Danmark har vilde, alvorlige problemer med forvaltningen af vand. Vi har i over 30 år arbejdet på at få den nødvendige beskyttelse af det grundvand, vi skal bruge til drikkevand. Samtidig buldrer klimaforandringerne derudaf med, hvad deraf følger af vandmasser, som medfører oversvømmelser og ødelæggelser, der er svære at håndtere.
Det står efterhånden klart for de fleste, at det går for langsomt med løsningerne på vandproblemerne, og at vi er ved at komme for langt bagud. Over halvdelen af drikkevandsboringerne er påvirket af pesticider og kemikalier, hvorfor der er behov for at gøre større sammenhængende arealer til sprøjte- og kemikaliefrie grundvandsparker. Samtidig kæmper grundejere spredt ud over det meste af landet med klimarelateret vand. Det højtstående grundvand har flere steder forårsaget vand i stuer eller kældre. Kampen mod skimmelsvamp og vandskader føres med pumper, sandsække og drømme om omfangsdræn, der dog ikke alene løser problemet.
Vand går på tværs af kommunale og regionale grænser, og det er er derfor bedst, det er staten, der har opgaven med at styre det.
Carl-Emil Larsen, Direktør i DANVADANVA mener, at staten skal oprette en overordnet myndighed, som har ansvaret og derigennem sætter rammer for forvaltning af vandressourcer og klimatilpasning i de 23 overordnede hovedvandoplande. Kommunerne skal være myndighed på lokalt niveau, og de involverede kommuner indenfor det enkelte hovedvandopland skal samarbejde om dette indenfor den individuelle ramme, som statens vandressourcemyndighed fastsætter for hvert hovedvandopland. Den løsning vil kunne gøre det nemmere at sikre drikkevandet for fremtiden med grundvandsparker og samtidig regulere de vandmasser, der er ødelæggende for byer og samfund.
I den sammenhæng er det positivt, at Regeringen har oprettet to nye ministerier, som hver for sig har overordnede funktioner, der skal styre vand over skel og grænser. Det gælder både Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, der har opgaven med at sikre vandberedskabet i forbindelse med krisesituationer som f.eks. oversvømmelser og cyberangreb. Ministeriet for Grøn Trepart har på samme måde en opgave med at se på tværs, så hensynet til vand, natur og miljø sættes ind i en kontekst, der løfter opgaven med at reducere klimabelastningen fra landbruget indenfor hovedvandoplandene i et samarbejde mellem VandOplandsStyregrupper (VOS´er) og kystvandråd. Det vil i den forbindelse være relativt ligetil at koble et overordnet, statsligt, hydrologisk organ til disse opgaver og binde dem sammen med porteføljen i Miljøministeriet, så der skabes et helhedsbillede at styre vandet efter.
DANVAs forsalg om en ny, overordnet, statslig vandressourcemyndighed skal også sikre, at vandforvaltningen i relation til de store investeringer i fremtidssikring af samfundet med rent drikkevand og klimatilpasningsløsninger ikke styres af hensyn til kommunale og/eller regionale, kortlagte afgrænsninger.
Vand går på tværs af kommunale og regionale grænser, og det er er derfor bedst, det er staten, der har opgaven med at styre det.