Spildevandsselskaber politianmeldes af Miljøstyrelsen

Over 680. Så mange udledningstilladelser har de danske spildevandsselskaber søgt om og endnu ikke fået.

Det viser en undersøgelse, DANVA har foretaget hos de danske spildevandsselskaber. Hertil kommer alle de ansøgninger, som ikke er indsendt, og som der derfor ikke er overblik over.

Resultatet af de mange manglende udledningstilladelser er, at selskaberne får indskærpelser eller sågar bliver politianmeldt. Vel at mærke af den samme myndighed, Miljøstyrelsen, hvis mangelfulde vejledning betyder, at flere kommuner ikke ser sig i stand til at udstede udledningstilladelserne.

”Med den ene hånd politianmelder Miljøstyrelsen selskaberne, og med den anden forhindrer styrelsen dem reelt i at opnå det, der skal til for at leve op til lovgivningen. Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har på 4. år ikke en reel vejledning, og der er stadig ikke de rammer, hverken økonomisk eller lovgivningsmæssigt, der skal til for, at forsyningsselskaberne kan bygge nye anlæg med fjerde rensetrin og dermed leve op til kravene i byspildevandsdirektivet,” siger DANVAs bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby.

”Det virker helt kafkask og giver store udfordringer i spildevandsselskaberne, som jo ikke bare kan sætte en prop i. Eller det kan de godt, men så ender spildevandet altså andre steder – f.eks. i folks kældre,” konkluderer hun.

Skærpelsen i Miljøstyrelsens praksis kommer i kølvandet på Rigsrevisionens beretning fra oktober 2023, der kritiserede Miljøministeriets tilsyn med spildevandsudledninger for ikke at være tilfredsstillende. Miljøstyrelsen har siden ændret sin praksis, hvilket bl.a. har ført til en bølge af indskærpelser og politianmeldelser.

Miljøstyrelsen oplyser, at den siden 2023 har politianmeldt 19 selskaber for 50 forhold vedrørende manglende udledningstilladelser.

Flertal mangler tilladelser

En udledningstilladelse kan dække over tilladelser til udløb af regnvand, overløb fra fælleskloak og udledninger fra renseanlæg. Som udgangspunkt er alle udledninger oprindeligt etableret med en tilladelse. Men i en del tilfælde kan godkendelsen ikke længere genfindes. Nogle tilladelser kan genskabes, andre skal fornys. Nogle er simple og kræver alene en fornyelse. Andre er veldefinerede, men tilladelsesbaggrunden er ændret, og så skal de fornys. Og det skal mange.

I DANVAs undersøgelse er alle 75 medlemsselskaber spurgt, og af dem har 61 svaret på, om, og i så fald hvor mange udledningstilladelser, de mangler, om de har fået indskærpelser for det, samt om de er blevet politianmeldt for manglende udledningstilladelser.

79 procent mangler i dag at modtage en eller flere udledningstilladelser, som de har søgt, og af dem har knap halvdelen fået indskærpelser fra Miljøstyrelsen om at fremskaffe en tilladelse.

I alt er 21 procent af selskaberne blevet politianmeldt af Miljøstyrelsen én eller flere gange.

Hos nogle drejer det sig om flere hundrede udestående udledningstilladelser, hos andre under en håndfuld, og andre igen har ikke overblik over det. Tallet er således behæftet med en vis usikkerhed, men vi ved altså med sikkerhed, at det er mere end 680, som udestår, hvortil så kommer de tilladelser, som forsyningsselskaberne ikke har søgt endnu.

Hovedparten af de manglende tilladelser vurderes at vedrøre overløbsbygværker fra fællesledning. Til sammenligning er der registreret knap 4.200 overløbsbygværker i PULS-databasen.

Anmeldelser modarbejder ambition

Konsekvensen af at mangle udledningstilladelser er bl.a., at selskaberne får bødeforlæg – penge, som vandkunderne i sidste ende kommer til at betale. Men det får faktisk også konsekvenser for miljøet. Det beskriver et af selskaberne i undersøgelsens kvalitative besvarelse.

Fordi den nødvendige udledningstilladelse til regnvand ikke kan opnås, kan selskabet være nødt til at tilslutte en række anlæg til fælleskloak, hvilket vil øge antallet af overløb, fordi systemet skal håndtere øgede mængder.

”Når styrelsen tyr til politianmeldelser i stedet for at få udstedt en vejledning og bidrage til, at branchen kan bygge nye moderne spildevandsanlæg, så vi kan bidrage til et renere vandmiljø, så bliver resultatet det stik modsatte. Det kan ingen da være tilfredse med,” fastslår Ellen Trane Nørby og understreger, at vandselskaberne arbejder for at reducere udledningerne af spildevand – både renset og regnvandsopblandede overløb.

