Partiledere svarer på spørgsmål om beskyttelse af danskernes drikkevand

Rent drikkevand fra hanen er noget danskerne i årtier, har taget nærmest for givet. Den tid er ovre, hvor troen på at undergrunden rummede nærmest uendelige og rene ressourcer, stadig var gældende. I dag er det fakta, at grundvandet truet – både som et spejlbillede af fortidens miljøskadelige praksis og af landbrugets fortsatte udledning af kvælstof og sprøjtemidler.

Der er bred politisk enighed om, at grundvandet skal beskyttes for at sikre fremtidens drikkevand til kommende generationer. Uenigheden handler derimod både om, hvordan løsningerne skal findes. Om det er tid til at nationalt sprøjteforbud? Hvilken økonomi, der skal ligge til grund i forhold til spørgsmål om kompensation og ansvar for oprydning? Og ikke mindst: hvor meget det haster?

Vigtige spørgsmål til kandidaterne

DANVA har inviteret kandidater fra de 12 partier til at diskutere, hvad der kan gøres for yderligere at beskytte grundvandet. Begivenheden inviterer blandt andet partierne til at præsentere deres bud på løsninger og ikke mindst, deres holdning til et nationalt sprøjteforbud i nogle områder.

DANVA har op til debatten bedt de 12 partier give et kort bud på deres syn på behovet for at beskytte grundvandet - og hvilken indsats de mener, der skal til for at sikre rent drikkevand i fremtiden. Og ikke mindst, hvor regningen for beskyttelse og eventuel rensning af drikkevandet skal ende.

Det hurtige overblik

Tabellen kondenserer svarerne fra de enkelte partier.

Ingen svar fra:

• H – Borgernes Parti
• I – Liberal Alliance
• O – Dansk Folkeparti
• Æ – Danmarksdemokraterne

Svarene i fuld længde

Herunder kan du læse svarene fra partierne. Partiernes bogstaver er her de samme som på stemmesedlen. Vi har fået svar fra Magnus Heunicke (A), Martin Lidegaard (B), Mona Juhl (C), Pia Olsen Dyhr (F), Stephanie Lose (V) Pelle Dragsted, (Ø) Franciska Rosenkilde (Å) og samt et svar fra partiet Moderaterne.

Alex Vanopslagh (I), Morten Messerschmidt (O), Lars Boje Mathiesen (H) og Inger Støjberg (Æ) har ikke svaret. Alle partiledere samt partiernes presseafdeling har fået spørgsmålene samt en påmindelse, hvis de ikke havde svaret. Venstre og Socialdemokratiet har valgt at lade andre end deres partileder svare.

Kilden til drikkevand

Hvor vigtigt er det for dig og dit parti, at drikkevand i Danmark er baseret på rent grundvand?

• A - Socialdemokratiet / Magnus Heunicke

Rent drikkevand er helt afgørende for os. Det er en vigtig naturressource, som vi ikke kan tage for givet, hvis også vores børn og børnebørn skal kunne drikke vandet direkte fra hanen. Netop derfor går vi til valg på at indføre et nationalt sprøjteforbud.

• B – Radikale Venstre / Martin Lidegaard

Det er afgørende. Vores rene grundvand er en helt unik ressource. Rent drikkevand er altafgørende for, at vores børn og børnebørn kan gå en sund fremtid i møde. Men de seneste årtier har vi ikke passet ordentligt på det. Derfor finder vi nu pesticidrester i mere end halvdelen af de undersøgte sprøjtevandsboringer og samtidigt truer nitrat fra gylle vores sundhed flere steder i landet. Det er uacceptabelt, og det skal der rettes op på – men det har godt nok været en hård politisk kamp gennem de seneste mange år at få skiftende regeringer til at handle på det.

• C – Det Konservative Folkeparti / Mona Juul

Det er fuldstændigt afgørende for os. Vores drikkevand er vigtigt, og vi skal være stolte af, at vi har noget af det reneste drikkevand i verden. Men det har vi ikke i fremtiden, hvis vi ikke beskytter de sårbare grundvandsdannede områder bedre. Så det bliver en mærkesag for mig i den kommende valgperiode.

• F – Socialistisk Folkeparti / Pia Olsen Dyhr

Det er fuldstændig afgørende, at vores børn og børnebørn også i fremtiden kan åbne vandhanen og drikke rent vand - uden at være nødt til at drikke flaskevand, sådan som man desværre må mange andre steder i verden. Grundvandet er noget af det mest dyrebareste, vi har i Danmark. Netop derfor har vi i SF kæmpet for det i årevis og gør det stadig.

