Regnvand kan ikke overholde alle gældende miljøkvalitetskrav
To vidensopsamlinger, udarbejdet af WSP for Miljøstyrelsen, peger på, at udledninger af afstrømmet regnvand overvejende indeholder miljøfarlige stoffer i niveauer, der kan gøre det vanskeligt at overholde miljøkvalitetskriterier og -krav.
Caroline Kragelund Rickers og Helle Katrine AndersenDet peger på, at der, i forbindelse med vandselskabernes regnvandsløsninger, kan blive tale om et behov for både kildekontrol og renseløsninger, ligesom det peger på et behov for klare rammer, så kommuner og forsyninger kan planlægge klimatilpasning uden risiko for fejlvalg og dyre omveje.
Hvad viser datagrundlaget?
Den første rapport sammenstiller data for tag- og overfladevand for fem typeoplande (tæt by, åben by, ny åben by uden zink/kobber tagmaterialer, industri og store veje), baseret bl.a. på StormTac, DHI’s RegnKvalitet og Miljøstyrelsens typetal (NOVANA 2000–2020).
Der ses overskridelser af generelle miljøkvalitetskriterier og -krav for middelkoncentrationer i alle oplandstyper:
- 23/58 stoffer i tæt by
- 32/93 i åben by
- 12/22 i ny åben by
- 26/57 i industri
- 26/62 ved store veje
Overskridelserne vedrører især metaller (bl.a. zink og kobber) og PAH’er samt enkelte organiske stoffer.
Vigtige forbehold
Rapporten understreger samtidig væsentlige forbehold, bl.a. at metal-krav ofte gælder opløst/biotilgængelig fraktion, mens filtrerede data er begrænsede, og at datakvaliteten varierer.
Hvilke løsninger peger rapporterne på?
Af den anden rapport, der samler viden om dokumenterede renseløsninger til seperatkloakeret regnvand, fremgår det, at partikelbundne stoffer typisk fjernes lettest, mens opløste stoffer kræver fældning eller adsorption. PFAS fremhæves som særlig vanskelig fordi der er begrænset dokumentation for effektive løsninger. Våde regnvandsbassiner fremhæves som BAT-reference med god effekt på suspenderet stof, fosfor og metaller, men lavere effekt på opløste stoffer.
Derfor anbefaler rapporten kombinerede “treatment-trains” samt fokus på kildekontrol og klima- og ressourceforbrug i valg af løsninger.
Næste skridt
Miljø- og Ligestillingsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at ministeriet arbejder videre på at igangsætte initiativer, der er nødvendige for at sikre et administrationsgrundlag for håndtering af almindeligt belastet overfladevand, som tager hensyn til den nyeste viden på området.
Konsekvenser for forsyninger og kommuner
DANVA er i dialog med både Miljø- og Ligestillingsministeriet og Miljøstyrelsen om konsekvenserne af resultaterne. Forsyningerne står over for meget store investeringer i klimatilpasning, og derfor er der behov for tydelige rammer for udledning af regnvand. Hvis ikke kommuner og vandselskaber kender kravene til regnvand, bliver det umuligt for kommunerne at udarbejde udledningstilladelser, og vi risikerer kæmpestore fejlinvesteringer.