DANVA har f.eks. argumenteret for en overløbsafgift, som skal give spildevandsselskaberne økonomiske incitament til at nedbringe overløb. Men branchen hæmmes bl.a. af utilstrækkelig vejledning fra Miljøstyrelsen og yderligere af et bureaukratisk system, der forhindrer selskabernes investeringer i anlæg af nye systemer, der både kan rense bedre for næringsstoffer og miljøfarlige stoffer.

”Det tager jo længere tid at få en udledningstilladelse i Danmark, end det tager kineserne at bygge et højhastighedstog fra Beijing til Shanghai. Vi vil gerne i gang, men giv os økonomiske rammer, klar vejledning, de nødvendige bygge- og udledningstilladelser og afskaf det bureaukrati, der i dag spænder ben, så løser vi vores del,” fastslår DANVAs formand.

Manglende ressourcer, viden og prioritering

Selve dialogen mellem selskaber og kommuner er ifølge DANVAs undersøgelse generelt god. Stort set alle de selskaber, der mangler tilladelser, oplyser til DANVA, at de har været i dialog med kommunen.

Selskaberne beskriver, at dialogen med kommunerne blandt andet har handlet om kommunernes manglende ressourcer til at prioritere udledningstilladelserne samt manglende erfaring og viden om, hvilke krav der skal stilles for at kunne udstede udledningstilladelser.

Et selskab beskriver f.eks., at de har fået at vide, at opgaven ikke er prioriteret, og at der er flere års sagsbehandlingstid som følge af manglende ressourcer.

De selskaber, som mangler en udledningstilladelse, er blevet spurgt, hvad kommunerne begrunder de manglende tilladelser med. Klart flest svarer lang sagsbehandlingstid, og/eller, at Miljøstyrelsen endnu ikke har udgivet de vejledninger, kommunerne har brug for, og/eller andet.

Flere kommuner angiver f.eks. ifølge selskaberne, at de mangler medarbejdere med de rette kompetencer, eller at dokumentation fra tidligere amter og fra perioden før selskabsudskillelsen i 2009 i en del sager er gået tabt eller aldrig er blevet digitaliseret.

Flere beskriver, at dialogen også består i informationsdeling og samarbejde om forløbet. Der tales om prioritering af ansøgninger og tilladelser og om, hvordan man kommer i mål.

Enkelte selskaber beskriver, at de har haft dialog om nye retningslinjer og krav i lovgivningen vedrørende miljøfarlige stoffer, og den beskrives som præget af bekymring for overimplementering af krav, risiko for klagesager, manglende viden om recipienter og uklar finansiering af nødvendige analyser.

Derudover beskriver selskaberne kommunal usikkerhed om, hvorvidt udledninger, der er godkendt gennem tidligere amters godkendelsesbreve i forbindelse med daværende spildevandsplaner, kan betragtes som udledningstilladelser. Miljøstyrelsens FAQ beskrives som misvisende, og der beskrives tvivl hos de kommunale myndigheder om, hvordan de skal forholde sig til problemstillingen.

Handling uden hjemmel

For DANVAs sekretariatschef, Helle Katrine Andersen, er det centrale paradoks, at selskaberne klandres for en sagsbehandling, de ikke selv er herre over.

”Det er urimeligt, at vandselskaber politianmeldes for manglende handling ved miljømyndigheden. Vi har spildevandsselskaber, der har søgt om udledningstilladelser, og som i mellemtiden bliver politianmeldt af Miljøstyrelsen, fordi tilladelsen ikke er kommet,” siger hun og forklarer, at DANVA længe har været i dialog med både Miljøstyrelsen og KL og presset på for at ændre praksis.

Flere spildevandsselskaber beskriver, at de bliver pålagt selv at gennemføre og finansiere de målinger, der skal fastlægge miljøtilstanden i recipienterne. Selskaberne har imidlertid ikke hjemmel inden for vandsektorens økonomiske rammer til at afholde den slags udgifter.

”Det betyder i praksis, at selskaberne kommer til at skulle bruge forbrugernes penge på undersøgelser uden hjemmel. Det går jo ikke,” siger Helle Katrine Andersen.

Der har været sager beskrevet i pressen, hvor spildevandsselskaber har udledt store mængder urenset spildevand uden at have søgt om tilladelse.

”Det skal der selvfølgelig være styr på. Vi skal have orden i eget hus,” fastslår Helle Katrine Andersen.

Nyt paradigme

De danske spildevandsselskaber har siden slutningen af 1980’erne investeret et trecifret milliardbeløb i udbygningen af renseanlæg for at fjerne næringsstoffer og håndtere de stigende vandmængder. Nu står branchen over for nye, massive udbygninger.

Frem mod 2070 vurderer DANVA, at der skal investeres omkring 740 milliarder kroner i dansk spildevandsinfrastruktur, heraf cirka 360 milliarder alene til klimatilpasning.

