Kalundborg Forsyning er politianmeldt fire gange af Miljøstyrelsen

15. juli 2026 kontakter Midt- og Vestsjællands  Politi Kalundborg Forsyning.  Selskabet er blevet politianmeldt, lyder det. Miljøstyrelsen har politianmeldt forsyningen for manglende udledningstilladelse til et regnbetinget udløb ved Fuglede Renseanlæg. I alt fire politianmeldelser, advisering om bødeforlæg på 120.000 kr. og udsigt til yderligere dagbøder har Kalundborg Forsyning hængende over hovedet.

”Jeg bliver jo dybt frustreret,” siger Jes Bo Tobiassen, direktør i Kalundborg Forsyning, om sin reaktion, da han blev bekendt med anmeldelsen.

”Det er så ærgerligt, at det skal ende her. Tænk, vi skal spilde tiden på det her. Vi har hevet os i håret i forvejen, men nu skal politiet også bruge tid på det. Der er ikke noget, der bliver bedre af, at vi bliver politianmeldt. Tværtimod bruger vi tid, energi og penge på håndtering af de sager, som vi måske ikke havde valgt at prioritere ud fra en  miljøvurdering,” siger han.

De fire sager

Politianmeldelserne dækker fire forhold:

• Et regnbetinget udløb ved Fuglede Renseanlæg (politianmeldt 30. juli 2024)
• Et overløb til Svenstrupgrøften, DSF 18 (politianmeldt 24. marts 2025)
• Bypass fra Kalundborg Centralrenseanlæg (politianmeldt 25. februar 2026)
• Bypass og sekundær udledning fra Ornum Renseanlæg (politianmeldt 25. februar 2026)

Selvom det er forskellige sager, så følger de samme grundmønster: Miljøstyrelsen indskærper. Kalundborg Forsyning indsender ansøgning. Kalundborg Kommune meddeler ikke tilladelsen. Forsyning og kommune anmoder om fælles dialog med Miljøstyrelsen, som afviser. Og sidenhen politianmelder. Efter politianmeldelsen får forsyningen  midlertidige tilladelser fra kommunen. Det ændrer dog ikke på politianmeldelserne, som Miljøstyrelsen fastholder. I sagen om bypass fra Kalundborg Centralrenseanlæg er forløbet gået et skridt videre. Forsyningen fik den manglende udledningstilladelse meddelt af kommunen den 16. juni 2025. Otte måneder senere, i februar i år, politianmeldte Miljøstyrelsen alligevel selskabet med den begrundelse, at fristen for en tidligere indskærpelse ikke var overholdt. Tilladelsen var altså i hus, da anmeldelsen blev sendt. Til sammenligning har Miljøstyrelsen i en næsten parallel sag om udledningstilladelse til renseanlægget på Helles Klint, som i øvrigt skal nedlægges, ved to lejligheder forlænget indskærpelsesfristen. Hvorfor de to sammenlignelige sager behandles forskelligt, fremgår ikke af styrelsens kommunikation og undrer Kalundborg Forsyning.

Over 40 år gamle tilladelser

I forbindelse med udarbejdelsen af en redegørelse til politiet, gennemgik Kalundborg Forsyning de historiske spildevandsplaner. Det har vist sig, at bypass-udledning fra både Kalundborg Centralrenseanlæg og Ornum Renseanlæg fremgår af de daværende kommunale spildevandsplaner fra henholdsvis 1981 og 1980. Med andre ord eksisterer de  tilladelser, selskabet er politianmeldt for at mangle. Bare ikke som selvstændige dokumenter i den form, regelsættet i dag forudsætter.

Manglende dialog

Adskillelsen mellem tilsyns- og tilladelsesmyndigheden på spildevandsområdet er fastlagt i forbindelse med kommunalreformen i 2007. I sin redegørelse til politiet påpeger Kalundborg Forsyning, at konstruktionen forudsætter tæt og løbende koordinering mellem Miljøstyrelsen og kommunen, men at det i deres optik fuldstændig har manglet. 

”Jeg oplever ikke, det er manglende velvilje og interesse fra vores side,” siger direktør Jes Bo Tobiassen og forklarer, at forsyningen gentagne gange har rakt ud til Miljøstyrelsen for at få en dialog op at stå. Uden held. Du står som direktør og skal beslutte, hvad I skal gøre. Hvilke overvejelser gør du dig?

”Vi står med nogle politianmeldelser, og det er vi på den korte bane nødt til at håndtere og adressere på en måde, hvor vi også får det til at give mest mulig miljømæssig fornuft. Det er jo alt andet end et drømmescenarie, men vi skal også passe på, vi ikke overser andre væsentlige problemstillinger på bagkant af, at vi bliver sendt ud i nogle  administrative opgaver, som ikke bidrager med nogen gunstig miljøpåvirkning. På den lange bane handler det om, hvordan vi undgår, at det sker igen eller fortsætter,” siger Jes Bo Tobiassen og påpeger, det primært handler om at sikre sig en dialog med styrelsen.

”Vi ser på, hvad vi kan gøre anderledes? Og så bruger vi alle værktøjer – inklusiv brancheorganisationen – for at få gehør. Det er jo ikke kun os. Det er en landsdækkende udfordring, så jeg er rigtig glad for at se DANVA gå i brechen for branchen. Jeg håber, det kan være med til at skabe en god og konstruktiv dialog.”

Hvor placerer du ansvaret for, at I som selskab står med fire politianmeldelser?

”Vi er mange parter, og jeg kigger selvfølgelig indad. Men jeg tror, det handler om uklarheden i roller og ansvar og så realiteterne omkring overløb og mangel på data.”

Kalundborg Forsyning har haft svært ved at etablere dialogen med Miljøstyrelsen, men Jes Bo Tobiassen kunne også ønske sig, at Kalundborg Kommune havde taget mere ansvar.

