Kortlægning af regnvand viser: En række stoffer overskrider miljøkvalitetskravene

Kortlægningen fra WSP viser, at en række miljøfarlige stoffer findes i høje koncentrationer i separatkloakeret regnvand. Nogle af dem måles fortsat i for høje koncentrationer efter rensning i traditionelle regnvandsbassiner.

Blandt de miljøskadelige stoffer i regnvand, som rapporten fra WSP peger på som problematiske, er zink, kobber og benzopyren, fordi de alle overskrider miljøkvalitetskravene fastsat for recipienterne efter rensning.

”Derfor er der behov for at lave en konkret vurdering af stofferne i recipienten, hvor man bl.a. regner på summen af det udledte vand og vandet i recipienten – samt overvejer yderligere rensning,” påpeger Anja Thrane Thomsen, der har deltaget i kortlægningen. Hun er specialist inden for bl.a. regnvand og udledningstilladelser hos WSP.

Hun peger på tre overordnede ting, man kan gøre for at tackle udfordringen:

1. Der er en del gamle data i datagrundlaget, der ikke repræsenterer de seneste års indsats mod forurening fra bl.a. biltrafikken. Derfor kan en vej være at kvalificere data i forbindelse med arbejdet med udledningstilladelsen.
2. Sæt ind i oplandet. F.eks. er der i mange projekter krav om at undgå zink i tagmaterialer, nedløbsrør og tagrender, der udgør en væsentlig årsag til forurening i byområder.
3. Etabler videregående rensning, hvor andre indsatser ikke kan løse problemet.

Hvor kommer stofferne fra?

Når f.eks. PAH’er (tjærestoffer) findes i afledt regnvand, skyldes det primært forbrændingsprocesser i bilmotorer og brændeovne. Nye data fra Aalborg Universitet viser dog, at koncentrationen af PAH’er i vejvand i Danmark er faldet væsentligt. Det kan skyldes katalysatorer og partikelfiltre samtidig med, at det stigende antal elbiler slet ikke udleder forbrændingsprodukter.

Et forbud mod PAH i bildæk har også medvirket til reduktionen. Andre eksempler på den udvikling er forbuddet mod bly i benzin, ligesom en reduktion af kobber i bremseklodser er et fremskridt.

”Men der er stadig meget at hente,” understreger Anja Thrane Thomsen.

Afledt regnvand forurenes af aktiviteter på befæstede overflader og af vej- og byggematerialer, men det er kun en af kilderne til forurening af de danske recipienter. Atmosfærisk deposition bidrager også sammen med markdræn, hvor drænvandet kan have høje koncentrationer af bl.a. zink og kobber fra landbrugets udbringning af gylle.

Belastningen ud over de urbane udledninger betyder, at mange vandløb allerede indeholder miljøfarlige stoffer i koncentrationer over miljøkvalitetskravene, når forsyningerne skal ansøge om tilladelse til at udlede regnvand. Det betyder, at forsyningerne tit står med et problem, de ikke selv kan løse, når de skal udlede regnvand fra byerne.

Hos DANVA er man opmærksom på stofferne, og når det kommer til forurenende stoffer i byggematerialer, bør det indgå i den samlede vurdering.

”Vores medlemmer kan se, at nogle byggematerialer giver udfordringer i regn- og spildevandet mange år efter, at bygningen er opført. Hvis et materiale fører til øget rensning eller andre miljøtiltag, bør det også tælle med, når man vurderer materialets samlede klima- og miljøpåvirkning,” siger Sten Kloppenborg, konsulent i DANVA.

Svært at regulere sig ud af

Men det er ikke nemt at regulere de problematiske stoffer og deres kilder, lyder det fra Anja Thrane Thomsen:

”Det er svært for både EU og Danmark at regulere sig ud af de kilder, som ikke reguleres (udledninger uden tilladelse), og i praksis kan forsyningsselskaberne ikke sætte ind over for hovedparten af de tilledninger, der findes i dag.

Barium er et andet problematisk stof, fordi man ikke ved, hvor det kommer fra. Det findes naturligt i grundvandet, og miljøkvalitetskravet er sat så lavt, at det er svært at komme i mål med det på grund af indsivende grundvand i regnvandsledningerne.

Det er også en udfordring, at nogle stoffer har så lave grænseværdier, at man ikke kan måle dem. Det gælder f.eks. benzopyren og andre PAH’er. Det samme gælder for PFAS, som det er svært at sætte ind over for. Hvis det skal løses, skal der umiddelbart regulering til, så anvendelse af stofferne begrænses,” siger Anja Thrane Thomsen.