• M - Moderaterne / Partiet

Moderaterne vil gå rigtig langt for at sikre drikkevandet. Vi har blandt andet presset politisk på for at få indført et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Vi vil beskytte vores drikkevand. Vi skylder vores børnebørn og oldebørn, at også de ubekymret og uden en ekstraregning, kan åbne for hanen og drikke vandet.

• V - Venstre / Stephanie Lose

Det er helt enormt vigtigt, at vi har rent drikkevand i Danmark. At vi bare kan åbne vandhanen og drikke vandet direkte, er en helt fantastisk ting ved Danmark, som vi skal værne om. Derfor skal vi sikre, at man stopper med at bruge sprøjtemidler, hvor det er nødvendigt, så vi på bedste vis beskytter vores drikkevand.

• Ø – Enhedslisten / Pelle Dragsted

Vores rene grundvand, som vi kan drikke urenset direkte fra vandhanen, er en helt enestående gave og ressource, som naturen har givet os. Det skal vi passe på og bevare til gavn for alle danskerne.

• Å – Alternativet / Franciska Rosenkilde

Det er helt afgørende. Derfor er det også fuldstændigt uacceptabelt, at op mod 100 danskere får tarmkræft hvert år pga. nitratforurening af grundvandet. Rent grundvand er en kæmpe naturressource og et fælles gode, som vi har et ansvar for at beskytte for kommende generationer. Alternativet ønsker, at dansk drikkevand skal baseres på rent grundvand, ikke på en dyr og energikrævende rensning af forurenet vand.

Hvordan skal drikkevandet sikres? 

Vil du og dit parti arbejde på et sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder? Hvis nej, hvordan skal der så sikres rent drikkevand i Danmark?

• A – Socialdemokratiet / Magnus Heunicke

Vi vil indføre et nationalt sprøjteforbud. For det er både den mest effektive og billigste vej til rent drikkevand i fremtiden.

• B - Radikale Venstre / Martin Lidegaard

Ja, det vil vi. Vi vil have et sprøjteforbud på arealerne over de sårbare grundvandsdannende områder. Det gik vi til valg på i 2022, og det går vi til valg på igen.  Det er omkring 160.000 hektar af bl.a. landbrugsjord, hvor det ikke længere skal være tilladt at sprøjte. Og det er faktisk småting i betragtning af, at landbruget fylder 60 procent af Danmarks samlede areal eller godt 2,6 mio. hektar.

• C - Det Konservative Folkeparti / Mona Juul

Ja, det vil vi. Det er helt afgørende for vores drikkevand, at der ikke bliver sprøjtet på de grundvandsdannende områder.

• F – Socialistisk Folkeparti / Pia Olsen Dyhr

Ja, det er centralt krav for os i SF til en rød regering, at vi får et sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder.

• M - Moderaterne / Partiet

Moderaterne vil indføre et sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder for at stoppe nedsivning af pesticider, før det bliver et dyrt (og delvist teknologisk uløseligt) oprensningsproblem.

• V – Venstre / Stephanie Lose

Ja, Venstre vil arbejde for sprøjteforbud for at beskytte vores drikkevand. Derudover skal beskyttelsen af vores drikkevand samtænkes med den grønne trepart og arealomlægning af 400.000 hektar landbrugsjord til mere natur. På de sårbare grundvandsdannende områder, hvor der er et beskyttelsesbehov, og hvor arealomlægningen ikke beskytter drikkevandet, skal der udstedes sprøjteforbud.

• Ø – Enhedslisten / Pelle Dragsted

Enhedslisten ønsker et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, og at det træder i kraft hurtigst muligt.

• Å – Alternativet / Franciska Rosenkilde

Ja, det er en mærkesag for os. Der findes i dag pesticider i halvdelen af alle drikkevandsboringer i Danmark. Det er en skandale, at der ikke allerede er indført et forbud mod brug af sprøjtegifte i områder med drikkevandsboringer og områder hvor grundvandet er særligt sårbart. Derfor er vi også gået sammen med R, SF og EL om et krav til en ny regering om at indføre et forbud mod at anvende sprøjtemidler i de sårbare grundvandsdannende område. Vi er klar til at gå endnu længere. Vi vil:

• Indføre et fuldt nationalt forbud mod brug af sprøjtegifte senest i 2035.
• Indføre et straksforbud mod brugen af PFAS og alle fluor-pesticider i dansk landbrug. 
• Stramme reglerne markant for, hvor meget gødning der må bruges i områder med drikkevandsboringer og stoppe dansk svineeksport. Vores natur, klima og folkesundhed kan ikke bære al den gylle svinefabrikkerne producere, og vi kan ikke stå på mål for den uetiske dyrevelfærd.  

