Vandhuset

Vi har desværre konstateret, at der i dag er blevet udsendt en række falske mails, som ser ud til at komme fra DANVA. Der er tale om en ondsindet mailkampagne, hvor afsenderen udgiver sig for at være en medarbejder hos os.

Hvis du har modtaget en mail fra DANVA, som virker mistænkelig – f.eks. med usædvanlige formuleringer, uventede vedhæftede filer eller links – bedes du undlade at åbne mailen, klikke på links eller downloade vedhæftede filer.

Vi anbefaler følgende:

  • Slet mailen med det samme.
  • Scan din computer med et opdateret antivirusprogram, hvis du allerede har åbnet mailen eller klikket på indhold.
  • Kontakt din IT-afdeling, hvis du er i tvivl eller har brug for teknisk assistance.

Vi beklager ulejligheden og arbejder på at begrænse spredningen og klarlægge hændelsesforløbet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os direkte på M: 51265187, E: lf@danva.dk