Flere unge skal vælge en karriere i vandsektoren

Rent drikkevand, værn mod oversvømmelse af byer og rensning af spildevand. Det er blot nogle af de essentielle samfundsopgaver, vandselskaberne varetager samtidig med, at de forsyner store industrier, hospitaler og understøtter den grønne omstilling. Der er meget på spil, og derfor har det en stor samfundsmæssig betydning, at selskaberne kan blive ved med at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Den udfordring bliver større i fremtiden, og det får vandselskaber til at sætte yderligere ind i forhold til at rekruttere, være synlige og skabe rammerne for et attraktivt arbejdsliv for deres medarbejdere. 

“Vi har brug for unge kloge hænder og hoveder for at sikre håndteringen af vand til hospitaler, erhvervsliv og danskerne i fremtiden. Samtidig har vi behov for også at skabe en så stærk tilknytning til vores erfarne medarbejdere, at vandselskaberne har glæde af deres viden og aktivitet længst muligt på arbejdspladsen,” skriver Carl-Emil Larsen i sin leder i oktobernummeret af branchemagasinet DANSKVAND, som har temaet “Den attraktive arbejdsplads”.

Resultaterne af en undersøgelse blandt DANVAs medlemmer, de danske vandselskaber, viser en frygt for mangel på arbejdskraft i fremtiden.

I undersøgelsen svarer 65 pct. af respondenterne, at de oplever udfordringer med at rekruttere unge – primært til stillinger som driftsmedarbejdere (44,4 pct.), spildevands- og drikkevandsoperatører (53 pct.), maskinmestre (46 pct.), ingeniører (47 pct.) og ledelsesprofiler (55 pct.).

Over halvdelen af de vandselskaber, der har deltaget i undersøgelsen, svarer i øvrigt, at de forventer en forværring af problemerne, fordi vandsektoren er præget af en meget høj gennemsnitsalder, hvilket medfører et massivt generationsskifte lige om lidt.

Samtidig viser en prognose fra Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, at der om 15 år kommer til at mangle op mod 20.000 STEM-uddannede – særligt ingeniører og it-professionelle.

En arbejdsplads for alle faser i livet

Vandsektoren har altså en stor opgave foran sig i forhold til at tiltrække og tilknytte medarbejdere både nu og i fremtiden. Derfor bliver der taget mange forskellige initiativer for at synliggøre branchen og gøre det mere attraktivt at arbejde i et vandselskab.

På selskabsniveau ser man en række eksempler på arbejdspladspolitikker, der skal sikre de bedst mulige rammer for medarbejderne. I KLAR Forsyning på Sjælland er man ved at indføre en såkaldt livsfasepolitik, der i højere grad skal tage hensyn til skiftende behov gennem arbejdslivet, fortæller direktør Line Hollesen.

”Vi har længe arbejdet med at være en attraktiv arbejdsplads for alle aldersgrupper. Og jeg synes, vi lykkes ganske godt med det. Vores medarbejderundersøgelser viser det også, så jeg vil mene, vi er på rette spor. Vi har en relativ høj gennemsnitsalder men får heldigvis også en del unge og yngre medarbejdere ind. Dem gør vi en stor indsats for at tilknytte. Og fremfor alt forsøger vi at være fleksible og finde løsninger, når vores medarbejdere har brug for det. Det er centralt i den livsfasepolitik, som vi snart er klar med,” siger Line Hollesen til DANSKVAND

Trivsel, arbejdsglæde og fleksibilitet er de tre nøglebegreber, der danner grundlaget for den livsfasepolitik, som KLAR Forsyning er på vej med – bl.a. på basis af trivselsundersøgelser og de mange input, der er kommet til arbejdsgruppen bag politikken. Her har medarbejdere fra forskellige afdelinger siddet med.

Undervisningsforløb for børn og unge

DANSKVAND har talt med professor Henriette Holmegaard, som forsker i unges karrierevalg inden for naturvidenskaben. Hendes forskning peger på, at det kan være en god strategi at sætte ind med inspirerende undervisningsforløb fra mellemtrinnet.

”Alt i alt kan det sagtens give mening at give store børn og unge en smag på, hvordan man kan arbejde indenfor fx vand og miljø. Man skal så huske, at de unge også ser på, hvordan deres liv kan blive. Det hele må ikke være arbejde og fagligt nørdet. Det lyder for kedeligt. Og så skal det også helst være noget, der har et godt image. Her tænker jeg, at vandbranchen står godt i dag med fokus på drikkevand, rent vandmiljø og klimaforandringer,” siger hun til DANSKVAND og opfordrer vandsektoren til at åbne op med billeder på, hvad man går og laver.

Hun påpeger samtidig, at danske unge typisk først beslutter sig for en studieretning i løbet af gymnasiet eller i deres sabatår.

Du kan også læse om den 23-årige ingeniørstuderende Johanne Kaysen Thomsen, som fik interesse for havets tilstand gennem biologiundervisningen i gymnasiet, hvor hun var med til at udplante ålegræs for at forbedre tilstanden i Vejle Fjord. Siden er hun startet på ingeniørstudiet og er nu praktikant hos Vejle Spildevand, hvor hun finder stor arbejdsglæde i at beskæftige sig med noget meget konkret, som gør en stor forskel for natur og miljø.

“Man kan se, hvad der sker fra start til slut, og hvordan vandet bliver renset. Du kan se forskellen på indløbsvandet og udløbsvandet. Du kan også lugte forskellen, og du ved, det er godt for miljøet og for klimaet,” siger Johanne Kaysen Thomsen.

Hun stiftede bekendtskab med spildevandssektoren, da hun på første semester af uddannelsen klima- og forsyningsingeniør besøgte Vejle Renseanlæg. Kort efter sendte hun en uopfordret jobansøgning, der resulterede i en studiestilling hos Vejle Spildevand, som siden har udviklet sig til et praktikforløb.