Hvem har ansvaret, og hvem skal betale?

Hvis beskyttelsen af grundvandet kræver, at landbrugsdrift begrænses eller omlægges, hvem skal så betale: landbruget, staten eller vandkunderne? Og hvem skal betale for rensning?

• A - Socialdemokratiet / Magnus Heunicke

Vi har ikke taget endeligt stilling til, hvem der skal bære omkostningen for omlægningen af landbrugsjord, men vi mener ikke, at det er urimeligt, at landbruget også skal bidrage til at betale en del af regningen. Vi tror nemlig på princippet om, at forureneren ikke forbrugeren skal betale. Derfor vil vi heller ikke efterlade forbrugerne med regningen for rensning af nitrat i drikkevandet, når vi sænker til den nye grænseværdi.

• B - Radikale Venstre / Martin Lidegaard

Vi har et politisk ansvar for at indrette regler og rammer for landbruget, så landbrugsdriften ikke sker på bekostning af drikkevandet, havmiljøet eller klimaet. Desværre har tidligere regeringer, særligt med Lars Løkke i spidsen, slækket på bl.a. kvælstofregulering for at øge landbrugets effektivitet. Det mærker de nu i Aalborg.

I Radikale Venstre er der ét princip, der vejer tungere end andet; det sunde princip om, at den der forurener, også betaler for forureningen. Vi skal bistå landbruget i den store omstilling, de står overfor med bl.a. tilskud til skovrejsning, omlægning til økologi mv., og i en kortere periode eventuelt kompensere landbruget. Men der er ingen tvivl hos os. Landbruget bør bære regningen, hvis man fortsætter med at forurene vores drikkevand.

• C - Det Konservative Folkeparti / Mona Juul

Der skal findes en sund balance. Men jeg mener ikke, at det er vandkunderne, som skal stå med regningen.

Her [i forhold til rensning, red.] mener jeg heller ikke, at det kan være vandkundernes skyld, at der igennem årtier ikke er blevet passet bedre på vores grundvand.
Så også her skal vi finde en balance for, hvem der betaler regningen. Men det bliver ikke vandkunderne.

• F – Socialistisk Folkeparti / Pia Olsen Dyhr

Regningen skal ikke ende hos vandkunderne. Som udgangspunkt er det fornuftigt at lade landbruget betale via landbrugsstøtten – både for rensningen af drikkevandet for nitrat og for sprøjteforbuddet. Men det vigtigste for er, at vi hurtigst muligt får beskyttet drikkevandet, så vi er åbne for at diskutere den konkrete model.  

• M – Moderaterne / Partiet

*Dansk landbrug skal udvikles og ikke bare afvikles. Det kræver en omlægning og herunder sprøjteforbud i grundvandsdannende områder. For at lykkedes med det, skal både landbruget og staten bidrage økonomisk.

Ingen parter bør stå alene med denne opgave [rensning, red.]. Vi skal finde en løsning hvor både forureneren, staten og forbrugerne kan bidrage til regningen.

• V – Venstre / Stephanie Lose

Venstre er klar til at træffe de nødvendige beslutninger i forhold til drikkevandet. Ved at tænke drikkevandsbeskyttelsen sammen med den grønne trepartsaftale, hvor vi er ved at omlægge 400.000 hektar landbrugsjord, bruger vi de midler, der allerede er afsat til arealomlægning - og det vil gøre regningen blive mindre, end hvis der skal gives kompensation på samtlige hektar.

• Ø – Enhedslisten / Pelle Dragsted

Enhedslisten mener, at princippet om at forureneren betaler skal gælde, og at sprøjteforbuddet skal gennemføres med erstatningsfri regulering. Landbruget skal have adgang til støtte til omstilling til økologisk drift, ekstensiv græsning eller skovrejsning på de berørte arealer. Støtten til omstilling skal finansieres via landbrugsstøtten og puljerne i aftalen om grøn trepart.

