Next Step
Kurset er et overbygningsmodul på 3 dage til projektlederuddannelsen "bliv projektleder i forsyningsbranchen" eller anden tilsvarende uddannelse.Nu arbejder vi videre med en projektleders udfordringer i en brancherelevant kontekst.

Efter kurset har du fået en solid forståelse for nødvendigheden af et sikkert kontraktgrundlag, indkøb og forhandling og hvordan du sikrer det. Du er gennem øget bevidsthed om dit eget lederskab blevet i stand til at optimere samarbejde, sikre god organisering fx. i partnerskaber med leverandører, rådgivere, entreprenører mfl. så tillid og gode relationer bliver bærende i dine projekter. Du har forstået hovedtræk i den økonomiske regulering som rammesætter businesscasen for dine projekter.

Kurset blev afholdt i foråret 2024 som et 2-dages kursus – men på baggrund af et stort ønske fra deltagerne, er denne udgave udviddet til et 3-dages kusus.

Målgruppen

Du er ansat i en forsyning eller i en virksomhed eller organisation, der arbejder tæt sammen med forsyningerne om at løse branchens problemer. Det kan fx være som entreprenør, rådgiver eller i en kommune.

Du har deltaget i "Bliv Projektleder i Forsyningsbranchen" eller anden tilsvarende uddannelse eller sidemandsoplæring. Det er således en forudsætning at du har de grundlæggende værktøjer og projektforståelse på plads.

Du ved fx. hvad et projekt er, du kan identificere mål, arbejde med interessenter og risici, og du kan designe en projektproces og eksekvere på baggrund af den. Du har ligeledes de grundlæggende ledelsesteorier på plads.

Så er du klar til næste skridt.

Du motiveres af både ledelse og styring – og vil gerne gøre dig i stand til at håndtere de større og mere komplekse projekter og måske endda bringe dig et skridt tættere på en IPMA certificering.