Manglen på arbejdskraft kan komme til at skygge for visioner og udvikling
Aarhus Universitet oplever en stigende interesse for deres ingeniøruddannelser. Samtidig ser de sig nødsaget til at lægge loft over optaget, forklarer en frustreret prodekan, der henviser til politiske visioner. Hos Aarhus vand er frygten, at manglen på kvalificeret arbejdskraft kommer til at skygge for drømmene.
Theodor LangstonVi vil jo altid skulle prioritere den daglige drift og sikre drikkevand og håndteringen af spildevand”, fortæller Peter Holm, der er afdelingschef for HR, indkøb og tværgående processor ved Aarhus Vand. Ifølge Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) kommer der til at mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og IT i 2030. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller IT-uddannelse.
Hos Aarhus Vand ser man derfor også, at der er risiko for, at fremtidens ingeniørmangel vil komme til at gå ud over det, de kalder add-on. ”Det vil være alt det her, der omhandler eksport, udvikling af nye tiltag og de bæredygtige elementer, som vi ikke vil kunne gøre”, forklarer Peter Holm. Selvom Aarhus Vand ikke vil sige, at de står med en decideret mangel på ingeniører og maskinmestre, kan de godt mærke, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft ikke er stort. ”For os handler det nok mere om, at udvalget er begrænset. Vi står ikke i en situation, hvor vi kan vælge og vrage mellem 12 gode kandidater til en stilling”, fortæller afdelingschefen.
Ledighedstallet blandt ingeniører var i novembermåned på 1,7 procent. Sammenligner man med samme måned året før er tallet uændret. Én af årsagerne til, at Aarhus Vand fortsat har de medarbejdere, de har brug, handler ifølge Peter Holm om vandselskabets størrelse og placering. Hos Aarhus Vand er de nemlig heldige at være placeret tæt på de studerende og samtidig have en størrelse der gør, at de kan tilbyde internationalt arbejde og større projekter, forklarer han. Noget mindre vandselskaber kan have vanskeligere ved.
Målet om at uddanne flere
Den seneste prognose fra IDA, der spår om en kommende mangel på op mod 20.000 uddannede indenfor ingeniør, teknik og IT i 2030, er foretaget tilbage i 2021. Spørger man formand for Ansattes Råd i IDA Malene Matthison-Hansen, tror hun ikke, vi som samfund er kommet tættere på en løsning på udfordringerne. ”Jeg kunne godt frygte, at de er blevet endnu værre, men det er de tal, vi har at stå på lige nu”, forklarer hun og understreger, at hun ikke vil gå længere ind i det, hun kalder ”spekulationer”.
Når det så er sagt, har hun ingen tro på, at tallene er blevet bedre i mellemtiden. Derfor bliver det også interessant at få kigget ind i en ny analyse, forklarer hun. På Aarhus Universitet oplever de dog en jævn og stigende interesse for ingeniøruddannelserne, hvilket også har bidraget til, at antallet af ingeniører under uddannelse er vokset. Det fortæller Prodekan ved Technical Sciences, Finn Borchsenius. I sommers måtte de afvise knapt 200 interesserede ingeniørstuderende.
Her til vinter gjaldt det 50 på diplomingeniøruddannelserne. ”Vi har på Aarhus Universitet haft en satsning på ingeniørområdet siden 2016. Målet har været at øge rekrutteringen af ingeniørstuderende betragteligt. Og det er vi lykkedes med”, siger prodekanen på det naturvidenskabelige fakultet.