Det er staten, der har givet landbruget tilladelse til at bruge sprøjtegifte og gødning på de sårbare grundvandsdannende arealer, derfor bør staten dække udgifterne de steder, hvor det nu er nødvendigt at rense drikkevandet som i Aalborg. Det er ikke rimeligt, at regningen for regeringens svigt bliver tørret af på vandkunder i de dele af landet, hvor landbrugets forurening er værst.

• Å – Alternativet / Franciska Rosenkilde

Grundlæggende bør forureneren betale. Landbruget og pesticidproducenter har et ansvar for de miljøpåvirkninger, deres aktiviteter skaber.

Samtidig kan det være rimeligt, at staten bidrager i overgangsperioder for eksempel til opkøb af arealer eller omlægning til natur og økologisk drift i særligt sårbare områder. Men det er ikke rimeligt, at regningen ender hos de lokale borgere eller skatteyderne.

*Her bør princippet også være, at forureneren betaler [for rensning, red.] . Det skal ikke være vandkunderne eller skatteyderne, der betaler for rensning af andres forurening. 

Alternativet vil derfor hæve pesticidafgiften og lade provenuet gå til oprensning af forurenet grundvand. Hvis regningen overstiger provenuet, vil vi bruge midler fra landbrugsstøttens hektarstøtte på at betale regningen. 

Hvor meget haster det?

86 pct. af danskerne mener, grundvandet skal beskyttes indenfor 0-5 år. Hvilken tidshorisont foreslår du?

• A – Socialdemokratiet / Magnus Heunicke

Det er vi helt enige i. Derfor har vi også sagt, at vi allerede i næste folketingssamling vil fremlægge et lovforslag, der indfører et sprøjteforbud.

• B – Radikale Venstre / Martin Lidegaard

Vi går til valg på at få den grønneste regering Danmark nogensinde har haft. Står det til Radikale Venstre skal et sprøjteforbud være ét af de første lovforslag denne grønne regering skal stemme igennem.

• C - Det Konservative Folkeparti / Mona Juul

Det er jeg enig i. Med den grønne trepart er vi i forvejen i gang med en større omlægning af vores landbrug, når vi i de kommende år udlægger mere til skov, natur og økologi. Men vi skal have et særligt fokus på de sårbare grundvandsdannende områder. Og her mener jeg, at der skal træde et sprøjteforbud i kraft senest to år efter, at området er udpeget, og såfremt at man ikke allerede er stoppet med at sprøjte i området som led i den grønne trepart.

• F – Socialistisk Folkeparti / Pia Olsen Dyhr

Det skal ske hurtigst muligt. Vi skal starte med at indføre et forbud, der hvor de sårbare grundvandsdannende områder allerede er kortlagt, hvorefter forbuddet løbende udvides, efterhånden som de andre områder udpeges.

• M – Moderaterne / Partiet

Der er en stor kortlægning i gang af de grundvandsdannende områder. Kortlægningen forventes færdig inden for 0-2 år. Derfra har vi et solidt grundlag at arbejde ud fra.  

• V – Venstre / Stephanie Lose

Vi er enige med danskerne. Derfor mener vi også, at vi skal gøre brug af de midler, som vi ved virker: Arealomlægningen i den grønne trepart, som kører med stor hastighed og i forvejen har en række stramme deadlines, samt et sprøjteforbud.

• Ø – Enhedslisten / Pelle Dragsted

Den nødvendige lovgivning skal vedtages hurtigst muligt, og et national sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder bør være gennemført senest om et år.

• Å – Alternativet / Franciska Rosenkilde

Beskyttelsen af grundvandet haster helt enormt. Allerede i dag er der rester af sprøjtegift i halvdelen af alle drikkevandsboringer, og omkring 100 danskere der får tarmkræft af drikkevandsforurening om året.  Alternativet vil handle nu! Vi vil starte arbejdet op med at udfase sprøjtegifte i drikkevandsområder med det samme, og indføre straksforbud mod brugen af PFAS og fluorpesticider i hele landbruget. Vi har ikke brug for flere kortlægninger eller rapporter – vi ved, hvor galt det står til, og for hver dag, der går, vokser problemerne.

Analysebureauet Wilke har lavet to undersøgelser med repræsentative udsnit af den danske befolkning, hvor man undersøger holdningerne til beskyttelse af drikkevandet og sprøjteforbud. Du kan læse om undersøgelserne her: https://www.danva.dk/nyheder/2026/massiv-folkelig-opbakning-danskerne-kraever-deres-drikkevand-beskyttet-nu/