Grøn trepart: Drikkevandsbeskyttelse rykker op – men arealerne skal på bordet nu

En gennemgang af de lokale treparters kommissorier og en rundspørge belyser, hvordan beskyttelse af drikkevandet er indarbejdet i aftaleteksterne for de første omlægningsplaner i de 23 lokale grønne treparter, herunder om der tages symbolske hensyn eller om der lægges op til en aktiv indsats for beskyttelse af grundvandet.

Kvælstof og lavbund dominerer den første fase

Gennemgangen viser, at det primære fokus i mange lokale treparter på nuværende tidspunkt har været på kvælstofreduktion og udtagning af lavbundsjorde i overensstemmelse med aftalegrundlaget fra Aftale om et Grønt Danmark. Flere lokale treparter beskriver dog, at de forventer et øget fokus på drikkevandsbeskyttelse i løbet af 2026 og senest i 2027, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med aftaleteksten.

Status: 4 nævner ikke drikkevand – 12 udskyder – 7 afsætter arealer

4 treparter nævner slet ikke drikkevandshensyn i deres kommissorier. Det betyder dog ikke at der i disse trepartsområder ikke er et ønske om at arbejde med drikkevandsbeskyttelse i andre kommunale sammenhænge, men blot at der i de mål, der skal opfyldes i omlægningsplanerne, er valgt udelukkende at fokusere på lavbundsjorde og reduktion af kvælstofudledning, men med forskellige begrundelser.

12 treparter omtaler drikkevandsbeskyttelse, men henviser alene til indsatser på et senere tidspunkt – de fleste dog i 2026-2027. Her udvises opmærksomhed, men i første omgang primært af symbolsk karakter. Der er endnu ikke udvalgt arealer til beskyttelse, men der henvises til planer om at gøre det på et senere tidspunkt.

7 treparter har allerede afsat eller planlagt at afsætte arealer i deres omlægningsplaner med henblik på grundvandsbeskyttelse.

Synergier fylder – men drikkevand bør komme tidligere ind

Fra dialogen med kommuner, trepartssekretariater og medlemmer af de lokale grønne trepartsudvalg, får vi et indtryk af, at der generelt er en vilje til at inddrage drikkevandsbeskyttelse. I vedtagelsen af planerne har det dog i første omgang været med fokus på mulige synergieffekter, hvor drikkevandsbeskyttelse anses som en bonus-effekt ved anden indgriben. Vi så naturligvis helst, at arealhensynet til drikkevand var konsekvent indtænkt tidligere i processen. Fokus øges dog fra nu af. Det er dels betinget af aftaleteksten men det er også synligt i de tilbagemeldinger, vi har fået via rundspørgen.

Planerne kan justeres: Forsyningerne skal melde arealbehov ind

Omlægningsplanerne er dynamiske planer, som i deres nuværende form er blevet principvedtaget af kommunernes kommunalbestyrelser, der en del af de lokale treparter. Planerne opdateres derfor løbende og der er mulighed for at få grundvandet tydeligere med de steder, hvor det ikke har været tænkt ind. Det er derfor afgørende, at vandforsyningerne understøtter de lokale treparters arbejde ved at sikre, at de konkrete arealbehov er meldt ind og ved at gå i dialog med de relevante myndigheder og treparter herom.

Undersøgelse: Mange har endnu ikke leveret arealoplysninger

En undersøgelse, foretaget af DANVA i efteråret 2025, viser, at ca. halvdelen af respondenterne ikke havde leveret arealoplysninger til den lokale grønne trepart om arealbehov til grundvandsbeskyttelse i deres forsyningsområde. Undersøgelsen viste også, at næsten 2/3 af respondenterne fortsat har arealer i deres forsyningsområde, de ønsker beskyttet.

Anbefaling: Strategisk prioritering af virkemidler, midler og argumenter

Selskaberne anbefales derfor at få styr på, hvilke områder man vil satse på i fremtiden, hvad man vil allokere af midler til beskyttelsen - og ikke mindst overveje, hvilke argumenter, der skal bruges for, at det netop er disse områder, der skal prioriteres i arbejdet med omlægningsplanerne. Merværdi i form af synergier med skov, natur, rekreativitet og evt. også potentiale for kvælstofreduktion kan bruges. Arealbehovet anbefales illustreret på et kort.

Det kræver også en strategisk stillingtagen til, hvilke virkemidler man vil tage i brug, omfanget af restriktioner samt jordkøb eller andet. Samarbejdsrelationer er vigtige, og hvis et selskab har projekter i gang eller i støbeskeen med andre aktører, for eksempel Naturstyrelsen, private fonde, Hedeselskabet eller lignende, er det vigtigt, at der hurtigst muligt optegnes interesseområder, også for drikkevandsbeskyttelse. Hvis det er muligt, så tilføj også naturgevinster og kvælstofreduktion ved de påtænkte projekter. Multifunktionalitet og omkostningseffektivitet er nøglen. 

Møder med kommuner: Styrk både embedsværk og politisk niveau

Aftal hurtigst muligt møder med de relevante kommunale embedsmænd og politikere for at gøre opmærksom på vandselskabernes bidrag til den grønne trepart. De fleste af jer har gode dialoger med kommunerne allerede, men ofte er det på sagsbehandlerniveau, at den stærkeste samarbejdsrelation ligger. Vi vurderer, at det også kan være en fordel at mobilisere det politiske niveau.  

Temadag 5. februar: Metoder og cases til strategisk grundvandsbeskyttelse

For at understøtte selskabernes arbejde afholder DANVA en temadag om strategisk drikkevandsbeskyttelse, hvor vi stiller skarpt på metoder til at vurdere areal- og vandbehovet og har eksempler på, hvordan et strategisk fokus giver bedre muligheder for at være proaktive og handlekraftige.

Se mere her https://www.danva.dk/arrangementer/temadage/13250-temadag-om-strategisk-grundvandsbeskyttelse/