COLOURBOX Arealplanlægning
Foto: Colourbox

Data om drikkevand er nu synlig til brug for de lokale grønne treparter. Det er nemlig nu muligt at vise ønsker og behov i det planlægningsværktøj, som kommunerne bruger til arealfordelingsplanerne.

DANVA presser på for at få de lokale grønne treparter til fra begyndelsen at samtænke drikkevandsbeskyttelse med omlægning af landbrugsjord. Et af de værktøjer, der stilles til rådighed for kommunerne til arbejdet, er planlægnings- og moniteringsplatformen (MARS). Indberetningen hertil er afgørende for, at aftaleparterne kan følge med i fremdriften for arealudtagningsplanerne.

”Det er vores mål, at vandselskabernes interesser skal indgå i den omlægningsplan, der skal være færdig med udgangen af 2025, muligheden for at koble vandinteresser sammen med det øvrige arealudtag i planlægningsværktøjet har vi nu. Vi er kommet i mål med, at indvindingsoplande (vandselskabernes interesseområder) lægges ind i MARS, der dermed rummer alle udpegninger i relation til drikkevand, som findes i Miljøportalen,” siger fagleder for drikkevand i DANVA, Dorte Skræm, og fortsætter:

”Det skulle gerne gøre det lettere at illustrere synergier imellem arealbehov til kvælstofudtagning og forsyningernes arealbehov, hvilket også gør det lettere at få arealer til beskyttelse med i den samlede udtagningsplan.”

Grundvandsparker

DANVA peger på, at der er brug for at beskytte 200.000 hektar grundvand til formålet. Den grønne trepart har et samlet mål om rejsning af 250.000 hektar skov, hvilket kan udnyttes til drikkevand og multifunktionelle løsninger.

MARS, der er offentligt tilgængeligt, består af flere dele. Mest interessant netop nu, er en plandel og en screeningsdel. Selve planlægningsdelen kræver kommunalt login. Screeningsmodulet er offentligt, og heri kan data fra Miljøportalen samkøres og der kan også indtegnes interesseområder, og eksisterende projekter. Der bliver derefter grafisk lavet en overlapsanalyse, hvor det fremgår, hvordan projektet bidrager til de forskellige målsætninger.

”Det er endnu uklart om man kan beregne præcist hvor meget kvælstof et givent projekt fjerner. Det arbejder vi på at finde ud af. I øvrigt oplyser KL, at der har været driftproblemer, men at det formentligt er et lokalt issue, så mist ikke modet, når I prøver systemet og det ikke lykkes første gang,” siger Dorte Skræm.

Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø (SGAV) og Miljøstyrelsen afholder et webinar om MARS den 4. februar 2025, som det anbefales, at relevante fagmedarbejdere deltager i.

Lokalt fokus 

Vi anbefaler medlemmerne at få styr på, hvilke områder der skal satses på i fremtiden, hvad I vil allokere af midler til beskyttelsen - og ikke mindst overveje, hvilke argumenter der skal bruges for, at det netop er disse områder, der skal prioriteres i arbejdet med omlægningsplanerne. Merværdibetragninger som synergier med skov, natur, rekreativitet og evt. også potentiale for kvælstofreduktion kan bruges.  

Heri ligger en strategisk stillingtagen til, hvilke virkemidler I vil tage i brug, omfanget af restriktioner samt, jordkøb eller andet. Samarbejdsrelationer er vigtige, og har I projekter i gang eller i støbeskeen med andre aktører, for eksempel Naturstyrelsen, private fonde, Hedeselskabet el. lignende, er det vigtigt, at der hurtigst muligt optegnes interesseområder, også for grundvandsbeskyttelse. Er det muligt, så tilføj også naturgevinster og kvælstofreduktion ved de påtænkte projekter. Multifunktionalitet og omkostningseffektivitet er nøglen. 

Kortmateriale 

  • Fremstilling af kortbilag med lokale forhold, herunder nye og eksisterende kildepladser, sammenkør med data, der findes om biodiversitet, natur, kvælstof etc. og stil kortet til rådighed for de lokale treparter – sørg for at også nye kildepladser er med, hvis I kender dem. 
  • Hvad angår de eksisterende kildepladser, så brug de kort på Miljøgis, der findes med indvindingsoplande, vent ikke på den statslige kortlægning – har I ingen godkendte indvindingsoplande, så brug de I selv har beregnet.  
  • Har I udlagt områder ud fra en langsigtet virksomhedsstrategi, brug også dem. 
  • Ingen godkendte indvindingsoplande? Send besked til DANVA via trepart@danva.dk

Møder med kommunerne 

Aftal hurtigst muligt møder med de relevante kommunale embedsmænd og politikere for at gøre opmærksom på vandselskabernes bidrag til den grønne trepart. De fleste af jer har gode dialoger med kommunerne allerede, men ofte er det på sagsbehandlerniveau, at den stærkeste samarbejdsrelation ligger. Vi vurderer dog, at det kan være en fordel at mobilisere det politiske niveau.  

Lokal organisering – hvor og hvordan kan vandselskabet bidrage 

  • Direkte medlem i de lokale treparter – vandselskaberne er ikke nævnt som ”fødte deltagere”, så reelt er vi afhængige af, at repræsentanter fra vandselskaberne udpeges som en kommunerepræsentant – eksempelvis et bestyrelsesmedlem. 
  • Medlem af tekniske arbejdsgrupper, kystvandråd eller anden arbejdsgruppe, der nedsættes med det formål at prioritere indsatsen og identificere områder med synergieffekter. 
  • Identificere andet bidrag fra vandelskaberne og få indblik i organisering og arbejdsprocesser. 

Vandselskaber med interesser i flere vandoplande kommer naturligvis mere på arbejde, end hvis det hele foregår indenfor en enkelt kommune. 

Spildevandsudledninger

Der er fortsat ikke noget nyt om forventningerne i grøn trepart til spildevandsselskabernes udledning. Planen er stadig at regeringen vil indgå aftale med de kommuner, hvor der er et potentiale for at nedbringe udledning af næringsstoffer for spildevand. Indsatsen vil blive indarbejdet i den endelige vandområdeplan på baggrund af den politiske beslutning herom.

Spørgsmål og kommentarer rettes til DANVAs Projektleder Dorte Skræm telefonisk eller pr. mail trepart@danva.dk