Fingeraftryk af det danske spildevand giver ny viden

Miljøstyrelsen har søsat projektet i samarbejde med Københavns Universitet og Eurofins Miljø A/S for at skaffe ny viden om forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i det danske spildevand. Viden som blandt andet skal understøtte fremtidig regulering og vejledning på spildevandsområdet, og som kan danne grundlag for udrulning af 4. rensetrin.

Man anvender ikke én enkelt metode på alle prøver, men et bredt analytisk set-up, som tilsammen giver et langt mere dækkende billede af den kemiske sammensætning i spildevandet.

”Projektet er ambitiøst, fordi det omfatter prøver fra et stort antal renseanlæg med et analyseprogram, der kan analysere op mod 10.000 stoffer. Det vil generere viden om miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand, som Miljøstyrelsen ikke hidtil har haft adgang til,” siger Lykke Feld Andersen, der er kontorchef under Spildevand og Overfladevand i Miljøstyrelsen.

Hun forventer, at projektet kan bidrage med viden om, hvilke stoffer, der typisk findes i spildevand, herunder også viden om kilder til forurening af spildevand. Det forventes samtidig at give ny viden om renseanlæggenes fjernelse af forskellige stoffer, og at det understøtter lokal kildeopsporing ved at koble fund i spildevandet til mulige aktiviteter og kilder.

”Konkret kan den samlede viden være til gavn for kommuner og virksomheder, herunder spildevandsforsyningsselskaber, i forbindelse med ansøgning om og udarbejdelse af tilslutnings- og udledningstilladelser,” siger Lykke Feld Andersen.

Mange savner viden om stofferne

På Københavns Universitet, der står for gennemførelsen af projektet sammen med Eurofins Miljø, mærker professor Jan Christensen meget stor interesse for projektet:

”Mange tørster efter at vide mere om, hvad der egentlig findes af forurenede stoffer i spildevandet. Og det her er banebrydende. I target-analyser udvælger man normalt et fåtal af stoffer (typisk 10-100). Men her har vi udvalgt 1.600 target-stoffer, og dertil kommer stoffer, som vi ikke har en standard for. Her er formålet at identificere og kvantificere disse ved non-target-analyser.

Da projektet er så omfattende, medfører det også en enorm logistik, fordi der skal tages hensyn til det store antal renseanlæg, indgåelse af aftaler med forsyningerne, prøvemetode, indsamling og analyse af prøver. Specielt dataanalysen er tidskrævende, fordi man skal gå fra terabyte rådata til en prioriteret liste over stoffer, som er persistente og potentielt toksiske,” siger Jan Christensen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Projektet begyndte i november 2025 og løber over 16 måneder. Det inkluderer prøvetagning på samtlige danske renseanlæg over 10.000 PE samt udvalgte renseanlæg under 10.000 PE.

Projektet skal identificere og kvantificere miljøfarlige forurenende stoffer – herunder organiske og uorganiske forbindelser – i dansk spildevand. Det skal også belyse de enkelte stoffers bidrag til spildevandets toksicitet.

”Studiet kombinerer en storstilet prøvetagning, avanceret target/suspect/non-target-screening, økotoksikologiske tests og omfattende kvalitetssikring og -kontrol, så vi kan sammenligne non-target-resultater både frem og tilbage i tiden,” siger Jan Christensen.

Studiet gennemføres ved, at prøver fra ind- og udløb på renseanlæggene analyseres med flere forskellige kemiske analyseteknikker. Det er nødvendigt, fordi miljøfarlige stoffer opfører sig forskelligt: Nogle fordamper let, andre er meget vandopløselige, og nogle kræver særlige analysemetoder for at kunne påvises.

Alene på én af instrumentplatformene forventes omkring 4.000 prøver, kvalitetskontroller og standarder at blive analyseret. Det giver et omfattende sammenligneligt datagrundlag for at vurdere, hvilke stoffer der findes, og hvor effektivt de fjernes i renseanlæggene.

”Vi kommer i projektet til at etablere det mest detaljerede kemiske og toksikologiske fingeraftryk af tilløb og afløb fra danske renseanlæg nogensinde.

Fingeraftryk på vores aktiviteter

”Projektets opgave er at skabe et fingeraftryk af aktiviteterne. Formålet er at få vide, hvad der er i spildevandet, så vi kan finde frem til, hvad der er de mest problematiske stoffer. Det giver mulighed for at sætte ind over for bestemte stoffer. Da alle renseanlæg over 10.000 PE ser ud til at skulle etablere et 4. rensetrin, vil denne viden bruges til at bestemme, hvilke stoffer der skal renses for. Også derfor er projektet ambitiøst,” siger Jan Christensen.

Han tilføjer, at det er vigtigt at få sat processen med at undersøge for de miljøfarlige stoffer i gang. Men der findes mange kilder, og det gør processen svær. Nogle stoffer – f.eks. PFAS – bruges til mange formål. Det gælder ikke så meget medicinrester, som man har relativt styr på, men eksempelvis har kosmetikrester flere kilder.

”Byspildevandsdirektivet følger ”forureneren betaler”-princippet, så det kan få store konsekvenser for virksomheder, om der måles miljøfarlige forurenende stoffer, der kan spores til dem i for høje mængder. For så skal du som virksomhed betale eller stoppe med at bruge et stof, hvis det forbydes,” siger Jan Christensen.

Analyserne skal finde frem til:

1. miljøfarlige stoffer i for store mængder.
2. problematiske stoffer set ud fra et persistent og toksikologisk synspunkt. Stoffer, som er svære at fjerne.
3. På den baggrund kan man sætte ind med ekstra rensekrav eller forbud mod at bruge stoffet.

”Det gode i projektet er, at vi kigger så bredt på stofferne, som vi gør her. Der er opbakning i befolkningen til, at det er bedre at vide mere end at lukke øjnene. Ellers fortsætter de dårlige historier, og der vil komme flere katastrofehistorier som i sin tid med PFAS. Vi har brug for et videnskabeligt grundlag. I det her studie kommer der så også mange mindre anlæg med, som ikke selv har råd til dyre analyser,” siger Jan Christensen.

Derfor får man ikke bare byspildevand undersøgt, men også spildevand fra mindre landanlæg, der kan være påvirket af industrier.

I tidligere projekter har man fundet anlæg, der adskiller sig rigtigt meget fra standardanlæg. De små kan være mere følsomme for enkelte kilder.

”Vi har ingen resultater klar endnu, men undersøgelsen vil sandsynligvis pege på en række stoffer, som kræver særlig opmærksomhed. Fra tidligere projekter, blandt andet VANDALF-projektet, ved vi, at medicinrester og andre organiske mikroforureninger kan måles i udløbsvand og nogle i meget høje koncentrationer. Nogle stoffer fjernes effektivt i renseanlæggene, mens andre passerer mere eller mindre uændret igennem.

Derfor er det vigtigt ikke kun at lede efter de stoffer, vi allerede kender, men også at få et bredere kemisk fingeraftryk af, hvad der faktisk findes i spildevandet på tværs af Danmark,” siger Jan H. Christensen.