Indfør krav om beredskabsplan for alle vandforsyninger

Den største trussel mod vandforsyningen i Danmark var tidligere primært uønskede bakterier i drikkevandet. Men som med så meget andet er virkeligheden for vandværker også blevet mere kompleks, hvilket stiller større krav til beredskabet, der skal sikre forsyningen, når krisen opstår.  

Den geopolitiske situation har sammen med klimaforandringer og en række trusler mod drikkevandet som eksempelvis PFAS og pesticider været med til at ændre fokus.  

Derfor er det også en prioriteret indsats at sikre sig bedst muligt ud fra det aktuelle trusselsniveau: Det handler både om it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og et generelt stærkt og moderne beredskab, der matcher den virkelighed, vandværkerne - som en del af den kritiske infrastruktur - står i.     
 
Når krisen rammer, er det altafgørende, at man har forberedt sig bedst muligt. Ligesom vi alle privat er blevet opfordret af myndighederne til at sikre os i tre dage med både vand, mad og diverse andre nødvendigheder, så er det også en del af enhver ansvarlig drikkevandsforsynings ansvar at forberede sig på at håndtere en given krisesituation.  

Tydelig ansvarsfordeling

Et vigtigt skridt i den retning er at gøre det til et lovkrav, at alle vandforsyninger skal have en beredskabsplan. Det skal være helt tydeligt, hvem der har ansvaret og for hvad, så vandforsyninger ved, hvad de selv skal reagere på, og hvad myndighederne har ansvar for. Opgaven med at sætte beredskabsplaner på som et krav, bør have stor prioritet i det nye Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, så vi får en tydelig ansvarsdeling og det bedst mulige udgangspunkt for at træffe de nødvendige forholdsregler. For at give vandværkerne de bedst mulige betingelser for at kunne forberede sig hensigtsmæssigt skal hele ansvarskæden fastlægges, både lokalt hos kommunerne, men også i forhold til bidrag fra miljø- og beredskabsstyrelser.

NIS2-direktivet og CER-direktivet, som netop nu er i gang med at blive implementeret i dansk lovgivning, sætter fokus på både fysisk sikring og it-sikkerhed. Og selve det, at området har fået sit eget ministerium understreger, at beredskab også fremadrettet forventes at fylde på dagsordenen.

Tidssvarende planer

Et beredskab skal styre vandværket sikkert gennem kriser. Og en beredskabsplan er ikke en engangsopgave, men en plan, der løbende skal opdateres og ses efter i sømmene, så den hele tiden er tidssvarende. Derfor er det også en tilbagevendende opgave at lave beredskabsøvelser, så alle ved, hvad deres rolle er, hvis uheldet rammer. Og myndigheden bør via lovkrav i den forbindelse have en forpligtigelse til at gennemføre beredskabsøvelser for vandområdet på tværs af ansvarsområder og snitflader. Beredskabsplaner skal naturligvis modsvare blandt andet vandværkets

størrelse og risici, så kravene til, hvad planen skal give svar på, er proportionelle med den enkelte forsynings situation. Når beredskabsplanen kan tages direkte ind og anvendes i en krisesituation som et konkret værktøj, har man en uundværlig køreplan, der understøtter forsyningssikkerheden og styrer vandværket bedst muligt gennem krisen. Det er netop det, forbrugerne har behov for, så vi alle sammen kan stole på, at drikkevandet kommer frem.