”Vi står over for et nyt paradigme, hvor vi med et fjerde rensetrin også skal fjerne miljøfarlige stoffer, bl.a. medicin- og kosmetikrester fra spildevandet, før det ledes ud. Men som systemet er skruet sammen i dag spænder det ben for de investeringer, der er brug for,” siger Helle Katrine Andersen.

Hun peger på to grundlæggende ændringer, der skal til, hvis branchen skal kunne levere på den dagsorden: En ny økonomisk regulering, der gør de nødvendige investeringer mulige. Og så en sagsbehandling af udledningstilladelser, der ikke længere bremser de projekter, vandselskaberne står klar med.

Miljøstyrelsen: Kommunerne skal operere efter gældende lov

Det er kommunerne, der, som miljømyndighed for spildevandsforsyningsselskaberne, skal udarbejde udledningstilladelser, når selskaberne ansøger om dem, og det skal kommunerne gøre på baggrund af gældende ret. Det fastslår Lykke Feld Andersen, kontorchef i Miljøstyrelsen i afdelingen Spildevand og Overfladevand, i et skriftligt svar til DANSKVAND.

Hun oplyser, at Miljøstyrelsen har et særligt fokus på udledningstilladelser i styrelsens skærpede håndhævelsesindsats, der blev igangsat i 2024. Miljøstyrelsens håndhævelsesmuligheder retter sig mod spildevandsselskaberne, fordi det er selskaberne, der skal have tilladelse til at udlede spildevand.

Og eftersom det er ulovligt at udlede spildevand uden tilladelse, opfordrer Miljøstyrelsen også forsyninger og kommunerne til at få udledningstilladelserne på plads.

”Miljøstyrelsen foretager politianmeldelser efter en konkret vurdering. Det kan f.eks. være relevant, hvis Miljøstyrelsen har indskærpet et ulovligt forhold, uden at den ansvarlige efterfølgende har bragt forholdet i orden.”

Fra DANSKVAND har vi spurgt til kritikken af mangelfuld vejledning ud til kommunerne. Her lyder svaret, at reglerne for udledning af spildevand er komplicerede.

”Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der er behov for, at vejledningen på området gøres endnu mere operationel.”

Men det er altså stadig kommunernes ansvar, skriver hun:

”Selvom Miljøstyrelsen løbende arbejder med vejledningen, fritager det ikke kommunerne for myndighedsopgaven med at udarbejde tilladelser efter gældende ret,” skriver Lykke Feld Andersen.

Kalundborg Forsyning er et af de selskaber, som er blevet politianmeldt af Miljøstyrelsen. Her ser man ind i et større bødeforlæg, potentielt efterfølgende dagbøder og ikke mindst tid og energi brugt på at håndtere noget, som selskabet ”måske ikke havde valgt at prioritere ud fra en miljøvurdering,” fortæller en dybt frustreret forsyningsdirektør, Jes Bo Tobiassen.

Direktøren undrer sig over, at Miljøstyrelsen ikke har responderet på forsyningsselskabets gentagne forespørgsler om at indgå i dialog.

Til det svarer Miljøstyrelsens Lykke Feld Andersen:

”Miljøstyrelsen besvarer gerne henvendelser fra kommuner og spildevandsforsyningsselskaber om reglerne. Miljøstyrelsens ressourcer er prioriterede til generel vejledning, og styrelsen kan derfor ikke indgå som rådgivere i konkrete sager mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommuner.”

KL: Politianmeldelser er ikke den rigtige vej at gå

DANSKVAND har også rakt ud til kommunernes interesseorganisation KL og spurgt, hvad problematikken er set fra kommunerne. Hjalte Normand Bie, kontorchef i KL, forklarer, at det er et svært område at finde den rigtige balance.

”Alle er jo enige om, at vi skal passe på vores vandmiljø, men vi er også nødt til at få det arbejde til at passe ind i det samfund, vi har bygget. Den balance skal staten hjælpe med at finde. De seneste år er kravene til udledningstilladelser blevet skærpet, og derfor har både kommuner og spildevandsselskaber i flere år efterspurgt vejledning fra staten om, hvordan der kan gives udledningstilladelser.”

Han fortæller, at de nye krav om at revurdere og tilpasse udledningstilladelserne til renseanlæg hvert 10. år potentielt er en meget stor opgave for kommunerne.

”Men vi afventer stadig at blive klogere på, hvad Miljøministeriets definition af en revurdering bliver. Det er vi selvfølgelig i dialog med ministeriet om.”

Der er flere eksempler på kommuner, som udsteder midlertidige udledningstilladelser, men KL påpeger, at der ikke er stor forskel på arbejdsbyrden til en midlertidig og en permanent udledningstilladelse.

”Derfor har vi brug for en god og holdbar løsning til, hvordan kommunerne mere smidigt kan give spildevandsselskaberne udledningstilladelser. Vi mener ikke, at politianmeldelser af spildevandsselskaberne er den rigtige vej at gå.”