Danmarks Naturfredningsforening (DN), DANVA og Danske Vandværker udtrykker bekymring over den egenkontrol af pesticider der fortsat er i landbruget i nyt udspil. Tal fra Miljøministeriet viser at 40 procent af de landbrug, der blev underlagt kontrol, overtræder reglerne for brugen af pesticider.
Karsten BjørnoLandbrugsstyrelsen udførte sidste år pesticidkontrol ved 612 landbrugere, hvor af cirka 40 procent overtræder reglerne. Regelbrud, der sker år efter år. Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder antallet af overtrædelser »chokerende højt« . Disse tal peger på en alarmerende trussel for vores miljø og grundvand, og derfor er parterne gået sammen om fælles udspil.
”Tiden er løbet fra selvkontrol når det kommer til hele pesticidområdet. Når pesticidkontrollen år efter år finder så mange ulovlige pesticider i kontrollerne, er der jo en overhængende risiko for, at de bliver anvendt på marken. Derfor går det ikke, at der ikke findes nogen reel kontrol af landmændenes pesticidanvendelse. Det skal slutte nu”, lyder det fra Maria Reumert Gjerding.
Selvom det et politisk mål at styrke kontrollen for brugen af pesticider og mindske antallet af overtrædelser, så ser vi år for år stadige mange lovovertrædelser af ulovlige pesticiderprodukter og anvendelsen af pesticider generelt. DN, DANVA og Danske Vandværker peger på, at de udfordringer, der er forbundet med ulovlige pesticider, underminerer tilliden til pesticidgodkendelsessystemet.
”Det her viser jo, at den generelle beskyttelse af grundvandet, vi har på pesticidområdet, ikke fungerer. Det er åbenbart nødvendigt at kontrollere meget nøje. Det er en kedelig udvikling. Man er gået meget over til selvkontrol og frivillighed, men det her er udtryk for, at den metode ikke fungerer”, siger Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Også direktør i Danske Vandværker Susan Münster udtrykker ligeledes bekymring på området:
”Hvis vi skal have tillid til, at der kun bruges godkendte pesticider, så er det helt afgørende, at der bliver strammet op på kontrollen, så vi får markant flere tilsynsbesøg: Ellers udgør det jo en direkte trussel for grund- og drikkevandet, hvis der fortsat opbevares pesticider til brug, som ikke overholder myndighedernes krav. Det er trist, at der stadig ikke er sket noget”.
Sådan ønsker DN, DANVA og Danske Vandværker at forbedre kontrolsystemet:
DN, DANVA og Danske Vandværker er derfor gået sammen om et udspil, der udfoldes vedhæftet dokument. Formålet er at understrege den stigende bekymring om manglende kontrol af brugen af pesticider, tallene viser, som udgør en trussel for vores grundvand.