
DANVA har udgivet en ny kravspecifikation for konvertering af XML-filer fra TV-inspektion, som bygger på den seneste udgave af Datamanual 1 – også kendt som Fotomanualen (juli 2025).
Formålet er at beskrive, hvordan man kan konvertere data fra det nyeste DanDas-udvekslingsformat (version 3.1.2) til ældre versioner (2.6.0 og 2.5.2), der svarer til Fotomanualen 2015 og 2010.
Da mange forsyninger endnu ikke har opdateret deres systemer til den nyeste version af DanDas, kan kravspecifikationen hjælpe med at sikre, at data fortsat kan anvendes på tværs af versioner.
Dokumentet beskriver de tekniske krav til konverteringsprocessen, strukturen i XML-filerne samt håndteringen af eventuelle forskelle mellem formater i en logfil.
Hvis du ønsker at modtage kravspecifikationen gratis i PDF-format, kan du sende en mail til
SK@danva.dk