”Hvis nogen dog bare kunne fortælle os, hvad  vi kan og må. Vi må jo ikke bare bruge penge i forsyningsbranchen uden rigtige formål, så vi kunne godt have ønsket os, at kommunen havde haft mere mod. Hvis retningslinjerne er uklare, kunne den jo tage ejerskab og beslutte, at ” vi fortolker det sådan her”, KL kunne også have skabt  ydeligere retning,” siger han og påpeger, at andre kommuner udsteder midlertidige tilladelser, mens man venter på data.

I Kalundborg udstedte kommunen først midlertidige tilladelser på bagkant af politianmeldelserne, og de tilladelser er blevet påklaget af blandt andre landbrugsorganisationer og enkeltpersoner, der ønsker dem ophævet. Det betyder, at selv en bevilliget tilladelse i praksis kan vise sig at være uden retsvirkning, mens klagesagen behandles. Store indsatser for lille miljøeffekt Kalundborg Forsyning har omkring 150 regnbetingede udløb i sit forsyningsområde. Selskabet havde inden politianmeldelserne udarbejdet sin egen risikobaserede prioritering af, hvor det ville give størst miljøgevinst at sætte ind med indsatser.

Politianmeldelserne ændrer den prioritering. Forsyningen kommer på baggrund af dem mindst til at bruge et tocifret millionbeløb på håndtering af overløbsproblematikken, herunder et større udvidelsesprojekt på det centrale renseanlæg, hvor en stor udligningstank skal tage de historiske overløb. Dertil har selskabet indkøbt flowmålere, fordi  kommunen kræver konkret datagrundlag for at kunne udstede udledningstilladelserne.

”Jeg kan jo ikke sætte en medarbejder ud på en stol og vente på, det begynder at regne. Så alene det at få data tilvejebragt koster et millionbeløb til målere,” siger Jes Bo Tobiassen. Selskaberne har efter vandsektorens økonomiske rammer ikke hjemmel til at finansiere undersøgelser af miljøtilstanden i de recipienter, der udledes til. Det er  midlertid netop sådanne data, kommunen efterspørger som grundlag for at meddele tilladelserne. Hverken kommune eller forsyning har dermed hjemmel til at flytte sagen videre. Politianmeldelserne betyder altså, at forsyningsselskabet kommer til at lave store indsatser på steder, hvor selskabets egen risikoanalyse viser, der er lille risiko for  påvirkning af vandmiljøet.

”Vi kommer til at kaste penge efter noget,  som vi ikke mener er dér, vi bør bruge krudtet,” konkluderer direktøren.

Ingen mirakelkur

For vandsektoren gælder det såkaldte ”hvile i sigselv”-princip, som betyder, at der over en årrække skal være balance mellem vandselskabets udgifter og indtægter. Derfor er det forbrugerne, som i sidste ende får den bøde, forsyningen eventuelt idømmes.

”Der er ikke andre til at betale end kunderne,”  siger Jes Bo Tobiassen. Hvis selskabet ikke får udledningstilladelserne, hvad er så alternativet i praksis? ”Der er ikke nogen tekniske alternativer. Alternativet til overløb er, at det stuver ukontrolleret baglæns op i folks afløb, toiletter osv.,” siger han og påpeger, at man derudover også skaber et  sundhedsmæssigt problem.

”Så vi må få bøderne, indtil forholdene bliver bragt i orden. Vi vil ikke fravige at kaste os over det mest meningsfulde miljømæssigt. Så vi fortsætter med den plan, vi har ud fra risikovurderingen af, hvor problemerne er mest relevante at løse. Og det kan betyde en lang periode, hvor det påvirker økonomien. Men der findes simpelthen ikke en  mirakelkur.”

Forsigtig optimist

Men hvordan burde håndteringen så have været?

Hvis den nuværende måde at gøre det på ikke fungerer… og hvad kan der gøres herfra? Jes Bo Tobiassen har et bud.

”Der kunne have været nedsat et projektteam til at svare på, hvordan man løser det. Man kunne sætte sig sammen kommuner, Miljøstyrelsen og forsyninger, og blive enige om grundmodellen for, hvad der skal kræves af forsyninger og kommuner, og så føre det ud lokalt, så fremgangsmåden er ensartet og ikke varierer fra kommune til  kommune.”

I hans model ville et sådant projektteam også definere en risikobaseret prioritering: Hvis kommune og forsyning er enige om, at det ikke giver mening at bruge borgernes penge på analyser af en konkret recipient, skulle tilladelsen kunne meddeles på det grundlag. Andre udledninger skulle undersøges nærmere. Andre igen skulle man tage  hånd om uden målinger, fordi udfordringen, f.eks. hyppigere skybrud, er kendt på forhånd.

”Hvis man ikke følger arbejdsprocessen og  fremdriften, så kan man komme med en løftet pegefinger. Men det ville være kommune og lokalt forsyningsselskab, der i sidste ende satte sig sammen og lagde handlingsplanen, så man nåede tingene inden for tidsrammen,” siger han.

Han kalder sig forsigtig optimist. Miljøstyrelsen har anerkendt behovet for en mere ensartet praksis, og DANVA er i dialog med både styrelse og KL med henblik på at bane vejen.

”Midt i den dybe frustration ser det ud, som om der er lys for enden.” DANSKVAND har rakt ud til Kalundborg Kommune, som dog ikke har ønsket at udtale sig om sagen og har henvist til Kalundborg Forsyning. Se i øvrigt KL og Miljøstyrelsens reaktion på den landsdækkende udfordring med udledningstilladelser i artiklen: Spildevandsselskaber 
politianmeldes af Miljøstyrelsen på side 22.