det er imidlertid afgørende, at direktivet ses i sammenhæng med anden gældende lovgivning for spildevandsselskaberne. Krav i henhold til vandområdeplanerne under Vandrammedirektivet kan eksempelvis medføre, at rensning for miljøfarlige stoffer skal etableres før de tidsfrister, Byspildevandsdirektivet sætter.

Derfor er det vigtigt at sikre en tæt koordinering mellem Byspildevandsdirektivets målsætninger og øvrig lovgivning. Desuden skal myndighedernes rolle i godkendelses- og planlægningsarbejdet være klart defineret, og de nødvendige ressourcer skal være til stede, så myndighederne kan løfte de nye opgaver.

DANVA ser frem til fortsat dialog med Miljøministeriet og andre relevante parter om implementeringen af Byspildevandsdirektivet. Vi forventer, at sekretariatet løbende vil inddrage medlemmerne yderligere, efterhånden som der skabes overblik over Miljøministeriets prioriteringer og arbejdsprocesser.