Politiske ønsker forhindrer udvikling
Beregninger fra IDA viser, at en årlig stigning på 5 procent i forhold til optaget i 2021 på ingeniøruddannelserne vil give i omegnen af 11.000 flere ingeniører i 2035. Tager man de tal i betragtning, har universiteterne travlt. På Aarhus Universitet er man derfor også sit ansvar bevidst, forklarer Finn Borchsenius. Udfordringerne med at få optaget flere studerende på deres ingeniøruddannelser handler ikke om, at Aarhus Universitet ikke har pladsen og resurserne til det. For det har de. Årsagen er en anden, fortæller han. ”I forbindelse med reformen om flere og bedre uddannelser i hele landet er vi blevet pålagt et loft for, hvor mange studerende vi må optage i Aarhus”. Det prodekanen henviser til, er den politiske aftale om en uddannelsesreform. I 2021 indgik den daværende regering, sammen med en lang række partier, en aftale om at sikre det, de i aftaleteksten kalder ”flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”.
En af målsætningerne er, at der skal sikres et højere optag på uddannelserne udenfor de større byer. Det skal bl.a. ske gennem udflytning af videregående uddannelsespladser i retning af provinserne. For Aarhus Universitets vedkommende har det betydet, at de har måtte skære 6 procent i ingeniøruddannelserne i Aarhus, forklarer Finn Borchsenius. ”I forbindelse med aftalen er der lagt et loft over, hvor mange studerende vi må optage i de store byer, og selvom ingeniøruddannelserne i Aarhus er blevet tilført flere pladser indenfor AU’s samlede ramme, så forhindrer den nye aftale os i at uddanne alle de ingeniører, som erhvervslivet efterspørger”, understreger han frustreret.
Udvidelsen af uddannelsestilbuddet skal nemlig ske udenfor de større byer, men det er ikke en løsning, mener Finn Borchsenius. Det er nemlig rigtig svært at tiltrække de unge til uddannelserne udenfor Aarhus, påpeger han. Det ser universitet med deres tilbud i Herning. ”Skulle vi løse den opgave, så skulle vi have lov til at optage flere i Aarhus”, forklarer han. Formand for Ansattes Råd i IDA Malene Matthison-Hansen understreger også, at uddannelsesreformen har vanskeliggjort universiteternes muligheder for at kunne levere den arbejdskraft virksomhederne efterspørger. ”Jeg kan sagtens forstå, at der kan være et hensyn til at få dimensioneret studiepladserne, men det giver ikke mening, dér hvor vi mangler folk”, siger hun.
Manglende arbejdskraft kan skygge for visionerne
Hos IDA ser man på udfordringen med at få uddannet nok ingeniører med alvorlige øjne. ”Det er en kæmpe udfordring, at vi ikke uddanner det, vi har behov for. For hvordan skal vi så på den lange bane kunne udfylde de behov, der er i vandsektoren, men jo også på alle de andre tekniske områder i samfundet”, fortæller Malene Matthison-Hansen, Formand for Ansattes Råd. Peter Holm, der er afdelingschef for HR, indkøb og tværgående processor ved Aarhus Vand, forklarer, at netop også uddannelsespraktikken er en vigtig fødekanal for nye medarbejdere.
Derfor er de nyuddannede vigtige for branchen. ”Meget af det vi gør er, at vi rekrutterer gennem praktik. Hvert år har vi ingeniørpraktikanter og maskinmestre i praktik osv. Det er noget af det, vi bruger som rekrutteringskanal”, forklarer han.Når det gælder om at rekruttere ingeniører med tung arbejdserfaring, som Peter Holm kalder det, kan det være noget mere udfordrende.
Jo mere erfaring de har, desto vanskeligere bliver de at finde. Derfor er de nødt til at gå blandt andre vandselskaber og finde denne her arbejdskraft. Men det er kannibalisme, forklarer han. ”Så hugger vi fra én, og så hugger de efterfølgende fra
os igen”, siger Peter Holm og forklarer, at det ikke er en holdbar løsning.
Tilbage står Aarhus Vand med høje ambitioner på vandsektorens vegne. Frygten er, om den kommende mangel på kvalificeret arbejdskraft kommer til at skygge for drømmene. ”Vores vision er jo lidt, at vi kan gøre vand til det nye vindeventyr. Og det kræver folk. Men vi kan ikke eksportere noget, hvis der ikke er folk til at udvikle det”, siger han.