Hun forklarer også, at stofferne måles i meget forskellige mængder på forskellige arealer, fordi det afhænger af, hvad der er på arealet, og hvordan det bruges. Er det et industriområde, hvor f.eks. metaller indgår i en produktion, måles de ofte i for store mængder. Der kan også være større mængder tung trafik, der påvirker. Eller det kan være villakvarterer med brændeovne, og hvor bilerne bliver vasket hver weekend med vaskestoffer, der er miljøskadelige i større mængder.

Problem med typetal som grundlag

Beregninger af belastningen fra udledning af regnvand er baseret på typetal. Men problemet er, at man ikke kan lave valide typetal for regnvand, fordi der er så store variationer i koncentrationen af forskellige stoffer – både over tid, men også fra opland til opland.

”Det ændrer ikke på, at vi administrativt har brug for en koncentration af et stof for at kunne lave en beregning. Men det præcise typetal for f.eks. zink i regnvand findes ikke. Vi kan have en ide, og det tal vælger vi at bruge, fordi vi skal bruge et tal. Men selv om man laver 100 prøver, får man ikke det sande tal. Samme problemstilling gør sig gældende i forhold til renseeffektiviteten af vores bassiner eller andre renseforanstaltninger. Her bruger vi også et fast tal til beskrivelse af fjernelsen (rensegraden), men reelt vil de variere på lige fod med koncentrationen i vandet, som bliver ledt derhen,” siger Anja Thrane Thomsen.

Siden en ændring af administrationspraksis i 2023 er det blevet langt vanskeligere at få udledningstilladelser, fordi der i dag er større fokus på recipienternes kemiske kvalitet. Det har givet en kæmpe arbejdsbyrde for forsyningerne og kommunerne, der nu både skal have et kendskab til den kemiske tilstand i recipienterne og vurdere, hvordan den påvirkes af udledning af regnvand.

”Det stiller større krav til rensning af regnvandet, hvis den kemiske kvalitet i recipienten forvejen er dårlig. Råderummet er væk, fordi kapaciteten allerede er opbrugt af bl.a. landbrugsudledninger og anden tilførsel,” siger Anja Thrane Thomsen og fortsætter:

”I WSP bruger vi derfor gerne en paraplytilgang, hvor vi tilpasser detaljeringsniveauet til projektets behov. Her spørger vi: Hvad er der behov for at vide i projektet, og hvor meget i dybden ønskes det, at vi går? Skal vi måle i recipienten og på regnvandet – eller kan vi nøjes med noget mindre og typisk en mere konservativ tilgang? Nogle steder skal man så vælge den store løsning, andre steder er den mindre godt nok. Men der skal også altid ligge en vurdering af de miljøfarlige stoffer. Vi bruger denne tilgang, fordi der er behov for forskellige løsninger til forskellige projekter. Leder et nyt byområde ud til en følsom recipient, er der nok brug for den store paraply. Andre steder behøver man det ikke,” siger Anja Thrane Thomsen.

Håndterbar løsning

Hun foreslår en håndterbar tilgang, hvor nye renseløsninger dokumenteres med målinger, så ved at stille funktionskrav til løsningerne, kan du få en udledningstilladelse uden at skulle dokumentere kvaliteten af det afledte vand i det enkelte projekt.

Hun understreger, at der er behov for, at branchen i fællesskab opbygger et bedre vidensgrundlag for, hvad der findes i regnvandet. Man bør derfor i branchen være bedre til vidensdeling, så man lærer af hinandens erfaringer. Har en forsyning eller kommune et projekt, som de måler på, så skal de dele resultaterne, lyder det fra Anja Thrane Thomsen. Mange har desværre monitoreringsprogrammer, der bare gemmes på interne drev.

Ser gode ideer fra branchen

Hun ser gode løsninger fra branchen til, hvordan vandmiljøtilstanden kan forbedres. Det gælder både renseløsninger og valg af materialer. Blandt de lovende renseløsninger er f.eks. regnvandsbassiner i kombination med udledning ved overrisling af vegetationsdækkede arealer. Her måler man over en længere periode på, om løsningen fungerer både på ind- og udløb.

”Det dårlige vandmiljø presser os alle til at tænke og udvikle nyt, og det er kun rimeligt. Spildevandsselskaber står ganske vist kun for en mindre del af problemerne med de miljøskadelige stoffer i vandmiljøet i forhold til resten af bidragyderne. Men branchen skal fortsat komme med innovative renseløsninger og dokumentere effekten, så vi ikke forringer tilstanden og ikke hindrer målopfyldelsen,” siger Anja Thrane Thomsen.