Vgp Billede
Foto: DANVA

Hvordan informerer vi kunder om vand i en krisesituation? Anbefalinger og retningslinjer fra Beredskabsstyrelsen og DANVA

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har på et pressemøde med Beredskabsstyrelsen lørdag den 15. juni 2024 offentliggjort nyeste anbefalinger fra myndighederne. Anbefalingerne er rettet mod at forberede den danske befolkning på krisesituationer, hvor det er nødvendigt at kunne klare sig selv i op til tre døgn.

Dette initiativ er en del af regeringens indsats for at sikre landets forsyningssikkerhed og robusthed i krisetider.

Som drikkevandsselskaber spiller I en vital rolle i at sikre, at jeres kunder er velinformerede og forberedte. Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe jer med at kommunikere vigtige anbefalinger til jeres vandkunder.

Hvem har ansvaret i en beredskabssituation?

I en beredskabssituation er ansvarsfordelingen som følger:

  • Myndighederne: Har det overordnede ansvar for at håndtere krisen og sikre koordinering af indsatsen.
  • Beredskabsstyrelsen: Arbejder tæt sammen med lokale myndigheder for at sikre, at befolkningen får den nødvendige information og støtte.
  • Vandselskaber: Ansvarlige for at opretholde forsyningen, kommunikere med kunderne og samarbejde med beredskabsmyndighederne
  • Borgere: Anbefales at kunne klare sig selv i tre døgn ved at følge de givne råd og vejledninger.

Konkrete anbefalinger opbevaring af drikkevand

 

Rengøring af beholdere

  • Rengør flasker og dunke med vand og sæbe.
  • Tilsæt to skruelåg husholdningsklorin pr. 10 liter vand, lad stå i 30 minutter, skyl grundigt.

Tapning af vand

  • Lad vandet løbe, til det bliver koldt før tapning.
  • Fyld beholderen helt op.

Opbevaring af vand

Udskiftning af vand

  • Udskift vandet løbende, selvom det kan holde sig i årevis.
  • Brug evt. det gamle vand til andre formål, fx vanding af planter.

Alternativ: Flaskevand

  • Køb flaskevand, hvis korrekt tapning og opbevaring ikke er mulig.
  • Følg udløbsdatoen på flaskevand.

Håndtering af manglende vand i toilettet

  • I hus med baghave: Grav et hul i baghaven.
  • I etageejendom: Spænd plastik over toilettet og smid ekskrementer i restaffald, når de er pakket ind ordentligt.

Retningslinjerne i dette afsnit er jf. interview med beredskabsstyrelsen i Jyllands Posten den 19. juni 2024 og er koordineret med Cirkulær.  

Information og kommunikation

  • Hjemmesiden: Opret en sektion med anbefalinger og henvisninger til Beredskabsstyrelsens retningslinjer.
  • Sociale medier: Del råd og retningslinjer regelmæssigt.
  • Nyhedsbreve og e-mails: Send opdateringer og råd om kriseforberedelse.
  • Koordiner udmeldinger med kundeafdelingen.

Yderligere ressourcer