Kløften vokser mellem uddannelsespladser og behovet for uddannede

De fleste vandselskaber har allerede problemer med at skaffe nye medarbejdere, og de forventer, at det bliver endnu sværere i de nærmeste år. Det viser en spørgeskemaundersøgelse om rekruttering, som DANVA har gennemført blandt sine medlemmer. Cirka to tredjedele svarer, at de ”i høj grad” el- ler ”i nogen grad” har oplevet udfordringer med at rekruttere medarbejdere i de seneste to år. Cirka tre fjerdedele - altså endnu flere - vurderer, at rekrutteringsudfordringerne vil blive ”større” eller ”uændrede” i de næste fem år. De faggrupper, som det aktuelt er sværest at tiltrække unge medarbejdere til, er ingeniører, procesoperatører, it-professionelle og driftsmedarbejdere. Samtidig forventes det, at behovet for ingeniører og it-professionelle vil stige markant fremover i selskaberne Undersøgelsen blev gennemført i maj, og der kom besvarelser fra næsten en tredjedel. Både store og små selskaber fra hele landet deltog.

Mangel på 20.000 STEM-folk

DANVAs undersøgelse svarer til konklusionerne i en omfattende analyse, som IDA har gennemført om behovet på arbejdsmarkedet generelt for uddannede inden for naturviden- skab og teknik, de såkaldte STEM-fag. Ifølge IDA-analysen, som stammer fra april, vil der opstå en mangel på 7.700 STEM-uddannede i 2030. Manglen vil stige til 16.500 i 2035 - og til 20.400 i 2040. Især når det gælder ingeniører, kan udbud- det ikke følge med efterspørgslen. I beregningerne er der taget højde for den forventede nedgang i optaget på STEM-uddannelserne. I den nylige universitetsreform er der lagt loft over antallet af studerende på de akademiske bacheloruddannelser, og det sker i et forsøg på at få flere unge til at tage en erhvervs- uddannelse. Denne såkaldte sektordimensionering fører til, at der kan optages cirka 10 procent færre studerende på universiteternes bacheloruddannelser hvert år. Laura Klitgaard er formand for IDA, og hun er bekymret over misforholdet mellem arbejds- markedets behov for STEM-uddannede og mu- ligheden for at tage en STEM-uddannelse. ”Danske virksomheder sukker allerede i dag dybt efter arbejdskraft på disse felter, og de er hensat til at besætte stillinger ved at headhunte fra hinanden,” siger Laura Klitgaard.

Kernefunktioner i samfundet

IDA-formanden fremhæver, at universitetsreformen strider imod bestræbelserne gennem en årrække på at tiltrække unge til STEM-fagene. ”Rigtig mange STEM-uddannede har kerne- funktioner i samfundet, fordi de er beskæftiget med kritisk infrastruktur. STEM-uddannede kan hjælpe med digitaliseringen, som der et politisk ønske om. Der skal være fagfolk til at bestyre it-systemerne og sørge for cybersikkerhed. Der er også et politisk ønske om grøn om- stilling, og der skal bruges STEM-uddannede til at fremme bæredygtighed - blandt andet en håndtering af drikkevand og spildevand, der tager hensyn til sundhed, miljø og klima,” siger Laura Klitgaard. Hun minder samtidig om, at STEM-tunge virksomheder og STEM-uddannede, som får ”solide” lønninger, bidrager væsentligt til statens skatteindtægter. ”solide” lønninger, bidrager væsentligt til statens skatteindtægter.

Stilstand i optaget

Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse om videregående uddannelser viser, at optaget på STEM-uddannelser er stagneret på omkring 15.500 årligt. Også antallet af unge, der har fået plads på en af landets ingeniøruddannelser specifikt, står nærmest stille. Søgningen er ellers stor. Civilingeniør er i år den mest søgte videregående uddannelse, mens diplomingeniør er nummer fire i popularitet. ”Det giver ikke mening. Det burde være en bunden opgave, at der oprettes nok uddannelsespladser, så alle kvalificerede ansøgere på STEM-uddannelser får en studieplads. Sektordimensioneringen er for bred,” siger Laura Klitgaard. Også DI, Dansk Erhverv og en række store virksomheder har kritiseret sektordimensioneringen som et svigt i forhold til STEM-fagene.

Minister fokuserer på balance

Det er ikke lykkedes DANSKVAND at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) om manglen på STEM-uddannede. Hun henviser til sine udtalelser om samme emne til danske medier. Christina Egelund har udtalt til Dagbladet Børsen, at hun er nødt til at have blik for balancen i hele uddannelsessystemet, og at hun ønsker en større søgning på velfærdsuddannelserne og sproguddannelserne. ”Vi har taget et meget stort hensyn til ud- dannelsernes dimmitendledighed. Det betyder, at der reduceres færrest studiepladser på de universiteter, som udbyder it- og STEM-uddannelser,” siger Christina Egelund til Børsen. Dette argument bliver underkendt af IDA-formanden. ”Der er intet, der indikerer, at unge, som ikke kommer ind på en STEM-uddannelse, i stedet vælger at blive professionsbachelor inden for velfærdsområdet - for eksempel sygeplejerske eller pædagog. Det er ikke dér, at deres interesse ligger,” siger Laura Klitgaard.

”Udlændinge kun del af løsningen”

Noget af manglen på STEM-arbejdskraft bliver dækket ved at hente udenlandske STEM-studerende og-uddannede til Danmark. Ifølge IDA-analysen er antallet af udenlandske STEM-stude- rende her i landet mere end fordoblet de seneste 10 år, mens antallet af udenlandske STEM-ud- dannede er blevet mere end en halv gang større i samme periode. I DANVA-spørgeundersøgelsen har cirka en fjerdedel af deltagerne international arbejds- kraft i selskabet, mens hele 63% hverken har eller forventer at ansætte international arbejdskraft i fremtiden. Adspurgt om mulige udfordringer og forbehold, der kan være ved at ansætte denne type medarbejdere, melder mange om udfordringer med sproglige barrierer (cirka 60 procent) og kulturelle barrierer (cirka 40 procent) ved at ansætte international arbejdskraft. En politisk aftale tidligere i år medfører blandt andet, at der åbnes for at oprette 800 nye uddannelsespladser på engelsksprogede er- hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Pladserne skal etableres på felter, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft. Christina Egelund bemærker, at virksomhederne netop har anmodet om flere internationale stude- rende på STEM-området. Laura Klitgaard er grundlæggende positiv over for, at der kommer internationale STEM-studerende til Danmark. Men puljen at trække på bliver mindre fremover, påpeger hun, fordi der også i resten af EU er et under- skud af STEM-uddannede. IDA-formanden opfordrer samtidig til, at politikerne opretholder en fornuftig balance mellem danskere og udlændinge på STEM-om- rådet i Danmark. ”International arbejdskraft er kun en del af løsningen, men det er ikke en gylden nøgle. Politikerne skal også overveje, hvordan de kan ruste den danske befolkning til fremtiden,” siger Laura Klitgaard.