Nye indberetninger til Parismodellen viser fortsat stor opbakning

Drikke- og spildevandsselskaber har igen i år haft mulighed for at foretage den frivillige indberetning af deres klimaaftryk til DANVA i henhold til Parismodellen 2.0. Næsten alle de største selskaber har deltaget, men der er også flere mindre selskaber med, forklarer Line Møller Ringgaard, der er konsulent hos DANVA, hvor hun bl.a. behandler indberetninger fra selskaberne. I alt har 51 drikkevandsselskaber og 61 spildevandsselskaber indberettet. Flere kommer dog fra samme koncern.

Parismodellen er en fælles national model, som sikrer en ensartet måde at beregne klimaaftryk på og et fælles sprog at tale om det på. Det giver dermed selskaberne nogle redskaber, som de ikke tidligere har haft. Den nuværende model er lavet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og DANVA, og i forbindelse med den første Parismodel fra 2021 ligger der mål for sektoren om klimaneutralitet i 2030.

”Da man har udvidet undersøgelsen af energiog klimaperformance i vinteren 2024-25 til en Parismodel 2.0, er det blevet sværere at nå i mål. Til gengæld er den nye model mere retvisende. I første omgang blev slam f.eks. ikke regnet med. Men det ville ikke give mening, at et hovedrestprodukt for spildevandsrensning ikke regnes med,” siger Line Møller Ringgaard.

Sådan bruges resultaterne

Resultatet af arbejdet med at udarbejde tallene – som så indberettes - bruges forskelligt af selskaberne. Nogle rapporterer primært ind for at bidrage til at skabe sammenlignelige branchetal. Andre bruger også tallene til at se på, hvor de har de største emissioner, for så at sætte ind på en prioriteret måde. Det kunne være konstatering af en høj lattergasudledning eller indblik i klimaaftrykket fra driftsbiler med henblik på at skifte til eldrevne køretøjer, forklarer Line Møller Ringgaard.

Indberetningerne gælder alene driften. Anlæg er ikke regnet med, selv om det er her, størstedelen af klimaaftrykket ligger. Men det er muligt at indberette ”undgåede og fjernede emissioner”, og man får dem kvantificeret, selv om de ikke opgøres som del af klimaaftrykket. Det kan f.eks. være indsatser som skovrejsning eller blødgøring af drikkevand. Eller det kan være kulstofanvendelse på landbrugsjord i stedet for gødning.

90 procent fra spildevand

Indberetningerne for 2025 viser ingen særlige overraskelser i forhold til sidste år. Langt det største klimaaftryk, omkring 90 pct. kommer fra spildevandssektoren. Her vejer udledning af lattergasser fra biologiske processer tungt, og derfor har flere også sat ind her. Metanudledninger fra biogasanlæg er en anden tung post.

I de nye indberetninger for spildevand udgør lattergas fra den biologiske proces 39 pct. af den samlede udledning. Så der er fortsat behov for en målrettet indsats de kommende år.

Der arbejdes på at indføre lattergasregulering, der skal reducere udledningerne, men det er endnu uklart, hvordan den bliver. Mange har allerede sat tiltag i gang. For eksempel (som det kan læses om andetsteds i bladet), har Aarhus Vand foretaget en indsats mod lattergasser fra en procestank med rejektvand på Egå Renseanlæg, ved at opsamle lattergasholdig luft og overføre den til en gasmotor. Det reducerer lattergasudledningen med en faktor 40.

Målrettede klimatiltag er afgørende. Samtidig kan bedre styring af processerne reducere lattergasudledning betydeligt. Og man skal selvfølgelig overveje om hvert enkelt projekt der medfører et klimaftryk nu også er nødvendigt. Men der er også lovpålagte opgaver, som man ikke kan slippe for. F.eks. er der krav om et 4. rensetrin til en del anlæg, som medfører stigende energiforbrug og øget forbrug af aktivt kul, der har højt klimaaftryk.

”Hvordan man modvirker det, skal man selvfølgelig overveje grundigt. Man kan ikke undgå et klimaaftryk, men bevidstheden om, hvor det kommer fra, og hvor det tynger, er afgørende for at kunne sætte ind. Samtidig giver det jo rigtig god mening at tænke fjernede og undgåede CO2 emissioner med hjemme i sit selskab, selv om det ikke tæller direkte i Parismodellen. Det vigtigste er jo at fokusere på at reducere emissioner,” siger Line Møller Ringgaard.

Lære af andre

Parismodellen 2.0 giver selskaberne mulighed for at lære af andre og for at sammenligne med hinanden. Men man kan sjældent sammenligne 1 til 1, da der er forskel på processerne i de forskellige selskaber. Sammensætningen af spildevand er forskellig. Har du et slagteri i byen, får du givet en højere lattergasudledning end hvis du ikke har. Har et vandselskab meget metan i grundvandet, betyder det højere udledning. Nogle er nødt til at bruge mere el end andre til at pumpe vandet rundt. El er dog ikke længere en lavthængende frugt, fordi selskabernes samlede elforbrug er 88-99 pct. ikke-fossilt.

”Fremfor alt giver indberetningerne åbenhed i data. Man kan se, hvad de andre gør og sammenligne. Det er vigtigt, for selskaberne vil jo gerne lære af hinanden og gerne dele og forklare, hvad de gør”, siger Line Møller Ringgaard.

Parismodellen omfatter kun drift, som udgør ca. 10 pct. af de samlede emissioner. Først når klimaaftrykket fra anlæg, renoveringer og nybyggeri på et tidspunkt kommer med får man det samlede billede. Men der mangler tal for den del. Ifølge Line Møller Ringgaard er der enkelte selskaber, der laver beregninger for klimaaftrykket for anlæg. Mange flere er interesserede i det.

”Nogle indberetter også fjernede og undgåede emissioner til os, selv om de ikke tæller direkte med i modellen. Det kan være produceret energi fra spildevand via varmepumper. Hvis de f.eks. selv ejer og driver varmepumper, så registrerer vi det som solgt produceret energi og dermed som undgåede emissioner. Men vi trækker det ikke fra i klimaaftrykket. Hvis selskabet ikke selv er ejer af varmepumpen, tæller det ikke som undgåede emissioner, men det er ikke desto lige så vigtigt for klimaet,” slutter Line Møller Ringgaard