Måling på overløb viser ikke stigende udledninger
Et ministersvar viser, at der ved 159 overløbsbygværker, hvor opgørelsesmetoden er skiftet fra modelberegninger til målinger, er sket et samlet fald i vandmængderne, der udledes herfra.
Lars FischerFolketingsmedlem Marie Bjerre (V) spurgte den 19. august 2026 miljøministeren, hvor mange steder opsætning af måleudstyr havde afsløret forskelle mellem en tidligere beregnet udledning og den faktiske udledning.
Ministersvarret fra den 16. september bygger på Miljøstyrelsens sammenlignede indberetninger fra 159 overløbssteder, hvor metoden til at opgøre vandmængden ændrede klassificering fra 2024 til 2025 - det vil sige at indberetningerne typisk er gået fra at være indberettet på baggrund af modelberegninger til konkrete målinger eller
modeller kombineret med målinger.
Ved 34 steder blev der indberettet mere vand i 2025 end året før, ved 115 mindre og ved 10 den samme mængde. Samlet var den indberettede mængde 959.566 kubikmeter lavere.
Sammenligningen gælder to forskellige år, og Miljøstyrelsen har ikke korrigeret for nedbør. På landsplan faldt der 692 millimeter regn i 2025 mod 930 millimeter i 2024. Svaret viser derfor en ændring i de indberettede mængder, men isolerer ikke virkningen af den ændrede opgørelsesmetode.
Overløbsmængden måles allerede ved mere end 60 procent af bygværkerne hos de selskaber, der deltager i DANVAs benchmarking. Det er ikke en landsdækkende måleandel. DANVA opgør desuden, at 15 procent af overløbsbygværkerne står for 85 procent af overløbsvandet. DANVA mener, at udledningen af kvælstof og fosfor skal reduceres, og at indsatserne skal give størst mulig miljøeffekt for pengene. Foreningen peger ligeledes på, at reguleringen skal tage højde for et vandselskabs arbejde med sammenlægning og optimering af anlæg samt allerede foretagne investeringer.
